leatherdyke.cc

Lad os snakke om sex, skønhedsidealer og kærlighed. Eller bedre endnu: lad nogle andre gøre det. Her et bud på tre bøger, der vækker din indre feminist med karakterer, der har ben i næsen i stedet for plastic og similisten!

 

Det siger sig selv, at 50 Shades of Grey ikke er, bliver eller har været god litteratur. Bøger som de, Camilla Läckberg skriver, gør mig decideret aggressiv – og hele chick-lit-bølgen, ser jeg gerne være en tendens på retur. Jeg er træt af historier om kvinder, hvis eneste problem er en kassekredit ude af kontrol eller at håndtere karriere og familie på én gang. For prøv at se dig omkring, virkeligheden er fyldt med eksempler på kvinder, der har økonomisk sans og masser af overskud til både fuldtidsjob og skrigende blebørn. Det er for billigt sluppet kort sagt, og det sætter mit feministiske pis i kog.

 

Derfor vil jeg dedikere pladsen her til litteratur, der har fortjent det. Den litteratur, der vækker min kampgejst og den, der får mig til at afsværge mænd (hvad indrømmet, sjældent holder ret længe af gangen). Samtidig har jeg dog følelsen af, at der snart må ske noget nyt. Jane Austen, Emily Brontë, Virginia Wolf og Sylvia Plath har haft deres storhedstid, om end de alle har spillet en helt central rolle i udviklingen af min trang til hovedpersoner, der svarer igen, men i dag virker de nu alligevel til ikke rigtig at være nok.

 

I dag er det nogle andre ting, der er på spil end jagten på selv at vælge sit giftemål og varigheden af samme. Følgende tre bøger har karakterer, der giver de idealer, man som kvinde anno 2012 bliver mødt med (og/eller lider under, om man vil) et kæmpe spark i skridtet – og det på en måde, så det mærkes lidt længere end efterskælvene fra det sidste punktum i 50 Shades of Grey – hvor ophidsende den end måtte være.

 

1.

The zipless fuck is absolutely pure. It is free of ulterior motives. There is no power game. The man is not ”taking” and the woman is not ”giving”. No one is attempting to cuckold a husband or humiliate a wife. No one is trying to prove anything or get anything out of anyone. The zipless fuck is the purest thing there is. And it’s rarer than the unicorn. And I have never had one.

 

Det formentlig mest kendte citat (ud af rigtig, rigtig mange!) fra, hvad der skulle vise sig at blive en noget kontroversiel debutroman fra Erica Jongs hånd i 1973: Fear of Flying (på dansk oversat til Luft under Vingerne). Den er muligvis ikke i stand til at forarge i lige så høj grad som for fyrre år siden, men dens tematik er mere aktuel end nogensinde. Bogens hovedperson, Isadora Wing, er som sådan lykkelig gift til en psykoterapeut, men jagter stadig et ”zipless fuck”, eller ”det gnidningsløse knald”, som det noget mindre genialt hedder i den danske oversættelse. Kan det overhovedet lade sig gøre at have helt igennem følelsesfri sex? Føler man ikke altid et behov for at engagere sig videre? Spørgsmålene flyver rundt i romanen, og lader sig ikke så ligetil besvare, en god portion viljestyrke og stædighed fra Isadora Wings side til trods. Spørgsmål, der i et post-“Sex and the City”-samfund bestemt ikke er blevet mindre – eller mindre komplekse.

 

Det handler om magt og sex, og blandingen af begge. Det handler om, at piger ikke er ludere, fordi de har været i seng med flere ”eneste enere”. Det handler om, at sex ikke er noget, man enten vinder eller taber på. Det handler grundlæggende set om, at sex ikke skal være udnyttelse af nogen og om alle parters lige ret til samme mængde kage.
Erica Jong:
Fear of Flying (1973, da. Luft under vingerne).

 

2. Lad os snakke lidt om hæmorider eller de yderst charmerende positioner mange kvinder indtager minimum en gang om ugen i et desperat forsøg på at barbere ben i et badekar og stadig blive under bruseren, så det ikke bliver koldt – og det uden at glide! Nå, ikke? Nogle ting er vi som mennesker simpelthen opdraget til at lade som om ikke eksistere, end sige snakke om. Normer, som den tyske forfatterinde Charlotte Roche imidlertid så højt på i 2008, da hun udgav bogen Feuchtgebiete, (på dansk den lige så charmerende titel, Vådområder). Den 18-årige hovedperson, Helen Memel ryger på hospitalet efter at have kastet sig ud i et forsøg på intimbarbering i et svært hæmorideramt område. Her ligger hun så og filosoferer over sex, idealer og de prøver hun sætter potentielle sexpartnere på. Og pointen er klar: hvis et potentielt stykke hankøn virkelig var det værd, virkelig kunne lide hende, så ville hun vel ikke blive skrottet for et par hæmorider. Og de bliver bogstaveligt talt kastet lige i hovedet – på såvel hendes sexpartnere og læseren. Det er grænseoverskridende, sat på spidsen og først og fremmest uendeligt morsomt.
Charlotte Roche:
Feuchtgebiete (2008, da. Vådområder)

 

3. At jeg tænker, tror og gør, som jeg gør, ligger naturligvis på mine omgivelsers, min uddannelses, og mine forældres skuldre, men også i høj grad på Suzanne Brøggers. Fri os fra kærligheden er så tæt på, man kommer, på min bibel, manifest om man vil. Jeg har læst den et utal af gange, og jeg bliver aldrig træt. Den mest kendte del af bogen er formentlig essayet Voldtægt, der på mest brutale vis, men samtidig også svært betagende, fremstiller to voldtægter. De er så skarpe, at man som læser sidder med en usammenlignelig følelse af selv at have været dér. Men også essayet med en skarp kritik af menneskers ageren i et kapitalistisk samfund kan give selv den mest asketiske person dårlig samvittighed over at hive pungen frem.

 

Hendes tanker om mand-kvinde-forhold, frihed, ægteskab, kærlighed er forfriskende, frigørende og i lige i skabet! Mænd som sådan får ikke mange pæne ord med på vejen, de degraderes til deres kønsdrift og omtales som værende genetisk disponeret for voldtægt. Er jeg enig i det? Overhovedet ikke. Jeg kan godt lide mænd, og jeg vil gerne tro på, at de virkelige eksemplarer kan mere end Suzanne Brøggers karakterer. Men alligevel er der noget ved Brøggers ord, der får mig til at smide BH’en, lade håret gro og tage på Kvindelejr på Femø.

 

Suzanne Brøgger: Fri os fra kærligheden, 1973

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv