leatherdyke.cc

Det var et almindeligt teatermøde på Christiania, jeg skulle til for næsten 20 år siden. Christiania blev dengang, for mit vedkommende, en iltmaske, der faldt ned fra normaliseringshimlen. Et sted med knuste spejle, et sted med usædvanlige muligheder for at spejle sig i ”noget andet”. Og så alligevel ikke helt. Den dag for omtrent 20 år siden, da jeg trådte ind ad døren for at være med til teatermødet, fløj en mand, jeg ikke kendte op af sin stol, pegede på mig og begyndte at råbe: ” Du ligner kraftedme en af de dér kommunistiske beton-homo-kællinger, jeg boede i kollektiv med. Føj for satan!”. Jeg havde aldrig mødt manden før og blev noget paf over hans udfald.

 

Jeg mindes, at jeg kom til at grine af ham, for stodderen var ærligt talt ret komisk. Og så kunne jeg fortælle ham, at jeg var kommunist om tirsdagen, beton om torsdagen, homo mest om søndagen og kælling sådan mere eller mindre hele tiden. Alting har sin tid. Det svarede han ikke på. Det overraskede mig, at det skete på Staden, for der havde jeg hidtil oplevet, at der skulle ret meget til, rygmærker og den slags, for at bringe de gamle hippiers pis i kog. Uden for Reservatet, som Staden også blev kaldt, var jeg vant til, at der ind imellem blev råbt grimme ting. Kønsroller var, i min optik, netop roller, man kunne spille, roller man kunne lege med og bringe forvirring i. Jeg klippede med jævne mellemrum mit hår af. Radikalt af. 2–3 millimeter, ingen makeup eller sort makeup – eyeliner og mascara, kunne jeg drive det til. Androgyn påklædning. Sort allerhelst. En rigtig ”kommunistisk beton-homo-kælling” ? Nej. Et personligt og privat valg.

 

Det er snart fastelavn. Fastelavn kommer af det plattyske ord vastelavent, der betyder fasteaften. Fastelavn kendes også som karnevalstiden, karneval, som i Carne Vale, der betyder ”farvel kød” eller ”uden kød”. Det er en del af fasten ikke at spise kød.

 

Fastelavnsoptog havde tidligere tre faste figurer: Stodder, kælling og bajads. Stodderen var klædt ud som en gammel knark, og kællingen var en karl i kvindetøj. Han skulle helst se ud som en ung kone. Bajadsen havde hvid skjorte, bånd og en særlig hat. Han skulle helst ride på et gammelt øg, evt. baglæns, og måtte lave alle mulige former for ballade under optoget. De steder, hvor optoget kom ind, blev der danset og spist lidt, fx smørrebrød. Kællingen og stodderen lavede løjer, samlede æbler i en bundløs kurv eller stoppede en bundløs pibe med tobak. (Kilde : Post – og Telemuseets hjemmeside.)

 


Jeg holder af fastelavn hver dag, selvom jeg aldrig bliver gode venner med en læbestift. Jeg holder af fastelavn under normaliseringshimlen. Iltmasken, der falder ned fra himlen ind imellem, er feminismen. For jeg mærker stadig reaktionerne, selvom mit hår ikke er helt så kort længere, selvom tøjstilen er lidt mindre androgyn. De gode gamle dage sidder i mit kød, i min krop. De gode gamle dage, hvor jeg sagde ”Farvel kød, farvel kødmarked”. Feminismen sidder ikke i tøjet, den sidder i attituden. Den sidder i blikket, som en øjenåbner, den sidder i livsholdningen, som et hermeneutisk redskab, man kan finde sig til rette i verden med. Det er som med punk. Det er også hanekam og nitter, men det er først og fremmest en ”state of mind”. At være feminist kan opleves som at samle æbler i en bundløs kurv. At være feminist kan virke intimiderende på andre, selvom man ikke mæler et ord om det. At være feminist kan for nogle kvinder og mænd opleves sådan, at så er man en bajads, der sætter sig omvendt på øget – sådan en, der er på tværs. En der ikke vil se fremad ”nu vi har vundet kampen”.

 

Til stodderen, der råbte og skreg dengang, vil jeg i dag sige: Ja, jeg ligger på venstrefløjen i alle henseender, ja jeg har et fast fundament at stå på, næsten som beton, ja, jeg er homo et menneske. Jeg er homo ludens og det alle ugens dage. Homo ludens betyder det legende menneske. At lege holder man ikke op med at gøre, blot fordi man bliver voksen. Det er ikke noget, der skal overstås. Børns leg er præget af lige så stor alvor som de voksnes. Sprog, digtning, teater, men også menneskets myter og videnskabstørst, dets samfundsindretning, ja, også en gudstjeneste, er et sted, hvor der leges. Jeg elsker stadig, når der leges med kønsrollerne, når der leges med det bestående, for det kan knuse spejle, det kan give luft, – det kan få normaliseringshimlen til at løbe ud i sandet.
Så kan man ånde.

 

 

 

photo credit: Børnegården Mågevænget blev klogere på fastelavn via photopin (license)

Line B. Gundersen

Udlært anlægsgartner, grøn linie. Cand.theol. Ansat ved Højdevangs Kirke, Amager. Den røde tråd i studiet har været køn og samfund. Skrev speciale om "Galskab og normalitet - En fremstilling og diskussion af Michel Foucaults og Hannah Arendts syn på galskab og normalitet med særligt henblik på tænkningens og dømmekraftsbegrebets etiske perspektiver".

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv