leatherdyke.cc

I lyset af det seneste store ramaskrig, man kunne høre helt fra Danmark til Storbritannien, hvor folket så et par af Sanne Søndergaards kønshår, kommer hvad jeg siger nu måske som en kæmpe overraskelse. Derfor vil jeg hermed råde sarte sjæle til at sætte sig ned. Klar…?

 

VI FÅR ALLE HÅR PÅ KROPPEN!

 

Jeg er stoppet med at barbere ben, kønshår og armhuler. Mest af alt var det et eksperiment – et forsøg på at se, om andres meninger om mit udseende virkelig betød så meget for mig, et forsøg på at se mig selv og acceptere min krop som den jeg nu engang er, og måske mest af alt for at se den reaktion det ville udløse hos andre folk, der så mine skrækindgydende mørke hår under armene, når jeg rockede en ærmeløs kjole. Jeg ville finde ud af, om kvinder (og mænd) taler sandt, når de siger, at kvinder “vælger” at fjerne deres kropshår. Et valg kan vel kun virkelig være et valg, når det er baseret på noget, der ligner en rationel konklusion, og ikke fordi man er ‘vant til det’, at ‘alle de andre gør det’, eller at et samfund dikterer det.

 

Jeg satte mig for, at mig og min nye inkarnation som “vilddame” i hvert fald skulle vare et halvt år. Halvandet år efter sover mine pelsdyr stadig trygt i mine armhuler. Grunden til at de stadig er i live er, at jeg stadig betragter det som en udfordring og lærer en masse om mig selv, andre mennesker og vores samfund (ja! bare ved at gro lidt hår!), men mest af alt fordi jeg, overraskende nok, faktisk rigtig godt kan lide det.

 

Synes min kæreste så stadig, at jeg er attraktiv, og elsker han mig stadig, spørger I? Nej er svaret, indtil jeg gik på kur, og nu vejer 10 kg mindre, fik pumpet mit ansigt fuld af silikone og tatoveret mine øjenbryn lidt for højt over øjnene.

 

Seriøst? Min partner støttede mig fra første dag, jeg fik ideen og har endda udfordret andre hunkønsvæsener, til at tænke en ekstra gang på, hvad grunden i det hele taget er til at bruge så meget tid, og ofte mange penge på, at fjerne pelsfrakken. Min mandlige partner er en af de største og sejeste feminister jeg kender (ja! mænd kan også surfe på feministbølgen).

 

Jeg har boet i London snart et årti. Da jeg startede mit eksperiment, var jeg sikker på, at alle, inklusiv mine nærmeste, i bedste fald ville holde lydløs protest ved at opretholde en afstand på en radius af mindst 10 meter. Det gjorde de (heldigvis) ikke. Selvfølgelig har jeg venner, der spørger om, hvorfor jeg ikke shaver “ligesom alle de andre kvinder”, men for det meste er spørgsmålet stillet ud af interesse og ikke meningsløs kritik, hvortil der ikke engang forventes et svar.

 

Jeg har naturligvis også mødt de der blikke, der skriger ‘afsky’. Når man står i en proppet bumlende London Underground på en sommerdag og desperat prøver på ikke at falde ind i armene på en stor svedig mand eller fem, bliver det ren og skær overlevelsesteknik at få armene op i vejret og holde fast i, hvad end der er at holde fast i. Ja, det er svært at gro have uden at stikke sig på lidt torne, men generelt var det ikke så slemt, som jeg havde forventet.

 

Faktisk var det først for omkring en måned siden, da et par af mine venner, som jeg egentlig betragter som nogle af de mere “frisindede” af slagsen, kom en tur fra det smukke København til CO2-belagte London, at jeg mødte nogen form for verbal afsky (dog i en slags jokende form) eller stærk antipati for mit valg. Jeg havde et par måneder forinden lagt et billede op på Facebook af mig selv i mit fineste puds klar til bryllupsfest med armen i vejret og billedteksten ‘I’m hairy and I know it’. Mine besøgende venner pointererede, at jeg burde ‘komme ud af det der feminisme’, lidt på den samme måde man måske kan ‘komme ud af det der scientology’ eller Jonestown-sekten. Mine (mandlige) venner syntes yderligere, at det var meget ‘synd for min kæreste’. Hvorfor er jeg stadig ikke helt klar over, for jeg kan konstatere, at min partner er betydeligt mere behåret end mig.

 

Deres eneste egentlige argument var, at jeg var en hykler ved at bære læbestift og gro hår under armene på samme tid. Ja, jeg kan godt lide at smøre lidt krigsmaling i hovedet nu og da, men jeg er klar over, at dette netop er et valg, da jeg tit vover at bevæge mig uden for hoveddøren uden læbestift og make-up. Når jeg tager en tur i London Underground uden pudder i fjæset, bliver jeg ikke nedstirret og kigget på med afsky. Der var ingen, der gav mig en læbestift, den dag jeg kom i puberteten, og fortalte mig, at hvis jeg ikke brugte den, ville min kommende kæreste og resten af befolkningen nok synes, at jeg var lidt ulækker.

 

Vi kan heldigvis vælge, om vi smører godt på med læbestift eller ej uden at blive mobbet. Jeg er på ingen måde imod alle de ting, der bliver betragtet som feminine; jeg køber i ny og næ en ny kjole, men jeg kan også finde på (som den rebel jeg er) at tage et på jeans på. Jeg ville helt sikkert også have noget imod, hvis det at have en kusse betød, at man skulle bære kjole hver dag. Kjoler ville endda være endnu bedre, hvis det også var ok for mænd at gå en tur ned af gaden i en.

 

Undersøgelser viser, at amerikanske kvinder bruger mere end 10.000 dollars, hvilket svarer til cirka 57.000 kr., på hårfjerningsprodukter i deres livstid. Det tager gennemsnitligt 58,4 dage af deres liv at fjerne krøllerne. Personligt kunne jeg sagtens finde på noget mere spændende at lave i de 2 måneder, som for eksempel at lære spille Beethoven’s femte på klaver med tæerne eller at beatboxe “Lille Lise”.

 

En anden undersøgelse gennemført i 2012 af Indiana University viser, at ud af 2451 amerikanske kvinder i aldersgruppen 18-24, havde to tredjedele helt eller delvist fjernet deres hår på deres nedre regioner. Der er intet der tyder på, at det er anderledes hverken i Storbritannien eller i det danske land.

 

At fjerne kropshår på denne måde og i denne grad er et forholdsvist nyt fænomen. I det berygtede ‘Vagina Monologues’ fra 1996 bliver kønsbehåring diskuteret, og her bliver det generelt betragtet som lidt af en ‘fetish’ at foretrække at have sex med kvinder uden kønsbehåring. I dag er det blevet normen.

 

Så hvorfor ‘vælger’ de fleste at blive skaldede? Mange feminister skyder skylden på pornoindustrien, og den stigende indflydelse denne har på vores samfund. I pornoindustrien har det at være glatbarberet aldrig handlet om en fetish, men rettere helt enkelt om detaljerede penetrationsbilleder. Alle de penge, alle de timer og alt den smerte handler i bund og grund om tekniske cinematografiske overvejelser. “Taaaa-daaaa!”. Men for mig er der noget meget mere skræmmende ved udviklingen af hårfjerning: Det er ikke svært at associere det glatbarberede med en barnekrop. Det er voksne kvinder, der har sex, og (forhåbentligt) også voksne kvinder, som mænd (og kvinder) vil have sex med.

 

Hvis du overvejer at smide din “Gudinde Gilette med ekstra Prinsesse Puder og Lubra Strips med Aloe Vera og Vægholder til Badet” i skraldespanden, måske bare for en stund, er her et par ord med på den behårede vej: Det er et sejt lille eksperiment og kan være noget af en rejse – jeg havde aldrig selv set min krop med hår på, og hvis du heller ikke har, vil jeg advare dig om, at det kan være lidt af et chok. Det er underligt at vågne op om morgenen, og finde noget der i hvert fald ikke ligner dine ben fastgjort til din hofte.

 

Og det klør… Men giv det tid. Den første måned eller to vil du måske heller ikke have lyst til at tage den der lille sag på, du købte i H&M på disko i Vega en lørdag aften og præsentere hele København for dine buskede venner under armene. Efter halvandet år er jeg sommertider ikke helt selvsikker nok til, at ‘throw my arms in the air like I just don’t care’. Gør det i dit eget tempo. Og når folk peger, griner, råber eller bare undrer sig, så spørg dem hvorfor de gør det (hvis de er kvinder), eller hvorfor de ikke gør det (hvis de er mænd) – om de rent faktisk har “valgt” det, eller blindt følger de dikterede binære kønsidealer. Måske fjerner du det igen, men i det mindste har du givet vildkvinden i dig en chance og har så valgt, efter grundig overvejelse, at sige ‘farvel, rart at møde dig’.

Malise Rosbech

Malise Rosbech er bosat i London på sit ottende år. Hun blev færdig med sin Masters i Philosophy and Contemporary Critical Theory i 2011, hvor hun skrev sit speciale om materialistisk feminisme. I øjeblikket skriver hun indlæg for blandt andet det danske Modkraft og engelske Groundwork, mens hun arbejder på sin Ph,d.-ansøgning. Følg også Malise på Twitter, hvor hun bl.a. tweeter om feminisme under @MaliseRosbech.

3 kommentarer

  1. Tak for en fin blog =) Rart at se at andre også “tør”

    Har selv kørt on-off med shawing gennem årene (det med benene har max varet ½ år, simpelthen for besværligt) og min endelige konklusion er og bliver, at jeg foretrækker fuld beplantning. Det andet er dels for besværligt, og dels foretrækker jeg at have de hår intakt, både ben, arme, armhuler og skridt. Det giver, for mig, en mere harmonisk krop.

    Jeg barberede i nogle år øjenbrynene af og tegnede vilde former a la Amanda Palmer (hvis du ikke kender hende så tjek hende ud, hun har en skøøøøn holdning til kropsbehåring og er super smuk) og fik mange kommentarer på den konto, med at det da var noget pjat at jeg snuppede øjebrynene (og sommetider hovedhåret fordi jeg godt kan lide sommetider at være skaldet), når nu jeg lod resten stå. Jeg syntes det så fedt ud!

    Så: GO YOU! =D

    Og ja, jeg synes jo ikke det ødelægger det feminine udtryk: http://octobass.tumblr.com/day/2013/05/29

  2. Pingback: Kampen om kønsbehåring | Mere end 140

  3. Stor respekt for dit mod til at trodse modediktaturet,
    dejligt med kvinder der gør det og dejligt at du deler det.
    Vi har desperat brug for kvinder som stolt bærer deres naturlige
    kropsbehåring, så moderne mænd og kvinder opdager at det
    faktisk er muligt at gøre det og hvile i det og stadig føle sig skøn
    og dejlig, og altså uden miste sin kæreste, som jo garanteret
    har fundet ud af at du er absolut lige så lækker og sexet, som du var før.
    God stil af din kæreste, er glad for at høre at der andre mænd end
    mig selv, som ikke har noget problem med kvinders naturlige hårvækster,
    for det kan jeg ikke lige prale af, at mine egne mandlige venner er.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv