leatherdyke.cc

Disclaimer: F-frekvensen er et forum med plads til alle – uanset holdning, politisk overbevisning, etnicitet, alder, uddannelse og køn. Det er ikke et krav, at blogindlæg på denne platform skal afspejle Dansk Kvindesamfunds holdninger.

 

Det gør det følgende indlæg ikke. Vi mener, at indlægget giver en ukonkret kritik af en udefineret gruppe af muslimske kvinder og deres modvilje mod Mariam Moskéen – en kritik baseret udelukkende på gisninger.

 

Herudover er vi i Dansk Kvindesamfund grundlæggende uenige i indlæggets præmis. Kvinder er ikke kvinder værst. Kvinders værste fjende er f.eks. de strukturer, der sikrer, at kvinder udgør hovedparten af verdens fattige og udsættes for størstedelen af seksuel vold. De strukturer, der sikrer, at kvinder oplever en betydeligt højere grad af undertrykkelse, vold og usynlighed, hvis deres hudfarve ikke er hvid. Kvinders udfordringer kan og skal ikke reduceres til en konsekvens af smålig jalousi.

 

 

Den, som vil kende en kvindes fejl, behøver blot at rose hende over for hendes veninder

– H. Them

 

Forleden dag var jeg med til åbningen af Skandinaviens første kvindemoske Mariam Moskéen i indre København. Nede på Købmagergade var der som sædvanlig fyldt med larmende turister og folk, der gik rundt og shoppede løs. Men oppe i en lejlighed var der en næsten hellig stemning. Lejligheden er blevet indrettet til en moské. En kvindemoske – Mariam – som er den første af slagsen i Skandinavien. Vi var ca. 60 kvinder med forskellige etniske og endda religiøse baggrunde, forskellige hudfarver, forskellige politiske overbevisninger mm., men alle var enige i, at etableringen af sådan en moské var et stort skridt frem for muslimske kvinder i forhold til det allerede eksisterende mandsdominerede islamiske trosfællesskaber i Danmark.

 

Selve åbningsceremonien gik fint: de to kvindelige imamer Saliha Marie Fetteh og Sherin Khankan holdt stærke inspirerende taler, og så blev der bedt en fælles bøn. Personligt har jeg været i flere københavnske moskéer (og de er smukke!), men jeg har aldrig rigtigt følt mig hjemme i dem. Jeg kunne nogenlunde acceptere, at der var/er en kønsopdeling under bønnen, men også ALT andet er underlagt mændene: de holder khutba (taler), leder bønnen og er sådan set altid i fokus, mens kvinderne sidder bagest eller oppe på balkonen og kigger på det, der foregår. Nå ja, de deltager aktivt i rengøring, madlavning og børnepasning!

 

Hele projektet omkring Mariam Moskéen er tænkt som en modernisering af islam og et sted, som skal sikre lige rettigheder til muslimske kvinder. Det kan f.eks. være ved en skilsmisse. Jeg havde egentlig forventet en solid opbakning til Mariam Moskéen fra de andre, især muslimske kvinder, men nej.

 

Opbakningen fra det øvrige, danske samfund er der, men den kommer ikke endnu fra det brede muslimske mindretal. Tværtimod. Der er en stor modstand, hvor de to overnævnte kvindelige imamer bliver beskyldt for ikke at følge de islamiske retningslinjer, for at splitte muslimerne, for at splitte islam…

 

De værste ord om den nye kvindelige moské har jeg hørt fra kvinderne selv, fra andre muslimske kvinder, som ikke mener noget skal ændres i forhold til den nuværende struktur i de islamiske miljøer!

 

Er det angst for det ukendte, der driver de kvinder, som er imod kvindemoskéen? Er det den tidlige indoktrinering, der har gjort skade? Er det modvilje bare, fordi der er nogle andre kvinder, der er modigere end dem selv? Jalousi? Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv og alle andre: Hvorfor? Jeg undrer mig virkelig over den manglende vilje hos de andre kvinder til at støtte op omkring det her projekt.

 

Hvorfor er vi kvinder hinandens værste fjender? Jeg ved det ikke…

 

photo credit: istanbul_20.10.2012_4748 via photopin (license)

 

Dzenana Secic Colo

Dzenana Secic Colo stammer fra Bosnien-Hercegovina. Hun er cand.pæd. i pædagogisk filosofi og journalist. Hun arbejder som chefredaktør hos mediebureauet TV Bella 2014 i København. Hun har været aktiv partipolitisk og i civilsamfundet, siden hun hun til Danmark i 2001. Især optaget af, hvilke diskurser, der er i samfundet med henblik på ligestilling, integration og feminisme.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv