leatherdyke.cc

I anledning af F-frekvensens fødselsdag bringer vi i dag en lille hilsen fra Dansk Kvindesamfunds Horsens-kreds, der har været én af de mest aktive kredse i Dansk Kvindesamfund igennem årenes løb. Derudover vil vi meget gerne takke dem for deres støtte til F-frekvensen.dk, der har gjort det muligt at give F-frekvensen.dk et nyt flot udseende.

 

Horsens-kredsen er én af de gamle kredse. En gammel dame på næsten 125 år.
Igennem så mange år har der naturligvis været gode tider og dårlige tider. Der har været år, hvor medlemstallet bare faldt og faldt – men heldigvis også år, hvor mange ting lykkedes.

 

Horsens var – og er – en typisk arbejderby. Det ved de fleste. Men er det også almindelig kendt, at vi altid har et stort antal kvindelige byrådsmedlemmer. Det er vi stolte af.

 

I efterkrigstiden blev der gjort en stor indsats af Horsens-kredsen for at skaffe penge til oprettelse af en børnehave.  Mange kvinder skulle ud på arbejdsmarkedet – og hvem skulle så passe børnene. Her gik damerne i DK i flere år fra dør til dør og samlede penge ind. Og det lykkedes. Vi fik børnehaven. Denne børnehave er i øvrigt skyld i, at vi i dag er i stand til at dele penge ud til velgørende formål. På et tidspunkt købte kommunen ”vores” børnehave, så nu prøver vi – i vores høje alder – at have penge.
Vi har nemlig også i mange år måttet hutle os igennem tilværelsen. Det var nødvendigt at vi selv bagte kage til  vores arrangementer, og vi forsøgte  at tjene penge på kulturtorvet, hvor vi solgte hjemmelavet syltetøj, julepynt og andre mærkelige ting.

 

Og i dag sidder vi så her og kigger os omkring og tænker: ” Hvor er alle kredsene” ?
Her i Jylland er der vel kun Kolding, Aarhus og Horsens. Hvorfor er det sådan?
Er vi mere hårdføre – nogle vil måske kalde os mere stædige? Vi vil nemlig ikke være med til, at kredsen skal nedlægges.

 

En hilsen til jer alle fra den gamle dame

Horsens Kredsen

Horsens-kredsen er én af de mest aktive kredse i Dansk Kvindesamfund og har med sin støtte været med til at gøre F-frekvensen mulig.

1 kommentar

  1. Birgitte Ørnstrup

    Og tusind tak også til jer unge qvinder, som bruger tid på at engagere jer og medvirker til debat fremfor ligegyldighed! mvh Birgitte Ørnstrup/forkvinde Horsens Kredsen

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv