leatherdyke.cc

Jeg ønsker mig en verden af flere ord om køn end han og hun. Jeg ønsker mig et sprog, der giver plads til andre end to køn. Jeg ønsker mig at kunne tale om dette, men det kan jeg ikke, for jeg har ikke noget sprog til at gøre det. Jeg kan ikke tale med mine venner om mine venner, for de findes ikke i sproget.

 

Jeg kan ikke tale om mine venner uden at sætte dem i kasser, de vil væk fra. Jeg kan ikke tale om mig selv til mine venner uden at bruge et sprog, jeg vil væk fra. Jeg har prøvet at være Sverige og bruge “hen”. Jeg har prøvet at flytte det hele et andet sted hen og bruge “den” i Danmark. Jeg har prøvet at tale engelsk og sige “they”. Men det virker ikke. Og jeg ved ikke hvorfor.

 

Når jeg snakker om mine venner til folk, der ikke er mine venner, siger de, at jeg er en facistoid kønsfanatiker og spørger, om jeg er interesseret i at indføre svenske tilstande i Danmark. De griner af mig. De siger, at det jeg vil er utopisk. De mener, jeg tager fejl, når jeg forsøger at beskrive det behov, jeg har for at eksistere i sproget på en måde, der hverken er han eller hun. De bliver nogle gange sure på mig over, at jeg bringer det på banen.

 

Jeg har oplevet ret mange reagere voldsomt og aggressivt, når jeg har brugt “hen” eller et andet kønsneutralt pronomen i en sætning. Det overrasker mig tit, at mennesker, der normalt ikke interesserer sig for ikke-ciskønnede og ikke-heteroseksuelle, kommer langt op i det røde felt over pronominet hen. Jeg ved ikke hvorfor. Men jeg ved, at når folk starter med at være sure, er de stoppet med at være ligeglade. Og så langt så godt.

 

Måske fordi, at hvis man åbner sproget op for flere pronominer, bliver man nødt til at gøre alvor af flosklerne om, at vi i Danmark er “mangfoldige” og “åbne for forskellighed” – og en masse andre tomme fraser. Mangfoldighed og forskellighed kan tværtimod opfattes som en fornærmelse mod de mennesker, der ikke rummes af begreberne “han” og “hun”. Det ville samtidig betyde, at “han” og “hun” nødvendigvis skulle være mindre synlige og give plads til noget nyt.

 

Nogle gange bliver jeg mødt med en velmenende kommentar om, at den mission, jeg er ude på, måske bliver lidt hård. For hvordan rykker man ved noget, som langt størstedelen af den danske befolkning ser som en selvfølgelighed? Og hvordan overbeviser man nogen, der tilsyneladende er ligeglade med mennesker, som svæver mellem polerne “han” og “hun” om, at de skal bruge energi på at tage stilling til et tokønssystem? Et system, man ellers ofte tager for givet.

 

Jeg ved ikke om “hen” eller “hön” eller “den” eller “de” er den rigtige vej at gå med pronominerne. Men jeg ved, at ret mange mennesker ville føle sig mere hjemme i “vores alle sammens” sprog, hvis man åbnede bare lidt op for kategorierne. Måske finder vi på ord, der er bedre. Det håber jeg næsten. Men for nu, er det hvad vi har at gøre med. Og jeg gad personligt godt se, hvad der skete, hvis det var noget, man for alvor begyndte at snakke om og tage alvorligt – i medierne, i lovgivningen, i skolegården, på arbejdspladser og i mødet med andre mennesker, der kunne få lov til at definere og ikke irettesætte deres kønsidentitet.

 

Ligesom alle andre rettigheder, minoritetsgrupper har fået kæmpet sig til i årenes løb, bliver det nok ikke dem, der sidder på toppen af majoritetsfesten, der trækker læsset. Nogle af dem, der har det fint med “han” og “hun” bliver sikkert aggressive og sure og nedladende og alt det de plejer at blive, når der bliver rykket ved deres magtmonopol. Men jeg synes, det er værd at give en reel chance. Og jeg håber, der er nogen, der vil være med.

 

Jeg vil gerne begynde at bruge et sprog, der har muligheden for andre pronominer end han og hun. Men det er svært overhovedet at tale om. For jeg har ikke ord at gøre det med. Det er hverken noget nyt eller noget, jeg er alene om. Det sprog, vi inden for nationen kalder “vores sprog”, har aldrig rigtig været for alle. Og særligt, når man snakker om det sprog “vi” har til at italesætte køn, er det et sprog, der privilegerer nogle grupper på bekostning af andres eksklusion. Tokønssystemet har monopol i så voldsom grad, at det er muligt at snakke om det som “naturligt” og nærmest neutralt.

 

Jeg ønsker mig en verden af flere ord om køn end han og hun.

 

Photo credit: <a href=”http://www.flickr.com/photos/kaptainkobold/4800703337/”>Kaptain Kobold</a> via <a href=”http://photopin.com”>photopin</a> <a href=”http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.0/”>cc</a>

 

Elvin Pedersen-Nielsen

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv