leatherdyke.cc

Er det bare mig, eller er der ikke temmelig mange strømninger i tiden tilbage mod dengang ”mænd var mænd, og kvinder var rigtige kvinder” og da ”Herren” (som Gud, magthaver og mand) havde endegyldig magt og bestemte?

 

Der er bare for mange macho-modeller som Putin og Berlusconi med al deres mandehørm, overdreven seksualisering og idiotiske kvindebilleder i mode og medier, udbredt hverdagssexisme, mandlig bekymring om den frygtelige ”feminisering” af uddannelse; stigende religiøs vækkelse og politisk pres for traditionelle værdier (fra islamiske, men sandelig også fra kristne bevægelser, eksempelvis i Brasilien og USA).

 

For mig er det forskellige sider af samme sag, og det får mig til tænke på et par af 60-70’er-feminismens slagord fra Fay Weldon:

 

Når nogen fortæller dig, at det ene eller andet er ’naturligt’, så skal du slås. Naturen er ikke på din side”.

 

Det er alle de udtalelser som ”kvinder er”, ”kvinder bør” og ikke mindst ”det er mere naturligt for kvinder ….”. Der er selvfølgelig tilsvarende udtryk om mænd, men der er stadig langt flere skældsord og repressalier mod kvinder, som går imod normen. Og ikke så underligt for det er jo desværre sådan, at det er de magtfulde og dominerende, som definerer normen og danner den offentlige mening. Hvad enten den magt baserer sig på politisk, økonomisk, fysisk, kulturel eller religiøs dominans.

 

Ja, ja, det er bare ord – men med sociale medier spreder ord og billeder sig hurtigere end nogensinde, og som Fay også siger:

 

 

Man må passe på med ord. Ord gør et ’muligvis’ til vedtaget faktum og bare det at definere en idé, kan gøre en tendens til indgroet vane”.

 

 

Man bliver nødt til at være på vagt og reagere mod ord, som cementerer de holdninger og dogmer, der holder kvinder bag lukkede døre og gør vold og udnyttelse af kvinder til normal og acceptabel adfærd.

 

 

Citater på Engelsk:

 

”Whenever anyone says to you this or that or the other is natural, then fight. Your interests and Nature’s do not coincide.”

 

”One must be careful with words. Words turn probabilities into facts and, by sheer force of definition, translate tendencies into habits.”

 

photo credit: Grrl power (close up) via photopin (license)

 

Elsebeth Elo

Jeg er 60 år, så fra dengang det hed rødstrømper og hippier (og jeg har da ikke helt forladt de rødder). I de sidste 15 år har jeg boet i England og arbejdet med udviklingsbistand. Mit nuværende arbejde har fokus på børn og unges rettigheder, og jeg er specielt engageret i problemer med inklusion og ligestilling.

1 kommentar

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv