leatherdyke.cc

For knap en måneds tid siden, på Facebook, delte en af mine bekendte et link til en artikel. Artiklen handlede om fire unge svenske skoleelever, der i forbindelse med et projekt, havde startet Facebook-gruppen “Mens ska inta kosta” (menstruation skal ikke koste). Nu har du måske læst om projektet og dermed også debatten omkring det, men lad mig lige ridse det op alligevel.

 

Projektet handler om at synliggøre den økonomiske uretfærdighed, som disse unge mennesker mener, der eksisterer, når det kommer til menstruation. Hensigten med gruppen var, udover at skabe synlighed om den økonomiske uretfærdighed at advokere for, at kvinder under 23 år skal have fri adgang til hygiejneprodukter hos ungdomsrådgivere rundt omkring i Sverige.

 

Jeg pointerer lige for en god ordens skyld, at der er tale om et skoleprojekt. Der er tale om en gruppe unge mennesker med en idé, og Facebook-gruppen samt ideen om fri adgang til hygiejneprodukter hos ungdomsrådgivere har været en del af deres mindset omkring projektet, og det budskab de ville have frem. Grunden til, at jeg gerne vil pointere dette er, at min bekendte på Facebook havde lagt link til artiklen op og knyttet følgende kommentar til den: “Det her er da mest latterlige, jeg nogensinde har læst!”. Nå, tænkte jeg. Det var alligevel stærke ord. Især fordi der var tale om et skoleprojekt. Men jeg tænkte, at det nok var tanken bag projektet, som min bekendte var stærkt uenig i. Jeg kunne ikke lade være med at kommentere på opslaget (selvom jeg jo ellers ikke er glad for online-debat). Jeg kunne ikke helt forstå min bekendtes tankegang. Jeg vil ikke gå i dybden omkring vores… lad os kalde det samtale om emnet, men grunden til at jeg nævner det er, fordi snakken med min bekendte gjorde, at jeg kunne mærke, hvor stærkt jeg egentlig følte for det her emne.

 

Samtidig slog det mig, at jeg aldrig rigtig har skænket det en tanke før nu. At jeg bruger x antal kroner hver måned på p-piller, bind og tamponer. At min livmoder koster. At det koster mig penge. Jovist, jeg har da studset over priserne på bind og tamponer, og jeg køber oftest mine produkter, når de er på tilbud. Men det har aldrig været en klods om benet for mig, det at skulle gøre plads til bind og tamponer i mit budget. Men ved at læse artiklen om de unge svenskere og min bekendtes kommentar, kunne jeg mærke, at den lille aktivist, der bor dybt inde i mig, begyndte at råbe: FREE THE TAMPON!

 

I Danmark har vi en fast moms på 25% på alle varer. Det gælder altså også tamponer og bind. Men, hvis jeg skal lege djævlens advokat, hvorfor har vi så moms på kropslige funktioner? Jeg har ikke valgt at have menstruation. Jeg har ikke valgt at få denne udgift, og jeg kan ikke fravælge den, før naturen gør det for mig. Hvis vi kigger lidt ud i det store udland, så har denne debat været i gang længe, og i visse tilfælde har den medført ændringer. I Canada har man afskaffet momsen totalt på kvindelige hygiejneprodukter. I Frankrig sænkede man i 2015 momsen fra 20% til 5,5%. Grunden til, at den nu ligger på 5,5% er fordi, det er momsen på “nødvendige produkter”. Tamponer og bind ligger nu inden for samme kategori i Frankrig som vand, brød og kondomer. I Storbritannien lå momsen i mange år på 17,5% indtil en omfattende kampagne medførte, at man i 2001 sænkede momsen til 5%. I forlængelse af disse tal mener jeg, at Danmark også kunne overveje at sætte momsen ned på hygiejneprodukter. Mit drømmescenario er, at vi fjerner momsen totalt på disse produkter og på andre livsnødvendige og essentielle produkter såsom kondomer.

 

For det er livsnødvendige og essentielle produkter. Ikke kun i mine øjne men også i FN’s og Human Rights Watchs øjne. De har nemlig erklæret, at menstruel hygiejne er en menneskerettighed. Problemet er bare, at det ikke er alle, der har adgang til bind og tamponer. Eller har råd til dem. For mange unge kvinder verden over betyder det at få sin menstruation, at man får flere og ret dyrere udgifter. Der er dage, hvor man ikke kommer i skole eller på arbejde pga. sin menstruation, og man risikerer infektioner pga. manglende hygiejneprodukter. UNICEF har lavet en undersøgelse, hvoraf det fremgår at ca. 10% af afrikanske piger ikke kommer i skole, når de har menstruation.

 

Når det at have menstruation rent faktisk kan forhindre piger og kvinder i at uddanne sig eller arbejde for at forsørge deres familie, og løsningen kan ligge i adgang til hygiejneprodukter, så forstår jeg ikke, hvordan man kan argumentere imod. I min optik, for at stille det skarpt op, så svarer det til at sige, at man ikke synes, der skal være bedre og fri adgang til kondomer for at forhindre spredningen af AIDS og andre kønssygdomme.

 

Men lad os vende tilbage til det kolde Danmark. Jeg tror ikke på, at vi får fjernet momsen på bind og tamponer. Men hvad kan vi så gøre?

 

Vi kan fx. lade os inspirere af Nancy Kramer. Nancy, hvem? Hun startede et af de første digitale marketing bureauer i 1981, og hendes allerførste kunde var Steve Jobs og det dengang spæde Apple. Men det er faktisk ikke derfor, jeg fremhæver hende (selvom det er rimelig cool). Da Nancy Kramer indledte samarbejdet med Apple, var hun en dag inde på Apples hovedkontor. Naturen kaldte, og hun gik ind på et af kvindetoiletterne. Inde på toilettet, ved håndvasken, stod en kurv fyldt med bind og tamponer. Frit tilgængeligt. Udover at blive ekstatisk over at have indgået et samarbejde med et firma, der tænkte på kvinder og deres behov, så fik det også Nancy Kramer til at tænke: “Hvorfor er disse produkter ikke tilgængelige på alle offentlige toiletter?”.

 

I USA har de små tampon-maskiner på offentlige toiletter og på restauranter. Problemet med dem er bare, at de enten er tomme eller i stykker. Og nå ja, du skal stadig betale for at få bind og tamponer, når du bruger dem. Jeg tror ikke, vi har dem i Danmark, men ret mig endelig, hvis I er stødt på dem. Og jeg vil smadder gerne høre, hvis I har oplevet, at de var fyldte, og at de duede!

 

Det som Nancy Kramer har gjort er, at hun er blevet fortaler (og lidt af en aktivist), når det kommer til fri adgang til bind og tamponer. Hun har fyldt sit firmas toiletter med produkter til kvinder, hun opfordrer alle firmaer, hun samarbejder med og besøger, til at gøre det samme, og hvis hun er på en restaurant, der ikke har bind og tamponer på kvindetoilettet, så opfordrer hun dem til at begynde på det. Eller kommer forbi med en kurv til dem. Nancy Kramer har givet en TedTalk omkring emnet, og jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger. Hun stiller nogle ret interessante tal op omkring adgangen til tamponer og bind i USA og påpeger nogle tankevækkende problemer, der kan opstå ved ikke at have fri adgang.

 

Min pointe med dette indlæg har været, at jeg gerne vil belyse debatten og problemstillingen omkring fri og gratis adgang til bind og tamponer. Jeg vil gerne dele mine overvejelser med jer for at inspirere jer til at tænke over, hvor I står. Ligesom Facebook-opslaget fra min bekendte rent faktisk inspirerede mig til at tænke over mit standpunkt. Skal vi fjerne eller nedsætte momsen på bind og tamponer?

 

Og hvad med projekter som Pads4Girls? De arbejder med at give piger og kvinder i U-lande adgang til rent undertøj, bind og tamponer, så de kan komme i skole og på arbejde, når de har menstruation. Skal vi støtte dem, eller er der ikke noget at støtte ved sådan et projekt?

 

Afslutningsvis vil jeg gerne adressere et spørgsmål, som jeg er stødt på, mens jeg researchede til dette indlæg: Hvis kvinder skal have gratis bind og tamponer, skal mænd så også have gratis barbergrej? Og til det vil jeg bare sige: GRATIS BARBERGREJ TIL ALLE! For husk lige: Kvinder har også hårvækst.

 

Amalie Valentin

25 år gammel og cand.mag i Æstetik og kultur, bosat i Aarhus. Jeg har i min studietid skrevet om alt fra det mandlige blik og objektificering, til Pussy Riot og feministisk kunst. Min interesse for feminisme er meget bred, men jeg har nok lidt en forkærlighed for køn og seksualitet. Derudover er jeg tosset med gin, hiphop/r'n'b og Beyoncé.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv