leatherdyke.cc

For at holde mig lidt i tråd med det, der for mange nok er årstidens festlige højdepunkt, kommer her en lille tanke om, et metaforisk spørgsmålstegn ved, årstidens mere eller mindre gode sider.

 

Traditionen tro skulle min kæreste og jeg også i år hente et juletræ, så vi kunne pynte det med alle vores antikke, kitsch og nørdede ting. Og så der eventuelt var en kat eller tre, der kunne hænge sig i det og rive pynten ned, så grannålene faldt af. Vi gik derfor hen til den nærmeste juletræssælger, som jeg i øvrigt syntes, var ganske sød at småsnakke med, mens Maria bestemte sig for, hvilket juletræ, der ville se bedst ud i karnappen i stuen.

 

Vi købte træet, og Maria sagde til mig, at det nok var lidt for stort til at passe ned i vores juletræsfod. Hvortil juletræssælgeren – som jeg i øvrigt læste som en mand, hvilket på nogle måder gør sig relevant i forhold til historien – nåede at svare, inden jeg fik sagt ét ord: ”I kan bare få en mand, I kender, til at komme forbi med en håndsav og save det, så det passer i foden.”

 

Og her stod jeg så, lidt forbløffet og med juletræet på nakken, og sagde bare: ”Jeg kan altså godt selv save det, jeg har en sav derhjemme. Og en værktøjskasse.”

 

Og så gik vi. Bare sådan lige.

 

Jeg tænkte ikke helt vildt meget over det, ikke sådan lige med det samme. Men alligevel, så irriterede det mig, da jeg lå på mine knæ midt i min stue i Vanløse og savede stammen mindre, så den ikke var for bred. Jeg kan jo for helvede godt save, altså. Og jeg er faktisk ret god til det. Og jeg kan også bore og hamre og alt muligt andet handywork. Og så kom jeg til at tænke på, om han mon havde sagt det til os, hvis vi havde været et heteroseksuelt par og ikke to kvinder, der stod og lignede kærester og sagde ”skat” til hinanden.

 

Jeg besluttede mig for, at det havde han ikke. For havde jeg været en mand (eller var jeg blot blevet læst som en mand), så havde han ikke sagt et eneste ord, for så havde han formodet og forventet, at jeg da i hvert fald sagtens kunne save i mit eget juletræs stamme, og at jeg i hvert fald havde en værktøjskasse med en sav i.

 

Og hvor det bare irriterer mig, er det, jeg gerne vil frem til. Hvorfor skal noget så simpelt, som at købe et jmen som desværre ikke er et enkeltstående tilfælde; min egen oplevelse, som gentager sig selv gang på gang. Stop det nu, tak. nuletræ, påvirkes af kønsnormer og forventninger, og stereotype antagelser om, hvad kvinder kan og ikke kan? Det kommer jo for fanden ikke an på, hvilke fire tal, der står til sidst på ens sundhedskort, om man kan finde ud af at save eller ej.

 

Jeg er træt af stereotype forestilling om, hvad jeg kan, baseret på mit køn. Det skal stoppe nu. Især, fordi jeg ser de samme normer, forventninger og antagelser blive reproduceret til de yngre mennesker, som jeg arbejder med hver eneste dag. Jeg ønsker ikke, at de skal påvirkes til at vælge noget, der ikke føles rigtigt for dem, og at de efter gentagne gange at have fået fortalt, at de ikke må dét eller dét, og at de skal gøre sådan eller sådan, tror fuldt og fast på det.

 

Dette er mit lille opråb, som er fuldt ud baseret på min egen oplevelse, men som desværre ikke er et enkeltstående tilfælde; min egen oplevelse, som gentager sig selv gang på gang, oplevelse efter oplevelse. Stop det nu, tak. Er dét, jeg bare gerne vil sige.

 

photo credit: Christopher Combe Photography Chrimbo Macro via photopin (license)

 

F-frekvensen er et forum med plads til alle – uanset holdning, politisk overbevisning, etnicitet, alder, uddannelse og køn. Det er ikke et krav, at blogindlæg på denne platform skal afspejle Dansk Kvindesamfunds holdninger. Blogindlæg er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Stefania Holubko

Mit navn er Stefania Holubko, jeg er 24 år, studerende – og så er jeg kvinde. Derfor interesser jeg mig naturligvis for ligestilling og køn. Jeg stiller mig kritisk over for de normer, der ekskluderer i vores samfund og især de normer, som blot bliver tager forgivet. Jeg arbejder med normkritik og kulturmøder, og jeg interesserer mig for kropspositivisme, identitetspolitik og dyrevelfærd. Jeg har en kvindelig kæreste, er aktiv i Normstormerne og lever vegansk.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv