leatherdyke.cc

Er vi danske kvinder og mænd lige? Ja officielt har vi de samme rettigheder, men ligestilling handler om mere end stemmeret og lovgivne rettigheder. Hvad med alle magtstrukturerne, som gennemløber vores samfund, giver de lighed til begge køn, eller bliver et køn givet alle fordelene? Hvad med vores sociale omgang med hinanden, er vi frie til at være os selv, eller er vi underlagt hinandens kønsbaserede holdninger og forventninger, der som en anden jantelov rammer os, hvis vi træder et enkelt skridt udenfor? Opdrager vi vores børn ud fra hvilke selvstændige individer, de nu engang er, eller tager vi udgangspunkt i deres køn og overser fuldstændig deres individualitet? Hvad mener du?

 

Da det var min mandlige kollegas tur til at give kage, var der bagefter lidt opvask at tage sig af. Det naturligste ville have været, at han vaskede op, og måske kunne os kollegaer, der havde tid, give en hjælpende hånd. Sådan ville det i hvert fald have været med mig som kagegiver. Men nej, han forsvandt, mens opvasken stod tilbage. En af vores kvindelige kollegaer bad mig så om at tage den. Intet problem. Og der ville ikke have været noget rigtig at fortælle her, hvis ikke hun havde fortsat med en begrundelse, som fik mig til at tabe kæben og knibe mig selv i armen for at være sikker på, at jeg ikke var røget direkte ind på kontoret hos Don Draper og hans Mad Men slæng. ”For kunne jeg ikke tage opvasken, for vores kollega ville ikke få det gjort, da han var mand.” Hvad?! Jeg var ikke klar over, at vores køn afgør, hvem der skal tage opvasken. Og her er problemet, for når vi fratager eller giver opgaver, ansvar og pligter i forhold til vores køn, så mister vi lighed, kvalifikationer og respekt. For hvem kan respektere en dørmåtte eller en lille prins?

 

Her først i september har nyhederne interesseret sig for Statens Serum Institut og Aalborg Universitets undersøgelse af os danskers sexliv. Myten om, at mænd har mere sexlyst end kvinder blev også nævnt. Men interessant nok er der ingen, som påpeger en mulig sammenhæng mellem kvindens manglende sexlyst, og hendes rolle som ene udfører af huslige pligter. For hvem har megen sexlyst tilbage klokken 23.00 efter en travl arbejdsdag, og derefter når man er kommet hjem forsættelsen med madlavning, oprydning, rengøring, tøjvask osv.?

 

På trods af at 1970’ernes kvinder gik fra kødgryderne, så er der altså ikke kommet megen ligestilling mellem kønnene vedrørende udførelsen af de huslige pligter ind i vores hjem. Og nej, jeg godtager ikke argumentet med, at der er ligestilling, fordi mændene klarer alt udenfor; såsom snerydning, græsslåning eller skifte mellem sommer- og vinterdæk. Alt dette er sæsonbaseret, det går overhovedet ikke op med huslige pligter, som udføres året rundt.

 

Selvom vi har brugt det sidste århundrede på at lægge de traditionelle kønsroller bag os, er vi endnu ikke kommet fri af dem. Vi beskriver stadigvæk jobs som værende kvinde- eller mandearbejde. Kvinder underbetales stadigvæk i forhold til deres mandlige kollegaer, selvom de udfører det samme arbejde. Kvinders påklædning bliver stadig defineret som enten værende passende/dydig eller billig/læggende op til opmærksomhed. Vi har drengepiger, når piger klatrer i træer, spiller fodbold eller løber larmende omkring, fordi deres opførsel ikke passer ind i vores meget fastlåste kønsroller. Og drengene/mændene, ja de skal leve op til det at være en ’rigtig’ mand. Der er hverken frihed eller lighed i disse kønsroller, så hvorfor er vi så villige til ikke bare at efterleve dem, men også at videreføre dem til næste generation?

 

Er vi så indoktrinerede, at vi ikke gang kan se hvad, vi gør ved vores børn? Hvorfor lærer vi vores sønner og døtre, at deres køn afgør, hvad de kan lege, hvilken slags tøj de kan iklæde sig, hvilken opførsel vi forventer af dem, osv.? Tænk med alle de problemer verden står overfor lige nu, og det som skabte stor diskussion i Storbritannien var, at tøjmærket ’John Lewis’ fjernede drenge- og pigetøjsbetegnelserne og fremover vil bruge betegnelsen børnetøj i erkendelse af, at der ikke er noget tøj (farve/klædningstype), som er forbeholdt det ene køn frem for det andet. En dreng i lyserød eller nederdel kan få folks sind op at køre lige så meget, som synet af en pige i bukser i 1800-tallet kunne få den tids mennesker op af klunkesofaen. Er vi virkelig ikke blevet klogere?

 

I DR1-programmet ’Statsministrene’ var Anders Fogh Rasmussen lodret uenig i, at Helle Thorning-Schmidt havde været udsat for en kønsbaseret kritik, som ingen af de tidligere eller nuværende mandlige statsministre oplevede. Typisk at dem som har særlige privilegier ikke engang tænker over det. Når kvindelige politikere eller debattører udtrykker deres meninger offentligt, så bliver de ikke bare mødt med fornærmelser som idiot eller nar. Nej, kvinderne bliver udsat for kønsdiskriminerende kommentarer og seksuelle trusler. Og ikke kun fra anonyme personer bag computerskærmen, men også fra mandlige kollegaer som f.eks. venstrepolitikeren Thomas Danielsens Twitter-kommentar om Helle Thorning-Schmidt under sidste valg.

 

Hvem sidder med magten i det danske samfund? Er der en lige fordeling mellem magthavernes køn? Nej vel. Af 22 ministerposter er der ni kvindelige ministrer i VLK-regeringen. Efter valget i 2015 bestod folketinget af 62,2 procent mænd og 37,1 procent kvinder. Mens det sidste kommunalvalg i 2013 gav 13 borgmesterposter til kvindelige politikere ud af 98 poster. Så den politiske magt ligger tydeligvis for det meste i hænderne på det mandlige køn. Samtidig i de private virksomheder er kun 28,4 procent af toplederstillingerne besat af en kvinde, hvilket igen giver følgevirkningen, at der er langt flere mænd i bestyrelseslokalerne end kvinder. Uligheden længe leve eller hvad?

 

Hvordan får vi fuld ligestilling mellem kønnene? Hvordan kommer vi af med de traditionelle kønsroller? Hvornår bliver manden og kvinden ligestillet i forhold til politisk magt, økonomisk indtjening, ansvar og pligter? Hvornår kan piger og drenge lege med det, de har lyst til uden at blive stoppet af forældede menneskeskabte roller? Hvornår lærer vi mennesker at se hinanden og os selv som mere og andet end vores biologiske køn? Min tipoldemor og oldemors generationer gik på gaden for at få stemmeret, min mormor og mors generationer gik på gaden for lige muligheder. Jeg er 31 år, og jeg synes, vi har ventet længe nok. Hvor mange generationer af kvinder skal bevæge sig i samlet flok gennem danske gader, før ligestilling eksisterer fuldt ud?

 

F-frekvensen er et forum med plads til alle – uanset holdning, politisk overbevisning, etnicitet, alder, uddannelse og køn. Det er ikke et krav, at blogindlæg på denne platform skal afspejle Dansk Kvindesamfunds holdninger. Blogindlæg er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

 

Billedet er lånt her.

 

Gitte Lindorff Hansen

Først i 30’erne, som har taget en cand.mag. i litteraturhistorie og nu er i gang med finde ud af, hvad den kan bruges til. Jeg kan rigtig godt lide at læse både skøn- og faglitteratur. Jeg interesser mig for kønsroller, ligestilling, sprogbrug, historie og så meget mere.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv