leatherdyke.cc

Hvad tænker du, når du hører ordet ”feminisme”? Tænker du for eksempel på den ydre venstrefløj? Tænker du på en lille, marginaliseret gruppe, der insisterer på at diskutere for længst overvundne samfundsproblemer? Eller på en teoretisk debat, der er helt afskåret fra praksis?

 

I så fald undrer det mig ikke: På trods af en stigende interesse i feminisme, er det nemlig stadig ovenstående opfattelser, der præger den offentlige debat om emnet. Dette er ærgerligt: For feminisme – i alle dens afskygninger – rummer et stort potentiale for forbedring af vores samfund. Både politisk og privat.

 

Det politiske potentiale er det vigtigste. I dette debatindlæg vil jeg fokusere på, hvordan dette kan manifestere sig i det private: de fællesskaber, feminisme kan danne rammen om – og den værdi, der er forbundet med bevidstheden om kønnede normer og begrænsninger. Jeg er en ung, attenårig kvinde, der i høj grad har oplevet dette på egen krop. En kvinde, der er blevet feminist, fordi den feministiske kønsopfattelse har medvirket til en konkret forbedring af min trivsel.

 

I mødet med et samfund, der lærer os, at vores værd ligger i vores udseende, vores tiltrækningskraft og vores evne til at passe ind i snævre idealer, har unge piger – efter min opfattelse – brug for at blive introduceret til et politisk syn på køn. Vi har brug for at lære, at vi gerne må sætte spørgsmålstegn ved de forventninger, vi bliver mødt med. Vi har brug for at forstå kønsuligheden, hvis vi skal formå at bekæmpe den.

 

For denne ulighed udgør en begrænsning for alt for mange kvinder. En begrænsning, som vi pålægger både os selv og andre, når vi håndhæver kønsnormer og sanktionerer brud på dem. En begrænsning, der ofte kommer til udtryk i gensidig social kontrol. Hvad må vi have på? Hvad må vi spise? Hvor meget må vi veje? Hvordan skal vi se ud? Hvordan må vi opføre os over for drenge og mænd?

 

Alle spørgsmål, der er dybt omdiskuterede på samfundsniveau, men som i virkeligheden burde være op til den enkelte. Nogle vil påstå, at vi kvinder allerede i dag kan vælge frit: Dette er dog langt fra tilfældet. Når vi lever i fællesskaber, der dyrker kønsstereotyper – vores uddannelser, vennegrupper, familier, arbejdspladser – lærer vi at opfatte vores køn som definerende for, hvordan vi bør leve. Vi lærer, at vores køn sætter grænser for, hvad vi kan tillade os at opnå i livet.

 

Det er disse grænser, feminisme forsøger at befri os fra, og heri ligger en – for de forskellige feministiske bevægelser – fælles berettigelse. Dette vil man opleve, når man begynder at udforske det kønspolitiske landskab. Feminismens ærinde er at sætte individet frit.

 

Jeg har nu i flere år færdedes i politiske fællesskaber, hvori kønnenes frigørelse er en kerneværdi. Dette har fået mig til at forstå, at jeg ikke bør lade mit køn – og dertil knyttede kropsidealer og sociale normer – diktere min selvopfattelse. At det er muligt for mennesker at eksistere ligeværdigt, tolerant, åbent og med respekt for individuel forskellighed.

 

Mit opråb er derfor: Vi skal lade alle mennesker vide, at de kan gøre en forskel for både sig selv og andre. Vi skal ikke acceptere kønsrollernes begrænsning af vores muligheder. Vi skal aldrig glemme, at storpolitiske forandringer er en forudsætning for ligestilling – men vi skal huske, at vi kan gøre en forskel hver især. Netop ved at blive bevidste om den ufrihed, vi kulturelt opretholder. Herigennem kan vi – med afsæt i feminismen – danne grundlag for forandring og forbedring af vores samfund.

 

photo credit: MTSOfan Girls! via photopin (license

 

F-frekvensen er et forum med plads til alle – uanset holdning, politisk overbevisning, etnicitet, alder, uddannelse og køn. Det er ikke et krav, at blogindlæg på denne platform skal afspejle Dansk Kvindesamfunds holdninger. Blogindlæg er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Ella Ryberg

Jeg er atten år gammel – og så er jeg feminist. På denne blog vil jeg sætte fokus på, hvordan jeg som kvinde oplever de forventninger, der er til mit køn: til kvinders kroppe, vores opførsel og vores måde at være i verden på. Alt dette vil jeg gøre med et normkritisk udgangspunkt. At blive præsenteret for en kritisk indstilling til kønsnormer har været meget vigtigt for mig. Jeg har nemlig oplevet det mindreværd, de kan medføre. Feminisme blev min redning. Nu forsøger jeg at bekæmpe de begrænsende normer frem for at underlægge mig dem. Om dette vil jeg her forsøge at dele nogle af mine tanker. Både de personlige, de kulturelle og de politiske.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv