leatherdyke.cc

For ikke så længe siden blev Danmark ramt af stormen Egon, og en bestemt aften oplevede jeg noget interessant, mens Egon rasede udenfor.

 

En af mine venner var utilfreds med vejret og dette viste han ved at sige: ”Fuck et bøssevejr”. Straks efter han sagde dette, vendte han hovedet mod mig og undskyldte for at have sagt det, samtidig med at han sagde, at han virkelig burde vænne sig af med at sige sådan noget.

 

Siden jeg blev åben omkring min seksualitet, har jeg regelmæssigt mødt lignende situationer. Klassekammeraten råber: ”bøsserøv” til en tredje part, når han taber til personen i et computerspil, for derefter henvende sig til mig og sige undskyld. Eller veninden, som tilkendegiver, at en specifik trøje er ret bøsset, for derefter vende sig mod mig og sige: ”altså ikke fordi, at der er noget galt med at være bøsse”. Samtidig vil rigtig mange gerne vide, hvordan jeg har det med, at folk bruger bøsse som et skældsord. Et spørgsmål, som jeg stadig ikke ved, hvad jeg skal svare til.

 

Ser man på spørgsmålet i sig selv, så jo. Det irriterer mig da en lille smule, at bøsse absolut skal være noget negativt. Hvorfor kan det ikke være neutralt at være bøsse – eller homoseksuel for den sags skyld. Ingen siger jo: “Fuck et heterovejr”. Ikke nok med, at det irriterer mig – så bekymrer jeg mig også lidt over, at folk ikke tænker dybere over denne kultur. Det virker ikke til, at folk lægger mærke til, at ord har en magt, og når man står i en sårbar situation, hvor man er i tvivl om sin egen seksualitet, så rammer de ord tusind gange hårdere, end hvad der måske var hensigten.

 

Omvendt skal jeg  heller ikke lege hellig. Jeg kan da godt følge tanken, at i nogle situationer så er bøsset bare det mest rammende ord i situationen, og jeg er generelt af den overbevisning, at relationen bag ordene er det væsentlige. Hvis to parter er indforståede med de bagvedliggende normer og koder, så er det irrelevant, om de kalder hinanden for ”bøsse”, ”idiot” eller ”kammersjuk”. At mine venner kalder mig for ”bøsserøv”, eller kalder et vejr for et ”bøssevejr”, generer mig ikke, da jeg ved, at relationen mellem os er god, og derfor er der ikke noget ondt bag ordvalget. Det er bare det ord, som bedst udtrykker en given følelse hos mine venner.

 

Hvordan skal man så kunne frembringe et svar til spørgsmålet, som kombinerer disse to modpoler? For at gøre det yderligere kringlet, så har jeg lagt mærke til, at spørgsmålet har en dybere dimension, som der indirekte bliver forventet, at jeg forholder mig til.

 

Jeg kan ofte inddele folk i to kategorier, når de stiller mig det spørgsmål. Der er dem, som i forvejen har dårlig samvittighed over deres sprogbrug og håber på en form for syndsforladelse ved, at jeg skal sige, at det er ok, at de kaldte deres ven for bøsse. Og så er der de mennesker, som står klar med en masse argumenter for, hvorfor de har ret til at kalde noget for bøsset, hvis jeg siger, at jeg ikke synes, at det er cool. Ofte med reference til ytringsfriheden.

 

Lige pludselig står jeg altså i en situation, hvor jeg ikke kun skal tage stilling til min egen holdning, men jeg skal også forholde mig til den anden persons skjulte agenda. Samtidig med at jeg også skal kunne svare for alle homoseksuelles vegne.

 

Så hvad er svaret på spørgsmålet, som kan kombinere de to modpoler og samtidig berører den dybere dimension? Personligt så kan jeg godt lide at sammenligne det med, hvordan folk benævner folk med en mørkere hudfarve, og hvordan folk benævner homoseksuelle i Storbritannien.

 

Generelt set så lever vi i et samfund, hvor der er en konsensus om, at ordet neger er stødende. Vi passer på med at sige halv- eller helracistiske jokes offentligt af frygt for at støde nogle, men samtidig oplever jeg, at der sagtens kan laves sjov og forekomme en sprogbrug blandt venner, som andre måske vil mene er stødende. Det kan der, fordi der er en god relation bagved ordet, som giver det en anden og dybere betydning.

 

Samtidig har Storbritannien gjort det således, at ”gay” har fået en positiv betydning. Det er positivt, hvis man er gay, og oftest refereres der til en person som tiltrækkes af samme køn, men mere essentielt også en person der er glad og har overskud. Samtidig har de ”faggot”, som er deres negative udgave og kan bedst oversættes til vores ”svans”. Mange af dem, som jeg har denne diskussion med, fremhæver Englands metode som noget, vi skal stræbe efter. Det er jeg ikke enig i, da jeg mener, at ordet i så fald får en for stor rolle.

 

Jeg vil mene, at vi skal stræbe efter en sproglig tilgang, som minder om den, der bruges om folk med en mørkere hudfarve. Her skal man ikke forsvare, hvis man føler sig stødt af ordene. Her sørger man for, at lytteren til ordene har samme forståelse af betydningen af disse ord, før man bruger dem – er de ment som stødende eller er de del af en joke, som vi begge kan synes er sjov, fordi vi deler en god og solid relation. I forlængelse heraf, så skal man ikke have dårlig samvittighed for sit ordvalg eller føle, at man skal forsvare sin ytringsfrihed. For der er bare en diskurs om, at man skal tænke på modtageren. Så vil der være plads til, at personer som jeg selv kan fortælle, hvor vores grænse går i forhold til ordvalg og dermed skabe en fælles forståelse for, hvor grænsen går. For alle er forskellige, og selvom min dag ikke bliver ødelagt af, at nogle kalder noget for “bøsset”, så forstår jeg de mennesker, hvor det rammer hårdt.

 

Tag ansvar for jeres ordvalg og stå ved det. Men tænk over de mennesker, som bliver ramt af dem – uanset hensigten. Lyt til modtageren, og hvor personens grænse går. Det må være mit svar på spørgsmålet.

 

 

 

photo credit: IMG_3491 via photopin (license)

 

Gustav Sindberg

Siden 2014 har jeg studeret psykologi på Aalborg Universitet og min fritid bruges på venner, familie og lidt politisk arbejde. Tidligere har jeg lavet frivilligt arbejde i Radikal Ungdom, LGBT Ungdom, lokalavisen og Ung Dialog, hvor jeg snakkede om sex og kærlighed i udskolingen. Debatten om køn, ligestilling og seksualitet har været en fast del af mine interesser, så længe jeg kan huske og har været en central del af min hverdag - lige fra da jeg sprang ud, til jeg skrev om tyske kønsroller i gymnasiet.

1 kommentar

  1. Jeg kan godt følge din tankegang, men jeg synes alligevel der er en vis forskel på brugen af ordet neger og ordet bøsse. Når du bruger ordet neger ved du om der er en “neger” til stede og om de er indforstået med hvordan ordet bruges. Det vil sige du kan lade være med at bruge det hvis du ved at de ikke forstå den interne betydning. Det gør sig ikke altid gældende med homoseksuelle. Du kan bruge ordet bøsse fordi du antager at der ikke er nogen til stede der vil blive stødt af det. I modsætning til hudfarve, er seksualitet ikke noget man kan se. Så der kan godt være homoseksuelle til stede som er i skabet og vil blive ramt af dem, men som ikke har mulighed for at “forsvare” sig selv. Min holdning er at man skal lade være med at bruge den slags udtryk negativt. Sammen med venner man kender godt, kan man godt lave “homojokes” og “negerjokes”, men det er ikke det samme som at bruge ordene på en måde der kan opfattes negativt. Og i alle tilfælde skal man være varsom.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv