leatherdyke.cc

Da jeg begyndte at skrive dette indlæg, ville jeg egentlig gerne skrive noget, der var lidt mere almengyldigt end mig og min navle. Noget, som andre familier måske også kan bruge til at skabe et mere ligestillet forældreskab. Det viste sig at være sværere end forventet – ikke fordi jeg er så enormt interessant, men fordi det ligestillede forældreskab stadig er et strukturelt problem.

 

Problemerne er kort fortalt: skæv barselfordeling, kønsopdelt arbejdsmarked og færre kvinder end mænd, der suser ud af karrierevejen.

 

De individuelle familier løser det så godt, de kan. Men hvad er det egentlig, der betegner et ligestillet forældreskab? Er det, når forældre har lige lang barsel, vasker lige meget op, og arbejder lige meget? Eller er det, når familien er glad og velfungerende og respekterer hinandens arbejde og opgaver, uanset hvad de består af og hvem, der udfører dem?

 

Jeg var for nylig til bryllup udenbys og havde en ung karrieremand som bordherre. Han elskede sit arbejde. Han elskede også sin familie. Men han mente også, at de slet ikke ville kunne være en familie på en ordentlig måde, hvis ikke hans kone havde et arbejde, der tillod hende at være der væsentlig mere for børnene, end han var. Han nød de uger, hvor han ikke havde rejseaktiviteter, men kunne være med til at hente, spise aftensmad og putte. Men han ville ikke undvære jobbet, selvom han selvfølgelig har fået børn, fordi han gerne vil dem og vil være en god forælder. Hvem vil ikke det? Hun var egentlig også tilfreds, men ville sådan set ikke have noget imod at gå fuldtid hjemme, hvis hun kunne. Men så meget tjener han alligevel ikke. Udefra set er det enormt traditionelt og ikke særlig ligestillet.

 

Hjemme hos os er der potentiale for det omvendte scenarie. Min mand ville næppe gå hjemme og være fuldtidsfar (og så mange penge kommer jeg nok heller ikke til at tjene), han vil bare have et arbejde og ikke en karriere. Jeg er højere uddannet end han og freelancer nu, så ingen af os er særlig hængt op på arbejde.

 

Men jeg vil gerne have en karriere og arbejder den vej. Og der bliver lige så langsomt mere arbejde og mindre tid til barnet. På længere sigt vil en væsentlig større del af ansvar for børn og hjem sandsynligvis falde på min mand. Det er jo progressivt og moderne, men faktisk heller ikke særlig ligestillet i det enkelte parforhold, selvom det måske får statistikkerne til at se pænere ud og måske kan medvirke til at gøre det lettere for andre par at vælge samme fordeling.

 

Vi overnattede hos min mands bror og hans kone, der er i fyrrerne og har store børn. De har en stor planlægningskalender hængende, og der er sådan cirka lige meget skrevet ind hos mor og far, både af familiepligter og fritidsaktiviteter. De har også to ret almindelige jobs, der kun periodevis kræver mere arbejde. Heldigvis er de perioder forskudte og består af henholdsvis eksaminer og årsregnskab. Måske bliver det hele bare lidt nemmere, når børnene ikke er så små længere og kræver knap så meget.

 

I samme omgang var jeg også på besøg hos en af mine veninder. Hun har valgt at være hjemme med børnene, mens de er små. Hun er feminist og opdrager ud fra nogle ganske velovervejede principper i samråd med barnefaderen. Alligevel er de endt i en meget traditionel opdeling, ikke fordi hun ikke vil karrieren, men fordi hun vil børnene rigtig meget. Det vil han også og har et job, der tillader en del dage derhjemme. Til gengæld har de ingen penge, og hun risikerer at miste chancen for at få brugt sin uddannelse, hvis hun senere vil ud på arbejdsmarkedet. Det ved de godt, og det er de afklarede med, men i et arbejdslivsperspektiv, der nok kommer til vare 40-50 år, burde fem år som hjemmegående, hvad enten man er far eller mor vel egentlig ikke betyde, at karrieremuligheden udelukkes.

 

Jeg er veninder med et par, der lige har fået barn. Den ene er læge, den anden sygeplejerske. Selvom de er mor og mor og burde have ret gode muligheder for at være ligestillet i forhold til traditionelle kønsroller, står de stadig over for den udfordring, at en af dem har et mere tidsmæssigt krævende job end den anden. De kommer næppe heller til at have et ligestillet forhold set i tid brugt på karriere versus tid brugt på familie og hjem.

 

photo credit: Baby Fingers, Baby Toes gs via photopin (license)

Nina Teisen

Feminist lige siden jeg første gang fik at vide, at man ikke skulle tage sig af vilde drenge for "sådan er de jo bare". Har læst filosofi og kommunikation. Umanerligt glad for at sove i telte og ret vild med at strikke mine egne trøjer. Træt af at tage på vildmarksture og blive spurgt, om jeg ikke er bange for farlige mænd og bjørne. Endnu mere træt af, at folk forventer, at jeg holder op med at tage på sådan nogle ture, når nu jeg er nogens mor. Træt af at hobbyer som strikning er undertrykkende og pointløse, mens der ikke sættes spørgsmålstegn ved hobbyen "fodboldfan". Klæder mit barn i tøj, der er blødt og varmt og leger vilde lege med dukker og bamser.

1 kommentar

  1. Rigtig fint indlæg, for: ja, hvad dælen er ligestilling i familien? Måske det netop er balance. Ikke øje for øje, da vi som køn er meget forskellige og har forskellige instinkter og behov. Og vores børn har forskellige behov ift. hvilken forældre de er mest afhængige af i en given periode. Da vores samfund er skruet sådan sammen at vi har barsel ca.52 uger sammenlagt, stiller jeg mig selv mange spørgsmål, nu da vores barn er fyldt ét år: skal jeg på arbejde nu? Er det nye familiemedlem ikke det vigtigste “arbejde”? Hvad med et deltidsjob så jeg kan være der for barnet? Mister jeg al mulighed for at få en karriere hvis jeg tager nogle år hvor jeg er der for familien? Er jeg lige som min egen mor, vil jeg kunne gå hjemme fuldt ud? Vil det være nok for mig at være hjemmegående for en stund, eller vil jeg blive bims og savne udvikling og stimuli fra et evt. job? Ih altså, jeg synes der er lidt et tungt åg at tage stilling i dette samfund, da det er en stor kabale at få livet som familie til at gå op. Der er mange modsatrettede følelser i en samtidskvinde som mig. Mine kabaler går sjællent op, men jeg vil altid forsøge med en ny. Der skal nok være en løsning men den ligger ikke lige for og den skal skræddersyes til min lille familie. Mvh Carla

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv