leatherdyke.cc

Vidste du, at nedfrosne æg bliver destrueret efter 5 år? Det gjorde jeg ikke, før jeg læste et debatindlæg med formanden for Etisk Råd, Gorm Greisen. I indlægget forklarer han, at raske kvinder, der vælger at nedfryse deres æg for at forlænge deres fertilitet, gør det for at have tid til alt det de ellers vil med livet. Dette bliver kaldt for ”social freezing”. Og dét er et problem, i følge Gorm Greisen, at man bruger nedfrysning af æg som en quick fix løsning. Der hvor jeg synes, at Gorms argument falder fra hinanden er, når man ser på den mængde tid som ubefrugtede æg må være frosset ned: 5 år.

 

Lad mig bruge mig selv som eksempel: 26 år, single, ingen fast partner, nyuddannet og karriereorienteret. Jeg er bedre stillet rent fertilitetsmæssigt, end når jeg er 36. Børn ser jeg ikke i min nærmeste fremtid. Det er bl.a., fordi jeg ikke har en partner, og når man ser på tiden, det kan tage at møde en, lære personen at kende så godt, at man vurderer, at man gerne vil have børn med den person – ja, så tager det nok minimum 5 år. Men så skal jeg også møde faren til mine børn i morgen. Hvis jeg nu ikke lige møder ham i morgen, men gerne vil sørge for at have nogle æg i kurven, der kan give mig børn, så er det ret ligegyldigt, at jeg fryser dem med nu. For de opbevares kun 5 år.

 

Var jeg derimod en 26-årig mand, skulle jeg ikke bekymre mig over deadlines. For sæd må i følge dansk lovgivning være frosset ned i ubegrænset tid. Ét af argumenterne for, at nedfrosne æg har en tidsbegrænsning på 5 år er i følge formand for Dansk Fertilitetsselskab, Karin Erb, at:

 

Social egg freezing forgøgler kvinder, at de kan få børn i en alder af 42 år eller, hvornår de føler sig klar til det. Det vil skabe en falsk tryghed, og kvinden vil have spildt hele sin fertile alder, fordi hun troede, at hun var sikret.”

 

Karin Erb mener, at det er fejlagtigt at antage, at hvis man som 42-årig kvinde, vælger at bruge sit unge nedfrosne æg, så er man sikret en graviditet. Der er nemlig stadig en masse biologiske faktorer, der kan påvirke ens chancer.

 

Omvendt må en mand godt vente til han er 42 med at bruge sin nedfrosne sæd, eller når han er klar til det. Tager vi en tur over sundet til vores svenske naboer, er reglerne en smule anderledes, hvor der skelnes mellem befrugtede æg, der må opbevares i 5 år, mens der er ubegrænset tid for ubefrugtede æg.

 

De svenske regler får mig til at tænke, at det virker som om, der er en skævvridning i dansk lovgivning, når det kommer til reproduktive rettigheder. Samtidig bliver jeg harm over udtalelserne fra både Karin Erb og Gorm Greisen. At kvinder, der vælger at udskyde at få børn og forlænge deres fertilitet er et socialt problem, som Gorm Greisen formulerer det. Og her synes jeg, at man vælger at skære over én karm. Det kan godt være, at der er nogle kvinder derude, der vælger at bruge penge på at få frosset deres æg ned for derfor at kunne forlænge deres fertilitet. Men er det ikke deres eget valg? Hvorfor skal staten, etisk råd eller nogle andre gå ind og diktere, hvad kvinder gør med deres krop? Hertil vil argumentet nok være, at det er for barnets bedste, at man ikke vil have “ældre” mødre. Men hvem siger barnet ikke får det godt, bare fordi moderen ikke er 25? Og en mand er åbenbart en egnet og god far, ligegyldigt hvor gammel han er? Vi kan ikke forudsige, hvor gode forældre nogen bliver. Det er ikke givet på forhånd.

 

Måske den svenske løsning er vejen frem? Der vil stadig være noget “diktatur” over nedfrysningen, men for sådan en som mig, så vil jeg da gerne vide, at jeg kan bruge mine ubefrugtede æg om 10 år, hvis jeg stadig er alene og får lyst til at få børn. Eller har en partner, men mine æg ikke lige er så samarbejdsvillige, når de er 36 år.

 

Både mænd og kvinders fertilitet daler efter de 25, men det er kun kvinder, der får en tidsbegrænsning. Og her tænker jeg ikke blot på de 5 års frysertid, men også rent biologisk. Mænd kan teknisk set, både biologisk og lovmæssigt, vente til de er klar. De kan fryse deres sæd ned, skabe karriere, rejse jorden rundt, åbne en vinbar og gå konkurs, bygge sig selv op igen og så først derefter bruge den nedfrosne sæd. Og fordi lovgivningen er så forskellig afhængigt af køn, så fremstår det for mig, som en løftet pegefinger mod kvinderne, og ikke mændene. Og hvor er ligestillingen lige i det?

 

photo credit: quinn.anya Cracked via photopin (license)

 

F-frekvensen er et forum med plads til alle – uanset holdning, politisk overbevisning, etnicitet, alder, uddannelse og køn. Det er ikke et krav, at blogindlæg på denne platform skal afspejle Dansk Kvindesamfunds holdninger. Blogindlæg er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

 

Amalie Valentin

25 år gammel og cand.mag i Æstetik og kultur, bosat i Aarhus. Jeg har i min studietid skrevet om alt fra det mandlige blik og objektificering, til Pussy Riot og feministisk kunst. Min interesse for feminisme er meget bred, men jeg har nok lidt en forkærlighed for køn og seksualitet. Derudover er jeg tosset med gin, hiphop/r’n’b og Beyoncé.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv