leatherdyke.cc

”Han er så meget gay, ham der.”

 

Den sætning blev sagt om mig engang i sommers, da jeg en aften var på hjem fra en veninde. Vi havde siddet og fået drinks og snakket om alt mellem himmel og jord. En hyggelig aften, og derudover var vejret godt, og menneskene på min vej var i godt humør. Altså en dejlig aften. På vejen går jeg så forbi fem unge mennesker, som har fået noget indenbords. Da jeg går forbi dem, råber den eneste fyr ovenstående sætning til de fire andre og kiggede bagud, så der ikke var nogen tvivl om, at jeg hørte det og vidste, at det var mig, det handlede om. De fem unge mennesker var i godt humør, og jeg er den dag i dag ikke i tvivl om, at der ikke var ment noget dårligt med det. Det skulle nok bare forstås som en statement.

 

Men problemet er, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal tage den statement. Som skrevet, så tager jeg det ikke dårligt, men hvad forventes der af en som mig, når man siger sådan noget? Skulle jeg have undskyldt? Skulle jeg argumentere ham imod? Skulle jeg gå over og ønske ham tillykke, fordi han regnede det ud?

 

”Det her er Gustav. Han er bøsse.”

 

Jeg har en veninde, som jeg har kendt længe nu, der den dag i dag bliver ved med at præsentere mig med ovenstående sætning eller noget lignende. Så kan man da sige, at katten er ude af sækken. Jeg har ikke noget imod, at folk kalder mig for deres bøsseven. Det kan være deres måde at vise, at de anser venskabet for at være noget specielt. Man er ikke ”bare” en ven, men du er faktisk noget andet. Jeg prøver at se det på den måde, at folk ikke prøver at sætte mig i kasser, men derimod prøver at vise, at de værdsætter mit venskab. Denne tolkning bliver bare lidt svær, når begrebet bruges til folk, som jeg ikke kender. Når man bliver præsenteret som værende nogens ”bøsseven”, så får det en til at føle sig lidt som en freak, eller at man har en form for handicap, som de andre skal være opmærksomme på.

 

”Han synes, at du var sej og virkede selvsikker, fordi du er åben omkring din seksualitet og det.”

 

For et par måneder siden blev jeg præsenteret for en vens ven i byen, og dagen efter fik jeg så at vide, at vennen synes, at jeg var sej og selvsikker, fordi jeg var åben omkring min seksualitet. Jeg skal skynde mig at sige, at jeg tager sætningen som et dejligt kompliment, men jeg efterlades også lidt med indtrykket, at jeg ikke var sej og selvsikker, hvis jeg var heteroseksuel.

 

I bund og grund så tilfalder mine gode og dårlige egenskaber og personlighedstræk vel ikke min seksualitet? Samtidig kan der tolkes lidt i, at jeg er sej og selvsikker, fordi jeg er åben og ikke skjuler min seksualitet. Selvfølgelig er der nogle i dette land, som har svært ved at acceptere, at de har en anden seksualitet end majoriteten, men vi er stadig et af de fede lande at være homoseksuel i.

 

Derfor er det værd at reflektere over den kompliment, som jeg fik, da den kan tolkes til at afspejle en forestilling om, at homoseksualitet er noget, som man skjuler. Hvis der eksisterer en norm i dette land, hvormed den homoseksuelle bliver et offer og homoseksualitet er noget, som man ikke er åben omkring, så er det måske en selvopfyldende profeti. Hvad hvis der i stedet var en norm om, at homoseksualitet var noget, som man var ligeså åben omkring, som heteroseksualitet?

 

”Godt, at du ikke er ligesom ham Gustav fra tv.”

 

Denne kommentar – eller lignende – er begyndt at blive en af mine yndlings af dem, som jeg får, når folk finder ud af, at jeg er til fyre. Eksemplet kommer fra en fest, hvor jeg stod og snakkede med en veninde, og hun spurgte mig, om jeg ville vurdere mig selv til at være en feminin bøsse eller en mere maskulin en. Da jeg svarede, at jeg ikke rigtig troede på den inddeling, og at jeg kunne være begge dele, så fik jeg at vide, at det var godt, at jeg ikke var ligesom ham Gustav fra tv. For det var lidt for meget.

 

Og noget lignende har jeg hørt, når jeg snakker om fyre og typer med venner og veninder. Mange har sagt til mig, at de ikke kunne forestille sig, at jeg ville gå efter en med fx makeup eller en, der lignede en kvinde. Igen – for det ville være for meget. Lidt ligesom med noget af det tidligere, som jeg har skrevet, så kalder dette på nogle refleksioner over samfundet. For hvorfor skal jeg sammenlignes med andre fyre, som jeg kun har min seksualitet til fælles med?

 

Det viser, at vi stadig har en norm om, at selvom du er homoseksuel eller en anden form for minoritet, så skal du stadig passe ind i vores forestilling om, hvordan man skal være. Jeg skal enten være feminin eller maskulin – eller den klassiske ”er du kvinden eller manden i forholdet?” – og så skal jeg have at vide, hvordan jeg ikke skal være. Hvad hvis jeg nu godt kunne lide at gå med makeup? At jeg får at vide, at jeg ikke må gøre stereotypiske feminine ting, såsom at gå med makeup, viser også, at vi stadig har en kamp i forhold til ligeværd mellem det feminine og maskuline.

 

”Man drikker ikke med sugerør! Kan du ikke se, hvad det ligner?”

 

Jeg var i byen med venner og veninder, og jeg havde fået mig en god rom og cola. Mens jeg drak den og snakkede med de andre, sætter en af fyrene sig ved siden af mig. Han havde også en rom og cola, men i modsætning til mig havde han ikke sugerør. Da jeg nævner dette for ham, så begynder han bl.a. med ovenstående citat. Efter et stykke tid (hvor jeg bevidst havde spillet lidt dum) siger han så, at det ligner en penis, og derfor kunne jeg ikke drikke med sugerør.

 

Da jeg så spørger ham, om det ikke er ok, når jeg er homoseksuel, er det lige før, at jeg vil sige, at hans farve i ansigtet forsvandt, og han begyndte straks at undskylde. Det må stå for hans regning, hvilke associationer han får, når han ser nogle drikke af et sugerør, men jeg undrer mig bare over, hvorfor han skal italesætte det som om, jeg bryder en norm. Et normbrud der pludselig bliver ok, fordi jeg er homoseksuel?

 

Når jeg tager disse eksempler med, så skal det ikke forstås som en hetz mod personerne. Det er mønsteret bag, som jeg synes, der skal reflekteres over. Min kære mor spurgte mig engang, om jeg ikke synes, at det var trættende, at folk hele tiden forholdt sig til min seksualitet. At kassen ”bøsse” altid blev taget med i folks overvejelser om, hvad de synes om mig, hvad de sagde til mig, hvordan de opførte sig foran mig osv. At jeg aldrig kunne være Gustav, uden at jeg også skulle være bøsse i folks øjne.

 

Jo, det er da trættende, at nye mennesker ikke kan få lov til at danne sig et indtryk af mig som person, før de får at vide, at jeg forelsker mig i fyre. Det er da også lidt irriterende, at jeg på sin vis skal have frarøvet positive personlighedstræk ved, at de forklares med min seksualitet. Er der nogen, som vil kunne forestille sig, at nogle sagde: ”Min ven Ib er herre nice og selvsikker, for han står ved sin heteroseksualitet”?

 

Det kan ikke undgås at påpege, at vi lever i en kultur og i en verden, hvor flertallet forklarer sig selv som værende heteroseksuelle, og hvor heteroseksualitet er normen. Derfor vil jeg sige, at det er et problem, når man som homoseksuel skal opleve, at ens seksualitet skal gøres til en del af deres personlighed. At det er andre end individet selv, der pludselig skal til at definere en, og hvordan man skal være.

 

Jeg er omvendt også klar over, at jeg er jo en del af en minoritet, og derfor så passer jeg ikke ind i den gængse norm, der er her i samfundet. Ligesom jeg vil argumentere for, at det er majoritetens rolle at acceptere minoritetens ret til at være sig selv, så er det også minoritetens opgave ”at svare på de dumme spørgsmål”. Hvis man slår andre i hovedet, hver gang de kommer til at udtrykke sig forkert, som fx konstatere én er gay, præsentere sin ven som ens bøsseven eller sige, hvordan man skal være homoseksuel, så risikerer man, at man dræber dialogen, der i sidste ende kan få aflivet nogle fordomme.

 

Der er ikke nogen nem løsning på dette, men lad mig da slutte af med en kæk bemærkning, som en veninde sagde: embrace the gayness. Lad folk være homoseksuelle og prøv at se forbi det. Prøv at se personen for andet end dets seksualitet, for din heteroseksualitet bliver jo heller ikke fremhævet til at være noget, som den nødvendigvis ikke er. Omvendt så stå ved din homoseksualitet, og når folk fremhæver det, så tag det med et smil, for det kan alligevel være den bedste måde til at få brudt med nogle fordomme eller forkerte forestillinger.

 

Billedet er lånt her.

Gustav Sindberg

Siden 2014 har jeg studeret psykologi på Aalborg Universitet og min fritid bruges på venner, familie og lidt politisk arbejde. Tidligere har jeg lavet frivilligt arbejde i Radikal Ungdom, LGBT Ungdom, lokalavisen og Ung Dialog, hvor jeg snakkede om sex og kærlighed i udskolingen. Debatten om køn, ligestilling og seksualitet har været en fast del af mine interesser, så længe jeg kan huske og har været en central del af min hverdag - lige fra da jeg sprang ud, til jeg skrev om tyske kønsroller i gymnasiet.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv