leatherdyke.cc

Trigger warning: seksuelle overgreb

 

Siden jeg så Deadline’s indslag om kvindekampen i 2017 på DR2 d. 28. december[1], har min frustration ingen ende villet tage. Det skyldes, at DR2, som jeg ellers altid har anset for at være et forholdsvis sagligt og pålideligt medie, vælger at debattere sexisme og seksuelle krænkelser med et ensidigt fokus på de konsekvenser, feminismen – herunder #MeToo-kampagnen – har for mænd. For mig at se er det ret foruroligende, at selv licensfinansierede DR insisterer på at interviewe mænd bare for at påstå, at kvinders ligestilling kan være skadelig for mænd. Man kan åbenbart ikke tale om kønsrelaterede problemer uden at dreje samtalen over mod mænd og fjerne fokus fra kvinder.

 

Selvom der bliver diskuteret #MeToo i programmet, forekommer det mig, at det bærer mest præg af #notallmen, for der lægges nemlig mere vægt på at negligere kvinders oplevelser med seksuelle krænkelser og at påpege, at kampagnen har taget overhånd, fremfor faktisk at tage stilling til, hvorfor kampagnen er blevet et stort, internationalt fænomen. Man afsporer debatten ved at fremstille #MeToo som et udtryk for kvinders klynk og en slags kastration af manden fremfor faktisk at tale om dem, det hele egentlig handler om – nemlig ofrene for seksuelle overgreb, som jo primært er kvinder.

 

I udsendelsen bliver seerne inviteret med ind i ”herreværelset”, hvor kvindebevægelsen diskuteres i selskab med radiovært Nima Zamari, idrætsforsker Hans Bonde samt skuespiller, manuskriptforfatter og filminstruktør Christian Tafdrup. I forbindelse med seksuelle krænkelser bliver der blandt andet sagt, at der er en krænkelseskultur (med hvilket der menes, at kvinder føler sig uretmæssigt krænkede, ikke at de bliver krænkede). Eksempelvis lyder Bonde noget forundret over, at det at blive taget på låret kan opfattes som en krænkelse, og Tafdrup påpeger, at julefrokoster nu er gået hen og blevet decideret kedelige (for sexchikane er jo hammer morsomt). Han beskriver også landsholdets sejrsråb ”Store patter!” som en hyldest til kvinden uden forståelse for, hvordan sådanne udtryk objektiviserer og seksualiserer kvinder. Retorikker som disse normaliserer og legitimerer seksuelle overgreb på kvinder og er derfor yderst problematiske.

 

Risikoen for falske anklager blev også bragt på banen. I forbindelse med #MeToo problematiserer Zamari, at de sociale medier kan gå hen og blive en ”folkediktatorisk domstol”, hvor man(d) risikerer at blive anklaget for overgreb, og at bevisbyrden bliver vendt om, således at det er den anklagede, der skal forsvare sig. Det forekommer mig ret misvisende, at man vælger at lægge vægt på de potentielle falske anklager, da man mistænkeliggør de mange ofre, som italesætter deres overgreb. Det fremstilles nærmest, som om kvinder slynger om sig med falske anklager for egen vindings skyld. Denne retorik er ikke kun uempatisk og mistænkeliggørende overfor kvinder, men også decideret misvisende, eftersom det antages, at kun omtrent 7% af alle voldtægtsanklager i Danmark er falske[2]. Hvorfor bekymrer man sig mere for potentielle falske anklager fremfor de ofre, som ikke tør anmelde, eller som vælger at anmelde og bliver mødt af et retssystem, der modarbejder dem?

 

Indslagets præmis lader til at være, at kvindekampen har konsekvenser for de stakkels mænd, for man er åbenbart ”under tøflen”, hvis man lytter til og respekterer kvinder. Man vælger at problematisere den feministiske agenda på baggrund af, at mænd berøves deres frihed til at behandle kvinder, som det passer dem. For man må da forstå, hvor frygtelig hårdt det er at skulle give afkald på sit ’male privilige’ og faktisk tage kvinder alvorligt – i hvert fald, hvis man skal følge udsendelsens logik.

 

Og denne logik lader desværre til at være ret symptomatisk for det danske samfund. Man fastholder og reproducerer narrativet om den hysteriske, kontrollerende kvinde, som straffer manden, hvis hun ikke får sin vilje. Og det burde efterhånden være almen viden, især i et oplyst samfund som det danske, at seksuelle krænkelser er alt andet end bagateller og derfor bør tages alvorligt. Samtidig giver udsendelsen også udtryk for, at feminismen kun kan legitimeres, hvis mænd også får gavn af den. Det faktum, at kvinder kan blive fri for sexchikane og seksuelle overgreb, burde være grund nok til at tage #MeToo seriøst.

 

For mig at se er det dybt kritisabelt, at man ikke kan tale om kvinders problemer, uden at man absolut skal give stafetten videre til mændene og høre deres holdning til problemet, i stedet for at anerkende de kvinder, som italesætter det. I stedet for at debattere, hvilke samfundsstrukturer, der ligger til grund for problemet, og hvordan vi kommer til livs, vælger Deadline at bagatellisere sexisme og overgreb. Denne retorik er decideret skadelig for ligestillingsdebatten, og derfor bliver vi nødt til fortsat at insistere på at italesætte seksuelle overgreb som et seriøst, strukturelt samfundsproblem.

 

[1] Man kan ikke længere se udsendelsen på DR TV. Man kan til gengæld se et klip på facebooksiden ”Deadline – DR” fra d. 28. september.

[2] Artikel fra Berlingske fra 2015: https://www.b.dk/nationalt/danskere-overvurderer-antallet-af-falske-voldtaegtsanmeldelser

Billedet er lånt her. 

Liv Kiilsholm

Jeg er 23 år gammel og studerer til daglig Spansk Sprog og Kultur og Litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Jeg har altid elsket at skrive, tegne, læse god litteratur og at rejse. Efter at være begyndt på universitetet begyndte jeg for alvor at få et kendskab til, hvad feminismen indebærer, og efterhånden nåede jeg til den erkendelse, at jeg er feminist. Jeg er meget optaget af, hvilke diskurser der eksisterer i vores samfund med henblik på køn, ligestilling og feminisme, samt hvordan vi kan skabe et mere ligestillet og inkluderende samfund gennem ligestillingsdebatten.

1 kommentar

  1. Barbara Belusa

    Hej Liv.
    Supergodt indlæg, som jeg synes, at du skulle sende til DR 🙂
    Jeg tror i øvrigt, at videoen fra 28. sept.er blevet fjernet nu. Jeg har ikke kunnet finde den.

    Venlig hilsen
    Barbara

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv