leatherdyke.cc

Før jeg begyndte på universitetet, kendte jeg selvfølgelig godt til begrebet feminisme og dets grundprincipper. Jeg havde godt et svagt kendskab til 1970’ernes feministiske bevægelse og har altid syntes, at kvindekampen var en vigtig sag. Ikke desto mindre var det først for et par år siden, at jeg for alvor begyndte at interessere mig for feminismen og fik en forståelse for, hvorfor netop denne bevægelse stadig er aktuel. Særligt Emma Watsons tale for FN, der omhandlede HeForShe initiativet (som blev delt flittigt på Facebook) fik rettet min opmærksomhed mod de køns- og ligestillingsproblematikker, vi står overfor i det moderne samfund. Det kom bag på mig, hvor meget den nye bølge af feminisme stemte overens med mine egne værdier og principper. Efterhånden gik det op for mig, at jeg selv var feminist – takket være de sociale medier.

 

Udover Emma Watsons tale blev min interesse for feminisme blandt andet vakt gennem nogle af de forskellige feministiske sider, som mine venner og medstuderende fulgte på Facebook[i]. Jeg blev hurtigt grebet af skribenternes stærke budskaber om køn og ligestilling og begyndte efterhånden at se vigtigheden af feminismen i det moderne samfund. Min forståelse for, hvad bevægelsen egentlig handler om, og hvad den står for, blev skærpet. Samtidig blev jeg også gjort opmærksom på, hvor meget sexisme præger vores samfund. Tidligere var jeg selv så vant til det, at jeg aldrig bemærkede det, end ikke så problemet i, at mænd og kvinder blev opfattet eller behandlet forskelligt i visse sammenhænge. Jeg havde været fuldstændig blind for den hverdagssexisme som andre – og jeg selv – havde udøvet tidligere. Før jeg kendte til feminismen, tænkte jeg ofte, at sådan var det bare. Men efterhånden som mit kendskab til bevægelsen voksede, forstod jeg også, at sexisme var et problem, og at min frustration over sexisme i det danske samfund var legitim. Derudover øgedes også min indsigt i LGBTQ-personers oplevelser og rettigheder, mænds rettigheder, kønsspørgsmål og kønsdiskrimination i det hele taget. Havde det ikke været for de sociale medier, havde min bevidsthed omkring feminismen stadig kun strakt sig til tidligere tiders demonstrationer og kvindekamp med kvindesymbolet, brændte bh’er og Femølejren (som selvfølgelig også er enormt essentielle elementer i den feministiske bevægelse, der bestemt ikke bør undervurderes). Men min forståelse for denne bevægelse og dens fortsatte aktualitet ændrede sig markant.

 

Sådan som jeg ser det, er de sociale medier en vigtig platform for den nye bølge af feminisme, da de er et fantastisk redskab til at nå ud til andre mennesker med et budskab og skabe interesse for og opmærksomhed omkring emnet. Via events, hashtags og links til relevante artikler er det ikke bare nemt at sprede budskabet til andre, men også at få folk til at interagere og selv bidrage til debatten. Samtidig er det nemt at samle folk om en vigtig sag, hvilket f.eks. var tilfældet med hashtags som #jegharoplevet, #dengangjegvar eller #AldrigDinSkyd. I USA har hashtags som #YesAllWomen og #FreeTheNipple også været med til at skabe opmærksomhed omkring sexisme og kønsdiskrimination. Det, som de sociale medier jo kan, er at samle folk og skabe en samhørighed og et fællesskab. Samtidig kan man involvere sig i forskelligt omfang. Hvad enten man skriver lange indlæg på sin egen blog, skriver kommentarer til andres opslag eller i et kort indlæg tilføjer et hashtag, der gør opmærksom på en feministisk mærkesag, bidrager man med sit. Mange bække små gør en å.

 

Dog er de sociale medier ikke ubetinget gode. For det er jo (desværre) ikke alle, der ser feminismen som en positiv bevægelse, og mange misforstår og fejlfortolker ismens grundprincipper. I den vestlige verden er der stadig en konsensus om, at vi da har opnået ligestilling, og mange ser derfor feminismen som overflødig og overvurderet. Forestillingen om de onde feminazi’er, der hader mænd og bestræber sig på at overtage verdensherredømmet, eksisterer desværre stadig, og dette kommer ofte til udtryk på de sociale medier. Jeg har eksempelvis selv set mange kommentarer til artikler om ligestillingsrelaterede emner på Facebook, hvor mange stadig bruger negative udtryk i stil med ”feminazi”, ”feminisme er cancer” og ”feminister vil bare have, at kvinderne overtager al magten”[ii]. Når jeg selv skriver en kommentar til en artikel, forventer jeg altid at få en sådan reaktion smidt i hovedet, for det er mere reglen end undtagelsen. Selvom den nye bølge af feminismes internationale succes i høj grad skyldes, hvor let det er at kommunikere og sprede budskaber på de sociale medier, er der også stadig mange, der bruger diverse platforme til at udtale sig negativt om bevægelsen og dermed fastholde en forkert forståelse af feminismebegrebet. Samtidig har jeg hørt om feministiske blogs, der har modtaget trusler og ubehagelige beskeder, og der findes eksempler på kvinder på de sociale medier, der har måttet lukke deres sider som konsekvens af sexistiske, hadefulde og chikanerende beskeder[iii]. Derudover har mange sociale medier også en dobbeltmoralsk, kønsdiskriminerende censurpolitik, der ikke ligefrem gavner den feministiske dagsorden.

 

For mig at se er det bare endnu en bekræftelse af, at vi har brug for feminismen og skal arbejde endnu hårdere for at skabe et mere ligestillet samfund. Vi skal blive ved med at dele. Vi skal blive ved med at like. Vi skal blive ved med at hashtagge. Vi skal blive ved med at kommentere. Vi skal blive ved med at blogge. Vi skal blive ved med at skrive statusopdateringer. For der er en grund til, at feminismen oplever sin renæssance. Faktum er, at der stadig er lange udsigter til ligestilling, og vi skal arbejde hårdt, hvis vi fortsat skal udsprede feminismens budskab og skabe opmærksomhed på dens relevans. Selvfølgelig er det ikke nok kun at bruge de sociale medier, hvis vi for alvor ønsker at gøre en forskel i verdenssamfundet, men det er stadig et uundværligt redskab, som vi bliver nødt til at udnytte. Og så kan flere måske lære at forstå feminismen, ligesom jeg gjorde i sin tid.

 

 

 

 

 

 

 

[i] Primært ProletarPrinsessen og En Feminists Bekendelser i begyndelsen, også Et Feministisk Perspektiv og Dansk Kvindesamfund efterfølgende.

[ii] Eksempel 1: Politiken, artikel ”Feminisme er gået fra at være fodformet protestkultur til popkultur”, delt på Politikens facebookside d. 11/6-2016. 2)  Eksempel 2: Artikel/kronik fra Politiken, ”Mandlig studerende: Fald ikke bagover, bare fordi du hører ordet feminisme”, delt på Politikens facebookside d. 8/8-2015. Eksempel 3: HuffPost Women (amerikansk side) i artiklen ”How ”Legally Blonde” Hinged On One Ugly Gay Stereotype”

[iii] Et eksempel: En Feminists Bekendelser har måttet lukke pga. trusler (link til artikel: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/feminist-gruppe-lukker-efter-hadefulde-trusler-afsenderne-kalder-det-satire/5880919 ). 2) Den amerikanske feministiske forfatter Jessica Valenti dropper også Twitter i en periode efter at have modtaget voldtægtstrusler henvendt mod hendes datter  http://nytlive.nytimes.com/womenintheworld/2016/07/29/feminist-writer-jessica-valenti-quits-twitter-after-rape-and-death-threat-against-5-year-old-daughter/ ). 3) Leslie Jones, kvindelig amerikansk komiker og skuespillerinde, som har en af hovedrollerne i den nye Ghostbusters-film, måtte forlade Twitter grundet misogyne, racistiske tweets rettet mod hende (http://fusion.net/story/327103/leslie-jones-twitter-racism/ )

 

Billedet er lånt her.

Liv Kiilsholm

Jeg er 23 år gammel og studerer til daglig Spansk Sprog og Kultur og Litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Jeg har altid elsket at skrive, tegne, læse god litteratur og at rejse. Efter at være begyndt på universitetet begyndte jeg for alvor at få et kendskab til, hvad feminismen indebærer, og efterhånden nåede jeg til den erkendelse, at jeg er feminist. Jeg er meget optaget af, hvilke diskurser der eksisterer i vores samfund med henblik på køn, ligestilling og feminisme, samt hvordan vi kan skabe et mere ligestillet og inkluderende samfund gennem ligestillingsdebatten.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv