leatherdyke.cc

Jeg var til valgaften i Politikens Hus. En aften jeg havde glædet mig helt vildt til. Og den startede godt. God mad, interessante debatter og fed stemning. Omkring midnat blev jeg og min veninde trætte, og besluttede os for at tage hjem. Det var trods alt en almindelig arbejdsdag næste dag. Men jeg ville ikke gå glip af det historiske øjeblik. Det øjeblik, hvor Hillary Clinton, en kvinde, kunne blive annonceret som vinderen, og dermed som USA’s 45. præsident. Så jeg satte en alarm én gang i timen frem til kl. 5:00. Da jeg vågnede på det tidspunkt, havde jeg stadig håb for resultatet, omend det ikke så for godt ud. Så jeg valgte at sove til kl. 6:40. Da jeg vågnede igen, tjekkede jeg med det samme CNN på computeren. Tiden stod stille. Jeg skyndte mig at åbne fem andre faner med fem forskellige nyhedssider, både danske og udenlandske. Mit hoved begyndte at summe. Direkte ind på Twitter. Men heller ikke her, var der det resultat, jeg håbede på. Og så begyndte jeg at græde.

 

Jeg græd fire gange de næste tre dage. Jeg kunne ikke acceptere det faktum, at Donald Trump frem for Hillary Clinton ville blive USA’s 45. præsident. Jeg blev slået helt i gulvet af det faktum, at Hillary Clinton, som så mange andre kvinder, skulle se sig blive overgået af en mindre kvalificeret kandidat.

 

 

Det her indlæg skal ikke handle om, hvordan Donald Trump kunne vinde. Det vil ikke være en analyse af resultatet og en diskussion af, hvordan 3rd Party Voters rent faktisk stemte på Trump. Om hvordan amerikanerne ikke har forstået, at en stemme på Trump var en stemme mod resten af den vestlige verden. Om hvad, der er galt med hans udenrigspolitik, økonomiske planer og hans syn på klimaforandringer. Det her indlæg skal handle om frygt. Den frygt, der nu sidder indgroet i mig og i mange millioner amerikanske kvinder, fordi en mand som Donald Trump er blevet verdens mest magtfulde person. For det gør ham ikke kun til amerikanernes præsident, men også til min. Og det gør mig bange.

 

Som kvinde er jeg enormt bange for, at det kvindesyn, Donald Trump repræsenterer, kommer til at medføre, at kvindesynet generelt bliver slået tilbage til start. Hadefuld, nedladende, sexistisk og entitled retorik bliver acceptabelt og endnu værre – det bliver normen. Og på et helt “basalt” niveau, så er Donald Trumps kvindesyn meget lig dét en mand i 1950’erne ville have. For Donald Trump mener oprigtigt selv, at han respekterer kvinder. Og det gør han skam også – men kun i hans egen optik. Han respekterer kvinder for det, han ser dem som – smukke objekter, der er til for hans nydelse og behag. Da han tilbage i 1997 købte skønhedskonkurrencen Miss USA (det siger allerede dér meget om hans kvindesyn, at han har købt en skønhedskonkurrence) udtalte han, at det han ville forny ved konkurrencen var, at badedragterne fremadrettet skulle være mindre og hælene på skoene skulle være højere.

 

Men så igen… Hvis ”kun” det handlede om et nedladende og sexistisk syn på kvinder, så ville jeg blot være vred. Men faktum er, at flere millioner amerikanske kvinder står til at miste rigtig mange af deres fundamentale rettigheder, hvis Donald Trump får gennemført en stor del af sine valgløfter.

 

Hvis Donald Trump holder sit løfte om at udnævne højesteretsdommere, der vil arbejde på at omstøde Roe v. Wade, den sag og beslutning, der gjorde abort lovligt i USA, så får amerikanske kvinder frataget deres frie valg. Hvad hvis en kvinde bliver voldtaget? Så kan hun måske ikke længere få foretaget en abort. Ikke uden, at det vil kræve en kendelse. Staten ville skulle tage en beslutning på vegne af kvinden. En beslutning over hendes krop. I et interview i marts med MSNBC udtalte Trump, at der burde være en form for straf for abort, hvis det altså bliver ulovliggjort i USA. Trump prøvede senere hen at trække i land, ved at forklare, at det han havde ment var, at det naturligvis var lægen der foretog aborten, der skulle straffes. Men problemet er stadig det samme. Kvinder kommer ikke til at have frit valg over egen krop. Der vil være enorme risici forbundet med valget om abort. Hvis det bliver ulovliggjort, og læger risikerer fængselsstraf for udførelsen, så ryger vi tilbage til skumle kældre og strikkepinde.

 

Frygten for seksuelle overfald bliver ligeledes forstærket ved valget af Donald Trump. USA’s 45. præsident bliver en mand, der har udtalt, at han som kendt kan gøre lige, hvad han vil ved kvinder. Heraf den famøse sætning “Grab them by the pussy”. En præsident, en leder af den frie verden, der inspirerer og påvirker det folk, han leder, mener at det er okay at rage kvinder i skridtet. Uopfordret. Tænk over, hvad det kan inspirere til?

 

I 2013, et godt stykke tid inden han overhovedet var præsidentkandidat, udsendte Donald Trump et tweet, hvori han skrev, at seksuelle overfald af kvinder i det amerikanske militær var at forvente.

 

 

Selv ikke de kvinder, der melder sig til at forsvare USA, mener Donald Trump, at man bør beskytte mod seksuelle overfald. At de selv er ude om det. Hvad nu hvis man, som mange kvinder oplever, bliver seksuelt chikaneret på arbejdspladsen? Så må du finde dig et andet job eller en ny arbejdsplads, ifølge Donald Trump. USA’s 45. præsident mener, at kvinder selv er ude om at blive seksuelt forulempet. At de selv har et ansvar for at sørge for, det ikke sker eller ikke sker igen. Det er tydeligt, at det ikke bliver en præsident, der har kvinders trivsel, sikkerhed og rettigheder øverst på prioriteringslisten.

 

Men hvad har det med mig at gøre, og min frygt? Jeg er jo ikke en amerikansk kvinde bosiddende i USA. Nej, men jeg er bange for, at Donald Trumps retorik også kan krydse verdenshave. Vi ser det allerede. Hadefuld retorik i politik. Frygten for de fremmede stiger og stiger. Jeg er bange for, at den frygt som millioner af amerikanske kvinder føler lige nu, også bliver til en dansk frygt. Jeg er bange for, at had og frygt også kan vinde et valg i Danmark. Og det er desværre tit sådan, at had og frygt for fremmede også indebærer et forstokket syn på minoriteter og deres rettigheder.

 

Samtidig bliver jeg bange for, at jeg ikke kan opnå mine mål og drømme. For hvis ikke Hillary kunne, hvordan skal jeg så kunne? Jeg har allerede nu i mit korte liv som 26-årig mødt mænd, der ikke opfattede mig som kompetent nok blot, fordi jeg er kvinde. Og det er ikke sidste gang, jeg møder dem. Men det er faktisk ikke kun frygt, som Donald Trump har plantet i mig. Han har også gjort mig stærkere. Han har gjort mig stærkere i min egen overbevisning som feminist. Jeg vil kæmpe mere og råbe højere, end jeg nogensinde har gjort før. Og det kan jeg allerede fornemme nu, at USA’s kvinder og minoriteter også vil:

 

 

photo credit: Nathan Congleton Donald J. Trump via photopin (license)

 

Amalie Valentin

25 år gammel og cand.mag i Æstetik og kultur, bosat i Aarhus. Jeg har i min studietid skrevet om alt fra det mandlige blik og objektificering, til Pussy Riot og feministisk kunst. Min interesse for feminisme er meget bred, men jeg har nok lidt en forkærlighed for køn og seksualitet. Derudover er jeg tosset med gin, hiphop/r'n'b og Beyoncé.

1 kommentar

  1. Roe v. Wade gjorde ikke abort lovligt i USA. Det fastslog at det var imod grundloven at fratage kvinder deres frihed til at vælge abort inden for fastlagte etiske rammer. Resultatet er måske det samme, men det første er en misforståelse af tredelingen af magt i det moderne demokrati. Ikke engang højesteretten har noget som helst at skulle sige om lovgivning.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv