leatherdyke.cc

Kære læsere, der skal læses litteratur! Kronikker, essays, afhandlinger og debatbøger er fine nok, men det er i romanerne, novellerne og digtene at vi bliver præsenteret for den konkret subjektive oplevelse, der på anden vis end faglitteraturen hægter sig fast i læseren. Også når det gælder kønsspørgsmål. Her kommer et par bud på nogle væsentlige romaner i den henseende.

 

Man skal ikke kimse af faglitteraturen, den har bestemt sin berettigelse. Den kan sætte ting på spidsen, anskueliggøre, kritisere og få læseren til at reflektere over det givne. Desværre er faglitteraturen tit og ofte præget af en vis form utilnærmelighed, da den ikke henvender sig til alle og enhver. Også når det gælder dens behandling af spørgsmålet om, hvad kvinder og mænd er. Det er ikke alle, der ville åbne en bog med titlen ”Kønskonstruktioner i det senkapitalistiske samfund, anskueliggjort igennem fransk poststrukturalistisk tænkning”. Indrømmet, den ville nok falde på et tørt sted hos nogle af landets universitetsstuderende og hos særligt motiverede sjæle, men ikke hos den brede befolkning i al almindelighed. Og det er synd. Fordi den kønsforskning der bliver og har været bedrevet, i særligt den vestlige verden, har en masse at byde på. Den vender tingene på hovedet og tvinger læseren til refleksion.

 

Her har skønlitteraturen en force, da den igennem en spændende og velskrevet historie kan påtvinge læseren den selvsamme refleksion, som faglitteraturen påtvinger sin læser. Dog når skønlitteraturen ud til et bredere og større publikum og den implicitte anskueliggørelse, kritik og refleksion over kønsspørgsmål, hævder jeg, bliver forstået på en anden måde end faglitteraturen potentielt set formår at gøre det. Det filosofiske eller samfundskritiske indhold glider så at sige nemmere ned, hvis det serveres i form af en subjektiv fortalt, vedkommende og spændende historie, hvor man samtidig kan nyde den litterære form den er fortalt i. Skønlitteraturen har potentielt set simpelthen en bredere appel. Og ja, selvfølgelig findes der også svært tilgængelige romaner, der henvender sig til et snævert publikum og holder den brede befolkning udenfor. Det er dog ikke tilfældet, med de tre romaner jeg her vil anbefale til alle, der i selskab med en forfatter ønsker lidt refleksion over hvad kvinder og mænd er, og hvad de ikke er, til kaffen. God fornøjelse og få nu læst nogle romaner!

 

Charlotte Perkins Gilman – The Yellow Wallpaper (1892)

Gilmans lille novelle er historien om en kvindes gradvise psykiske sammenbrud, delvist foranlediget af hendes ægtemand. Den unavngivne kvinde, der sagtens kunne være forfatterens alter ego, fortæller igennem korte dagbogslignende beskrivelser, hvordan hendes lægemand fuldkommen styrer hendes ”helingsproces”. Ifølge ham lider hun af en ”nervøs lidelse”, men også lidt af ”hysteri”, og han påtvinger hende at leve i isolation, frataget enhver stimulerende aktivitet, såsom at skrive. Alt dette for hendes ”eget bedste”. Kvinden har ikke noget at skulle have sagt, og gør hun det alligevel, taler hendes husbond til hende, som var hun et naivt lille barn, der ikke er klar over, hvad der er bedst for hende selv. Det er ham der diagnosticerer og kategoriserer hendes følelsesliv og betragter hende som et svagt og ustabilt individ. Han pådutter hende så at sige et selvbillede, som hun selv påtager sig.

 

Det er i novellen ikke helt entydigt, om kvindens ”nervøse lidelse” og ”hysteri” er affødt af hendes position som kvinde i et, på den tid, generelt set mandsdomineret samfund. Det synes snarere at være Gilmans pointe, at kvindens psykiske deroute forværres, jo mere hendes mand intervenerer og styrer hendes sygdomsforløb. Ved at fastholde hende i en position hvor han holder hende isoleret og kontinuerligt fortæller hende, at hun er svag, ustabil og ikke i stand til at tage vare på sig selv, nærmer hun sig mere og mere afgrunden. Helt galt går det, da hun hallucinerer og ser kvinder indespærret bag det gule tapet, i det værelse hun af manden er blevet ”rådet” til at opholde sig i. Hendes hallucinationer afspejler derfor hendes følelse af at føle sig indespærret.

 

Novellen er tydeligvis en spydig kommentar til datidens uselvstændiggørelse af kvinder i det psykiatriske system. Den er et eksempel på, hvordan psykiske diagnoser på det tidspunkt i den vestlige kulturs historie var ”kønnede”, det vil sige at diagnoser som for eksempel ”hysteri” kun kunne gives til kvinder og ikke mænd. Diagnosens brede definition muliggjorde, at et stort antal af kvinder, der ikke nødvendigvis kæmpede med psykiske problemer, eller med helt andre psykiske problemer end dem de blev diagnosticeret med, kunne dømmes til behandlingsformer, der fratog dem deres selvstændighed og fastholdt dem i en isoleret og passiv position.

 

Novellen giver også et bud på, hvordan kvinder kan yde en modstand, nemlig igennem skriveriet. Ved at fortælle om den undertrykkende effekt diagnoserne og de dermed følgende behandlingsforløb kan have, bliver der gjort opmærksom på de skadevirkninger sådanne diagnoser og behandlingsforløb har, og de mandlige psykologers/psykiateres definitionsmagt kan derigennem rystes i sin grundvold.

 

Margaret Atwood – The Handmaid’s Tale (1985)

Ud over at være en fænomenalt godt skrevet roman, med lange lyriske passager og originale metaforer, er ”The Handmaid’s Tale” en spidsfindig dystopisk roman, som implicit kritiserer forskellige samfunds undertrykkelse af kvinder. I romanen følger man en kvinde i et fremtidigt totalitært samfund, hvor fødedygtige kvinder tvinges til at agere fødemaskiner. Som følge af diverse atom- og kemikalieudslip, sygdomme og krigsomkostninger, har samfundet brug for nye borgere, og det er dem, de fødedygtige kvinder, ”tjenerinderne”, skal producere. Det nye samfund, ”Gilead”, er styret ud fra en gammeltestamentlig doktrin, hvor mænd og kvinder ikke tillades seksuel samkvem, undtagen inden for ægteskabets rammer, og hvor manden – altid i uniform – er det styrende overhoved i samfundet generelt og i alle de familier, som Gilead udgøres af. Familierne består hovedsagligt af en mand, kone og kvindelige husholdersker og en tjenerinde, hvis konen ikke er fødedygtig. Tjenerinderne bliver forsøgt befrugtet af husets overhoved én gang om måneden, og konerne har ikke noget at skulle have sagt i den sammenhæng. Kvinderne holdes i et stramt greb, både i husholdningen, men også på gaden – de er tilladt at købe ind til husholdningen – hvor der bliver holdt øje med dem fra kontrolposterne. Bryder de på nogen måde samfundets social- og kønsregler, falder hammeren, og de risikerer at blive henrettet og efterfølgende få deres lig udstillet i al offentlighed.

 

Vi har altså her at gøre med et kristent totalitært samfund, hvor kvinder ikke har mulighed for at leve deres liv selvstændigt. Dog beskrives også det foregående samfund, som det blev opfattet af Atwood i 80’erne, som negativt, da kvinder var ofre for seksuelle overgreb, ikke socialt og økonomisk ligestillede med mændene og generelt blev betragtet som mændenes ejendom.

 

Atwoods pointe med romanen er, at kristendommen har totalitære og patriarkalske træk, der, hvis de bliver implementeret i et samfunds værdigrundlag, potentielt set kan være skadelige for kvinder. Hun kører selvfølgelig pointen langt ud, næsten helt ud i det groteske, men overdrivelse fremmer som sagt forståelsen. Samtidig kritiserer hun sin egen nutid igennem beskrivelserne af det præ-gileadianske samfund, hvor kvinder af mændene opfattes som deres private ejendom. Atwoods pointe er, at kvinderne er tvunget til at indrette sig efter det mandlige begær. Hvor kvinderne i det præ-gileadianske samfund var privat ejendom, er de i Gilead statens ejendom. Med romanen gør Atwood sig derfor implicit til fortaler for seksuel frigørelse og kvinders ligestilling med mænd.

 

Toni Morrison – Sula (1973)

Morrison, der fuldt fortjent modtog Nobelprisen i litteratur i 1993, har i sin lille 150 siders roman ”Sula” fra 1973 skrevet en spændende historie, om et sort venindepars møde med et lille samfunds herskende kønsopfattelser i begyndelsen af det 20 århundrede. De to kvinder Nel og Sula finder sammen som helt små, på trods af at de kommer fra vidt forskellige hjem. Man følger dem sammen, og hver for sig, igennem livets op- og nedture, men man bliver også vidne til hvordan de på forskellige måder tackler det lille samfunds forståelser af hvordan mænd og kvinder er og bør være. Nel går i ét med samfundets kønsdogmer og bliver den trofaste og huslige ægtefrue, som alle forventer at hun bliver, i kraft af sit køn. Af den grund kritiserer hun også Sulas mere løsslupne opførsel; hun har blandt andet sex med flere forskellige mænd (herunder hvide, rygtes der) og taler dunder imod autoriteterne. Hun er i bund og grund egoistisk og lader sig styre af sine impulsive følelser. Dertil kommer at Sula i en årrække har været bortrejst, for at uddanne sig, hvilket også går imod det lille samfunds opfattelser af hvad kvinder normalt gør. Sula er altså en outsider i et samfund der værner om dets, efter dets egen mening, korrekte opfattelse af hvad kvinder kan og bør gøre. Som Nel siger til hende: ”Du er en kvinde (…). Du kan ikke opføre dig, som om du var en mand.”.

 

Sulas opførsel er ikke uden konsekvenser. Hun er ensom, da hun ikke kan etablere en følelsesmæssig forbindelse til nogle af de mænd hun er sammen med, da e er ikke interesseret i hendes følelses- og tankeliv. Samtidig viser det også mændenes holdning til kvinderne: De er nogle man blot er sammen med for egen vindings skyld, primært seksuelt. Heller ikke Nel er lykkelig, da det viser sig, at hendes mand skrider fra hende – endda som føle af et engangsknald med Sula! Han efterlader hende med børn, hus og hele baduljen. Noget han kan tillade sig fordi, ja, han er en mand.

 

Dog er alt i Morrisons roman ikke så lige til. Der optræder nemlig også andre stærke kvindefigurer, blandt andet Sulas bedstemor, der efter husbondens exit, tager sig af hele husholdningen, opdrager børnene og tilmed inviterer fremmed ind til at bo hos hende. Hun er derfor familiens matriark, der styrer hendes børn efter forgodtbefindende. Samtidig er hun fanget og styret af en opfattelse af, at kvinder hører hjemme i huset. Samme kompleksitet er også at spore i Sulas mor Hannahs opførsel: Hun har sex med forskellige mænd, men slipper af sted med det, fordi hun pleaser og roser dem. Sula derimod afviser dem efter endt sex og bliver stemplet som ”ond”, da hun ikke opfylder mændenes forventninger til hende, som det var tilfældet med hendes mor. Det er altså stadig mændene der bestemmer om en kvinde fundamental set er ”god” eller, som i Sulas tilfælde, ”ond”. Sula opfører sig i bund og grund som mændene normalt gør det, men må, ifølge de mandlige medlemmer af det lille samfund, ikke få lov til dette. Det er altså i sidste ende mændene der definerer kvinderne og ikke vice versa.

 

Morrisons roman er kompleks og, som sagt, ikke så lige til. Det gør den ikke desto mindre til en stor læseoplevelse, ikke mindst på grund af det letflydende poetiske sprog. Med romanen eksemplificerer Morrison, hvordan specifikke og (hvad man ville kunne kalde) traditionelle kønsopfattelser virker i et lille samfund og hvilke konsekvenser der har for de involverede. Alle der har været en del af gruppe, om det så er på en arbejdsplads, i skolen eller andetsteds, vil i ”Sula” kunne nikke genkendende til hvilken indflydelse og konsekvens opfattelser om andre mennesker kan have på den gruppe man er en del af.

 

Implicit viser Morrison altså, at kønsopfattelser netop kun er opfattelser. De er ikke stive og stabile, men mere eller mindre tilfældige. De kunne lige så godt være anderledes. Kvinder er ikke blot kvinder og mænd ikke blot mænd, hvilket er en pointe Morrison forsøger at vise med den tragiske figur Sula, der bryder med enhver forestilling om hvad kvinder er og bør være.

 

Hvad alle disse romaner formår, er at yde en modstand mod forestillinger om kvinder og mænd og deres status i samfundet. Overbevisninger er som sagt blot overbevisninger og kunne lige så godt være anderledes. Alle former for overbevisninger bør kastes under en kritisk lup, og det er dét, de nævnte romaner formår. De er vidt forskellige, men på hver sin måde tvinger de læseren til at forholde sig kritisk til herskende overbevisninger om køn.

 

Der findes som sagt ingen undskyldning for ikke at komme i gang med at læse. Altså, læs!

 

Alle bøger fås desuden på dansk:

Charlotte Perkins Gilman – Det gule tapet, 1975, Forlaget Hønsetryk

Margaret Atwood – Tjenerindens fortælling, 2002, Lindhardt & Ringhof

Toni Morrisson – Sula, 2000, Lindhardt & Ringhof

 

Philip Martinussen

Cand. Mag. i Filosofi, Bachelor i Idehistorie og Antropologi\Etnografi. Kønsdebatten har brug for den filosofiske refleksion: Begreber, argumenter og forestillinger skal ikke stå uantastede hen, men skal kontinuerligt være under Ukærlig behandling. Jeg blogger om de skæve vinkler på kønsdebatten og det gemte potentiale i filosoffernes tanker.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv