leatherdyke.cc

Der er på det sidste mange gange blevet nævnt, at hvis man i arbejdssammenhænge udtaler, at man er feminist, så kan det være en karrieredræber. Altså, at man bliver marginaliseret og dømt ude af ”det gode selskab” på jobbet. Gode kompetencer er ikke nok til at være værdig til at få attraktive stillinger.

 

Man skal også kunne ”spillets regler”. Og en af de regler er åbenbart stadig, at man ikke skal skilte med, at man er feminist. Fra mit arbejdsliv kender jeg situationen. I en stor fagforening, som var domineret af mænd, skulle man heller ikke skilte med, at man gik ind for ligestilling.

 

Selv helt op i 1990’erne kunne jeg stadig blive kaldt rødstrømpe, hvis jeg kom med nogle krav og holdninger om ligestilling, som kunne opfattes som udfordring af mændenes magtpositioner. Og det var ikke en positiv betegnelse i deres øjne.

 

Det er da fantastisk, at en bevægelse, som officielt nedlagde sig selv i begyndelsen af 1980’erne, stadig havde så stort et navn og kunne skabe følelser langt senere.

 

Selvom jeg var og er rødstrømpe, så skiltede jeg ikke altid med det. Det ville simpelthen være for svært at være på den arbejdsplads med en meget udadvendt rødstrømpeprofil. Så det har åbenbart ikke ændret sig alle steder i 2016, hvilket er meget deprimerende.

 

Nu er det mere feminisme-ordet, som åbenbart skaber de negative billeder i nogle sammenhænge, så nogle ligefrem ser det som en måde at ødelægge deres karrierer på. Tænk sig at det stadig er nødvendigt at være taktisk på et felt, hvor vi mener, at vi er nået rigtig langt, og mange mener, at vi har ligestilling.

 

Nå men, jeg vil forklare, hvorfor jeg mener, at feminisme-ordet har en positiv fremtid. Jeg oplever en nysgerrighed om, hvad fænomenet feminisme er fra skoleelever, som skriver opgaver og projekter.

 

De henvender sig til Dansk Kvindesamfund for at blive klogere på, hvad feminisme og ligestilling er. Jeg er så heldig, at jeg med min lange erfaring kan jeg bidrage med en forståelse af feminisme, som både bygger på teoretisk og historisk viden samt mine egne erfaringer fra bevægelses- og arbejdssammenhænge.

 

Jeg bliver virkelig glad for at høre den nysgerrighed, der er for virkelig at forstå, hvad der foregår. De har ikke de negative erfaringer fra et arbejdsliv, men følger med i medierne og hører debatter blandt dem, som de omgås.

 

De ønsker at få definitioner af feminisme; ønsker at høre om forskellen på feminisme og ligestilling; ønsker at høre om, hvorfor der er nogle, som forholder sig meget negativt til ligestilling. De er virkelig meget reflekterende, de piger og drenge, som jeg enten taler med personligt eller på mail. For det er fra hele landet, der er henvendelser.

 

Jeg forsøger at give en nuanceret forståelse af feminisme, som samtidig gerne skulle give dem en lyst til at arbejde videre og få viden, således at det ikke kun er myter og traditioner, der skaber deres holdninger. Det giver mig en rigtig god fornemmelse af, at der er en vej frem.

 

Når de skal de gang med uddannelse og arbejdsliv, så skal de forhåbentlig ikke opleve, at de er nødt til at være så taktiske, som vi oplever i dag, at nogle er nødt til at være. Forhåbentlig kan de erklære sig som feminister som en hel naturlig del af en identitet, ligegyldigt hvilke erhverv og job, de vælger. Det er min vision.

 

Og jeg ønsker de lærere – som vel også er med til at fremme at eleverne også inddrager tema om ligestilling og feminisme i deres projekter – meget god vind og tak for indsatsen.

 

Nu er 100 året for kvinders stemmeret slut, og det har sikkert også været medvirkende til den store interesse. Men 2016 er faktisk startet med, at flere elever rundt om i landet er i gang med projekter om feminisme og ligestilling og henvender sig med spørgsmål. Så det tyder godt. F-ordet har en fremtid.

 

 

Billedet er lånt her.

 

Annelise Rasmussen

Jeg er 65 år og har været aktiv partipolitisk og i civilsamfundet hele mit voksne liv. Med i styrelsen af Dansk Kvindesamfund og i foreningen Feministisk Forandring.

1 kommentar

  1. Tobias Petersen

    Hej Annelise Rasmussen

    Jeg er ikke selv feminist, men har med nysgerrighed læst dit indlæg.

    Du skriver flere steder, at det kan være en “karrieredræber” og skabe problemer på arbejdspladsen at nævne, at man er feminist, og at man er nødt til at være “taktisk” omkring det – også i dag. Jeg følger debatten om køn og ligestilling tæt, men har overset denne specifikke problemstilling.

    Du giver ikke konkrete eksempler i indlægget på, hvad det drejer sig om, men du skriver, at det på det sidste »mange gange [er] blevet nævnt, at hvis man i arbejdssammenhænge udtaler, at man er feminist, så kan det være en karrieredræber. Altså, at man bliver marginaliseret og dømt ude af ”det gode selskab” på jobbet«.

    Konflikten mellem arbejdsliv og ideologisk opfattelse interesserer mig, så hvis du har links til konkrete tilfælde, hvor feminister er blevet “dømt ude” på arbejdspladser, fordi de er feminister, håber jeg, du vil dele dem.

    Venlig hilsen
    Tobias Petersen

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv