leatherdyke.cc

Jeg er sådan én, der altid ødelægger den gode stemning. Jeg er nemlig noget så sjældent som feminist. Tror jeg. Men måske er jeg bare forvirret.

 

Jeg tror, at jeg går ind for ligestilling mellem kønnene, men måske går jeg i virkeligheden ind for mandeundertrykkelse og kvindevælde. Måske går jeg ind for bekæmpelsen af en fjende, der for længst ligger død i sandet. Måske kom jeg for sent til den rigtige kamp, den vigtige kamp; måske har feminismen allerede sejret ad helvedes til. Man kan godt føle sig som en debattens Don Quixote, der indædt kæmper mod vindmøller, når man sidder i Danmark og skriver om hverdagssexisme og kønsrollemønstre. Jeg har jo hørt, at der ikke længere er nogen grund til at være feminist. At det var aktuelt for 30 år siden. At vi skal se at komme videre nu. Det tror jeg egentlig også, jeg er. Videre. Det troede jeg i hvert fald.

 

Jeg troede, vi var okay i Danmark. Patriarkatet er væltet. Ligestillingskampen er vundet. For længst, faktisk. Mormor var husmor og rengøringshjælp, mor er fraskilt og kontoruddannet, og jeg er single med en universitetsgrad og egen værktøjskasse. Helt ærligt. Hvorfor er feministerne så sure?

 

Der er jo ingen, der har lyst til at være sur. Der er ingen, der har lyst til at være sådan én, der altid skal blive fornærmet. Som ikke kan tage en joke og grine af sig selv. Så hvorfor stivner mit smil alligevel når jeg hører en ”Kvinder i køkkenet”-joke?

 

Hvorfor skærer det mig ind i nerverne at se billeder af fodbolde på mændenes barberskraber, og blomster på kvindernes?

 

Hvorfor er jeg hele min barndom i en let nedsættende tone blevet kaldt en ”drengepige”, blot fordi jeg var korthåret og hellere ville lege med Motormus end My Little Pony? Hvorfor græd min familie af glæde, da jeg lod mit hår blive langt og blond igen? Hvorfor bemærkede én af mine venner med et skævt smil, at jeg nu havde ”overgivet” mig?

 

Hvorfor tager jeg mig selv i at spille den dumme blondine i selskab med drenge, jeg godt kan lide, så de ikke skal føle sig truet?

 

Hvorfor vil jeg stadig helst være en størrelse 34, når jeg afviser det reklameskabte kropsideal og går ind for ”beauty at every size”? Hvorfor er alle mine kvindelige kolleger på fastekur?

 

Hvorfor er det en selvfølge, at så længe jeg er ung og barnløs, vil en fremtidig arbejdsgiver hellere ansætte en mandlig kandidat frem for mig?

 

Hvorfor er ”luder” det eneste erhverv, der samtidig er et skældsord? Hvorfor rettes det altid mod kvinder, når prostitution foregår på tværs af køn? Hvorfor er det fedt at være en ”pimp” – og skidt at være en ”ho”?

 

Hvorfor er det mere reglen end undtagelsen, at pigerne i min lillesøsters omgangskreds har været udsat for overfald af den ene eller anden karakter? Hvorfor insisterer RUC-feministen (ja, det er mig) på at sige til selvsamme lillesøster, at hun skal tage noget mere tøj på, når jeg samtidig går ind for, at kvinder må klæde sig som de vil?

 

Hvorfor bliver kvinder stadig voldtaget? Hvorfor er det stadig vores egen skyld? Hvordan kan min kjole være ”risqué”, når mine drengevenner i bar mave allerhøjst ”risikerer” en solskoldning? Hvorfor er der stadig mænd, der råber sjofle ting efter mig på gaden, selvom jeg ligner en mumitrold i min vinterjakke?

 

Hvorfor falder jeg aldrig, aldrig nogensinde i søvn på en bænk på Hovedbanegården igen?

 

Vi har jo vedtaget, at alting er okay nu. Feminisme er en anakronisme. Don Quixote skal lægge sværdet fra sig, stige op på Rosinante og komme videre i sit liv. Jeg skal holde op med at ødelægge den gode stemning.

 

Så hvorfor er der stadig noget i mig, der gerne vil slås?

 

 

 

photo credit: <a href=”http://www.flickr.com/photos/placidayeye/183409146/”>Placida</a> via <a href=”http://photopin.com”>photopin</a> <a href=”http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.0/”>cc</a>

 

Mikka Tecza

22-årig blondine med adresse på Nørrebro og en bachelorgrad fra RUC. Diskuterer hverdagssexisme, the male gaze, magtkampe i almindelighed og sociale spil i særdeleshed.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv