leatherdyke.cc

Overalt på de sociale medier ser du ham.Han elsker nemlig at vise sig frem – denne nye mandetype. Og hvad er der egentlig galt i dét?

 

Fitnesscentret, solcentret og tatovøren.

 

Den spornoseksuelle mands mest yndede steder at gå hen.

 

Det giver ham nemlig et råt udtryk, som han mener, at pigerne elsker, men han ved selvfølgelig på samme tid, at det vil kræve hundredevis, hvis ikke tusindevis, af timer i fitnesscentret.

 

Blod, sved og tårer.

 

Blod, sved og tårer.

 

Men hvad vil det egentlig sige, at være spornoseksuel? Selve ordet er en kombination af ”sport,” ”sex” og ”porno.”Med andre ord: Han sveder i fitnesscentret, dyrker det seksuelle udtryk i sit udseende og ser gang på gang frem til at udstille sit succesfulde projekt på nettet.

 

Måske minder det om dig selv?

 

Hvis du er kvinde, så kender du muligvis alt til at kæmpe hårdt for din tiltrækningskraft blandt mændene, og egentlig virker det lidt, som om, at mændene er begyndt at kopiere kvinderne.

 

I så fald må jeg tolke det som en god nyhed. En rigtig god nyhed.

 

Det viser nemlig, at mændene er begyndt at indse, at de er sakket bagud. Næsten håbløst bagud. Og det er jo netop, når problemerne skriger til himlen, at det ligger i menneskets natur at tage sig sammen. Meget apropos januar måned, som for mange mennesker er måneden, hvor man forsøger at ændre sine vanemønstre.

 

Kvindefrigørelsen fik som bekendt for alvor medfart i 60erne og 70erne, så set i det perspektiv har kvinderne haft rundt regnet 50 år til at udløse hele potentialet i deres køn. Og det er først i de senere år, at denne nye mandetype er opstået.

 

Men er det tiltrækkende at arbejde hårdt med sin krop og sin selvtillid, hvorefter resultaterne lægges online i en søgen efter opmærksomhed? Det må vi spørge kvinderne om.

 

Så hvad tænder du på?

 

 

 

 

photo credit: TerryGeorge. via

Anders Hedegård Sørensen

Oprindeligt fra Randers, men slår nu sine folder i Aalborg. I det daglige er Anders radiovært og skribent. Anders brænder for at få sat fokus på objektiviseringen af kvinder og på mandens ansvar for at udvikle sig i nutidens samfund.

1 kommentar

  1. “Men er det tiltrækkende at arbejde hårdt med sin krop og sin selvtillid, hvorefter resultaterne lægges online i en søgen efter opmærksomhed?”

    Tja…

    Alt for mange timer i fitnesscentret vækker en mistanke om barnagtig selvcentrering, og desperat higen efter accept på nettet vækker mere bekymret, moderlig omsorg.

    Men en krop med styrke og god holdning er da attraktivt – hvis den er besjælet af en klog, vittig og varm personlighed.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv