leatherdyke.cc

Ved siden af plænen nede i parken er der et stort bur, som man kan spille fodbold i. 20 unge mænd er i gang med en rimeligt seriøs kamp, og da en af dem laver en høj bold, ryger bolden ud af buret og rammer græsset, tæt på hvor jeg ligger og læser en bog, og triller videre i retningen af en 7-årig pige og hendes far.

 

Man kan ikke nå at sige ”Se! En bold!” inden hun er på fødderne og holder bolden i hænderne. Mændene i buret kalder på hende og siger, hun skal kaste bolden over til dem. Hun lægger an til at sparke, men de råber, at hun skal komme tættere på. ”Tættere endnu,” siger de, ”mere tæt på, du kan ikke skyde så langt.” Pigen bliver usikker. Det ville jeg også være blevet. Godt, bolden trillede væk fra mig.

 

I den anden ende af parken er en 4-årig dreng blevet færdig med at sige ”Se! En bold!” Han løber hen mod pigen og råber vredt til hende, at hun skal give ham bolden. Inde fra buret fortsætter 20 mænd taktfast: ”Kom tættere på!” Og lige da pigen skal til at skyde, rækker den lille dreng ud og tager bolden ud af hænderne på hende, går længere væk fra buret, lægger an, skyder og rammer indover hegnet, så bolden lander midt på banen. Mændene i buret bryder ud i en endeløs, brølende jubel.

 

Hurra, hvor var det flot!

 

Byplanlæggere vil lave ”pigevenlige” byrum

I Politiken sidste uge stod der, at ”Byrummets arkitektur får pigerne til at holde sig væk,” men det er jeg ikke så sikker på. Jeg tror, drenge og mænd får pigerne til at holde sig væk. I artiklen kunne man læse, at piger som regel bare kigger på, mens drenge kører på skateboard eller spiller bold. Studier viser, at pigerne trækker sig, når drengene dukker op, men nu er der fonde og byplanlæggere, der vil lave mere ”pigevenlige” byrum.

 

Det er godt, at byplanlæggere er begyndt at tænke køn og minoriteter med ind i deres arbejde. Men jeg tror ikke, byplanlægning alene kommer til at gøre byen mere pigevenlig. Det er ikke et tilfælde, at der aldrig er piger på fodboldbanerne og skatebanerne. Det er heller ikke, fordi pigerne hverken gider eller kan spille bold eller skate. De gider bare ikke, hvis det skal være på drengenes præmisser. For i modsætning til drenge, bliver piger ikke socialiseret til at være røvhuller.

 

Mens piger får at vide, de skal passe på sig selv og deres rygte, passe på hinanden og tage socialt ansvar, får drenge at vide, at de skal lære at slå fra sig og svare igen, tage chancer, tænke på sig selv, komme frem i verden. Piger får at vide, man skal snakke om tingene og være tålmodig, sød og stille, mens drenge får at vide, at hvis man ikke selv tager bolden, mikrofonen, spraymalingen eller rampen, så får man ikke lov at komme til.

 

Pigen nede i parken kunne sagtens have sparket den bold over hegnet. Men hun blev kørt af banen af en utålmodig og dominerende dreng. Og da mændene i buret jublede, jublede de ikke bare af drengens spark, men også af hans selvsikkerhed og handlekraft og af (gen)oprettelsen af kønnenes orden. Det er ikke sikkert, at mændene oplevede det sådan, men det gjorde drengen – og pigen – helt sikkert. Han havde fundet sin plads i parkens hierarki. Det havde hun så desværre også.

 

Drengenes regler

Jeg kender masser af piger og kvinder, der spiller basket og fodbold, kører på skateboard, maler graffiti, laver hip hop og dyrker kampsport. Men de fleste af dem undgår at gøre det med heteroseksuelle mænd, fordi mange heteroseksuelle mænd siger ting som ”skal jeg lige vise dig, hvordan man gør” eller ”i dag kan du ikke være med, det er en seriøs kamp” eller ”du kører meget godt, når man tænker på, du er en pige” eller ”det er sejt nok at se en pige, der rapper” eller ”kommer du ikke op i studiet i dag, vi mangler en dame til at synge med på omkvædet” eller ”du må gerne være med, jeg skal nok gøre mig dårlig.” Og de fleste, jeg kender, får knopper af den slags kommentarer.

 

Drenge har nogle regler for samvær, der ser cirka sådan her ud:

 

1. Hvis du er en dreng, og hvis du kan være dominerende, så er du en af os. Vi støtter dig og bakker dig op, hvis du synes, noget er svært, så længe du prøver (hårdt) og ikke brokker dig.

 

2. Hvis du er en dreng, men ikke kan være dominerende, eller hvis du viser svaghed, når du synes, noget er svært, kan du være med på eget ansvar, men du skal være forberedt på, at vi ikke altid er søde mod dig.

 

3. Hvis du er en dreng og er feminin, bøsse og/eller ikke kan eller vil acceptere de to første regler, skal du ikke regne med at være med til noget af det, vi laver.

 

4. Hvis du er en pige, skal du som udgangspunkt bare ikke regne med at være med til noget af det, vi laver. Men du må meget gerne kigge på os, mens vi har det sjovt. Bagefter kommer vi over og hører, om vi må få sex.

 

Hvis du alligevel gerne vil være med til det, vi laver (og vi giver dig lov), forbeholder vi os retten til at fortælle hinanden (og dig), hvad vi synes om din krop, dit tøj, din sminke, din stemme og din personlighed, og i øvrigt gælder en af følgende to regler (vi bestemmer hvilken):

 

A. Vi kigger på dig konstant og vurderer alt, hvad du gør, og vi stiller cirka 2,5 gange så høje krav til dig som til drenge. Uanset hvordan du klarer dig, siger vi ”godt gået af en pige.”

 

B. Vi kigger på dig konstant og vurderer alt, hvad ud gør, og hvis (vi synes) du klarer dig dårligt, griner vi overbærende, og når du går, spiller vi videre med en så-fik-vi-afklaret-det-attitude. Hvis du klarer dig godt, kalder vi dig kran, lebbe eller irriterende.

 

Ikke så mærkeligt, pigerne holder sig væk.

 

Udgangsforbud for heteroseksuelle mænd

Queer Jihad er en queerpolitisk gruppe, som jeg var med til at starte i 2005. I vores meget ambitiøse 10-punkts program foreslog vi et generelt udgangsforbud for heteroseksuelle mænd hver uge fra fredag klokken 9 til lørdag klokken 9.

 

Det var vores måde at sige på, at noget af det, der gør livet surt for alle os, der ikke er heteroseksuelle mænd, er mange heteroseksuelle mænds ide om, at det er deres pligt og ret at bedømme og kommentere andre mennesker, alle steder, hele tiden. Man skulle tro, de blev betalt for at råbe af bøsser og transer, pille ved piger i overfyldte bussen, grine af kvinder, når de går forbi, fortælle vittigheder og give uopfordrede, ”gode” råd om alting.

 

At skabe rum og pladser, der er behagelige for piger, kan betyde, at man bliver nødt til at fjerne drengene, eller i hvert fald dem, der opretholder drengenes spilleregler, eller indsætte nogen, der er stærke nok til at destabilisere spillereglerne.

 

For et par år siden så jeg et forsøg på at gøre netop det i Berlin. Der var en basketballbane kun for piger, og ved indgangen hang der et stort skilt med ordene:

 

”Denne boldplads er kun for piger. Det er fedt, når drenge spiller bold, men mange piger vil hellere spille alene, så denne plads er kun for piger. Hvis pladsen ikke bliver brugt, må drenge gerne bruge den, men de skal gå, hvis der kommer nogen piger.”

 

Og så var der en opfordring til drengene til at gå til en anden plads, som lå rundt om hjørnet.

 

Et drenge-problem

Tilbage i parken har jeg det indebrændt. At byens mange offentlige og private, indendørs og udendørs rum er så domineret af drenge er ikke et pige-problem. Problemet er ikke, at piger er usikre og nervøse for at komme til at dumme sig, men at nogen gør dem nervøse. At drenge gør dem nervøse. Ligesom drenge gør andre drenge nervøse.

 

Problemet er et drenge-problem. Og det skal løses ved at fjerne – ikke drengene – men deres åndssvage spilleregler. For selvom de regler mest rammer pigerne, rammer de også en masse drenge.

 

De nye regler

Jeg foreslår, at byplanlæggerne printer de her nye regler ud på et stykke metal og sætter dem op rundt omkring på fodboldbaner, skatebaner og andre pladser rundt omkring i byen.

 

1. Hvis du gerne vil være med til det, vi laver, er du velkommen. Uanset hvem du er.

 

2. Hvis du synes, det er svært, giver vi dig tid til at lære det. Vi gør vores bedste for at finde en balance mellem at tilbyde vores hjælp og give dig ro og tid til at finde ud af tingene selv. Vi kan også godt forstå, at alle ikke er lige gode eller lærer lige hurtigt. Det er okay.

 

3. Hvis du beder om hjælp, hjælper vi dig uden at grine af dig og uden at sukke.

 

4. Når vi er optaget af en aktivitet, fx fodbold, koncentrerer vi os om aktiviteten og ikke om hvordan dit tøj eller hår sidder, hvordan din krop ser ud, når du hopper, om din stemme knækker eller om noget som helst andet. Eftersom vi udelukkende koncentrerer os om aktiviteten, kan du gøre det samme, og så kan du gøre det meget bedre.

 

5. Hvis du klarer dig godt, roser vi dig.

 

6. Hvis du klarer dig dårligt, har vi stadig haft det sjovt.

 

7. Bagefter har vi noget fælles at snakke om og respekt for hinanden. Vi bliver hængende på pladsen hele natten og drikker colaer og snakker. Hvem ved – måske kysser vi?

 

Queer Jihads udgiver snart bogen: ”Se! Den heteroseksuelle verdensorden går i stykker!” Den udkommer på Forlaget Solidaritet, er 304 sider med billeder og tekst og koster 100 kroner. Der er reception på Blågårdens Bibliotek på Nørrebro i København den 31. maj klokken 16.00 – 18.30.

 

 Læs mere og køb bogen her.

6 kommentarer

  1. Jeg kan nu kun læse én sandhed i teksten, og det er den med, at det er en hård kamp, så hun må lige holde sig ude. Der er en grund til vi er delt op i hold. Videnskabeligt set, er mænds muskelmasse større end kvinders. Bum! Ham skribenten trænger til kram og lidt oplysning!
    Ærligt talt – så synes jeg sådan den artikel er pinlig og fordummende. Burde i ikke overveje, hvordan man bedst muligt får sit budskab ud, uden også at træde på andre grupper? Det virker på mig, både useriøst og den artikel gør mig flov over mit eget køn og dem som tror – med voldsom vægt på TROR – de taler min sag.

  2. Hvordan ændrer det på nogen måde pointen, at mænd har større muskelmasse end kvinder, Christine? Var det den 4-årige drengs muskelmasse, der gjorde udfaldet overfor den 7-årige pige? >.>

    Hvilke grupper er det, der bliver trådt på her?

  3. Pingback: Drenge får pigerne til at holde sig væk

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv