leatherdyke.cc

Din tøsedreng!

 

 

Muligvis mit ubetingede hadeudtryk. Hvornår blev det at være en ’tøs’ en fornærmelse? Udtrykket tøsedreng bruger de fleste af os uden at tænke over, hvad det egentlig betyder. Jeg mener, det er et udtryk for at være irrationalt bange, og vi bruger det især, når vi taler til børn. Jeg finder det præcist derfor grundlæggende foruroligende, at vi bruger udtryk som disse så laissez faire.

 

1) Tøsedreng sætter ikke kun de traditionelle feminine værdier anden rangerende til de maskuline. At stå ved og vise sine følelser er åbenbart ikke lige så legitimt som at være stærk og upåvirket.

 

2) Det lærer vores børn og ikke mindst os selv, at piger ikke er lige så meget værd som drenge.

 

3) Dette skarpe binære skel (feminin kvinde vs. maskulin mand) skaber grund for, at drenge ikke er rigtige drenge, hvis ikke de opfører sig i takt med de maskuline værdier.

 

Jeg har taget mig selv i at sige det til min nevø, hvorefter jeg ønskede at sluge mine egne ord, mens jeg kludret gentog ’bangebuks’. Det er utrolig svært at undgå disse udtryk, da de er sociale begreber, der er indlejret i vores bevidsthed. Derudover bruger man jo bare de ord, der står til rådighed i vores sprog.

 

 

Den gode nyhed er, at vi har magten over sproget – vi skaber det. Vi kan ændre, forme og udvikle det, som det passer os. Derfor er det så vigtigt, at vi tager hånd om sproget. Pigesur og tøsefornærmet falder også i denne problematiske kategori. Med disse udtryk gør vi halvdelen af befolkningens følelser irrelevante, irrationelle og overreagerede.

Sproget bruger vi intuitivt og spontant. For at kunne ændre på disse mønstrer er en meget aktiv og bevidst tilgang til sproget nødvendigt, da vi ellers ikke kan nå at tænke, hvad er bedre før, vi har slynget et problematisk udtryk ud. Desuden bliver vi nødt til aktivt at sige fra og rette udtrykkene, når vi oplever dem.

 

Det virker måske som bagateller og argumentet om at have vigtigere ting at gå op i, virker som en oplagt kritik til disse problemstillinger. Jeg ser det dog som et glimrende eksempel på, hvor dybtgående patriarkatet har defineret vores virkelighed. Hvis kønnene ikke engang er lige i sproget, så er sand ligestilling blot en illusion. Det infiltrerer vores tankegang systematisk og så diskret, at de færreste tænker over det, men det er med til at skabe de forventninger, vi har til mænd og kvinder og ikke mindst de stereotyper, der skaber et kønshierarki.

 

Der er masser af flere eksempler at tage af.

’At mande sig op’ falder inden for samme kategori af udtryk, som jeg mener, er med til at skabe de forventninger, vi har til ’rigtige’ mænd og kvinder. Normen er manden (mere præcist den hvide, heteroseksuelle ciskønnede mand[1]) og den såkaldt rationelle af de to binære kønskonstruktioner vores samfund navigerer ud fra. At tage sig sammen har ikke noget at gøre med at opføre sig som en ’rigtig’ mand, som udtrykket lægger op til. Det er med til at skabe illusionen om den ’rigtige’ mand, og begrænser måden at være mand på til én mulighed. Derudover naturaliserer vi kvinden som vag og irrationel.

 

Et andet foruroligende udtryk er når vi, oftest ganske ubevidst, bruger ordet piger om kvinder. Prøv at lægge mærke til det. Jeg tror næsten dagligt, at jeg hører sætninger a la ’når mænd lægger an på piger’ etc. Da det kvindelige håndboldlandshold vandt bronze i VM sagde DR nyhedernes vært ’håndboldpigerne’ et utal af gange. Martin Krasnik omtalte i Deadline fornylig Pussy Riot medlemmerne som ’pigerne’ i forbindelse med deres løsladelse[i]. I programmer som Dagens Mand[ii] er der endnu kortere mellem disse udtryk. I KiMs reklame for LovePops dater Jørgen en granvoksen ’pige’[iii]. At omtale kvinder som piger umyndiggør kvinder og sammenligner dem med børn. Det fordrer en ubalance mellem kønnene, hvor kvinden er passiv og manden magtfuld.

 

 

Heldigvis forandrer sproget sig indimellem i en positiv retning. Den nye udgave af Kvinde kend din krop synes jeg, er et eksempel på en bog, der har taget sit ansvar seriøst. Forfatterne bruger ord som kønskinder om de ydre kønslæber (eller det ofte endnu værre ord skamlæber) og kønslæber om de indre. Kønskinder er et nyt ord for mig, som jeg glæder mig til at tage til mig. I ansigtet dækker kinderne ikke læberne, hvilket nu også er blevet normaliseret ved brug af kønslæber og –kinder, da de færreste ’indre’ kønslæber egentlig er indre.

Da jomfruhinden blev ændret til kønskrans, jublede jeg også. Kønskransen har lidt at gøre med at være jomfru, og det er ikke en hinde, men en krans.

 

Nogle vil måske mene, at det er meget politisk korrekt med alle disse nuancer. Jeg forstår dog ikke, hvorfor politisk korrekthed er blevet et fy-ord. Det er da fantastisk, at vi kan lave så få og simple ændringer i vores sprog, og dermed tilgodese muligheden for at være menneske før køn. Derudover får piger og kvinder en bedre og mere sand forståelse for, at deres kønsorganer ser ganske almindelige ud. Sproget er på ingen måde uskyldigt, men undertrykker, præger og måske endda definerer vores syn på verden og ikke mindst kønnet.

 

I kan selv komme på flere ord og udtryk. Hvad med vatpik, drengepige, pigefnidder, mandekvinder, at have nosser eller pigelus?

 

 

 

 

 

 

 


[1] Andre privileger der placerer én højest i hierarkiet er: Overklasse, monogam, seksuel lyst, geografisk beskyttet mod klimaforandringer, veluddannet, slank og ikke-handicappet.


[i] http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-477#!/01:30

[ii] http://programmer.tv2.dk/dagensmand/?menu

[iii] http://www.kims.dk/da/markedsfoering/filmarkivet/

Dea Busk Larsen

Antropologistuderende med fokus på Indien og kønsstudier, bosat i London, med en passion for queer-feminisme, politisk korrekthed, kampen mod sociale konstruktioner og kvinders rettigheder i Indien.

5 kommentarer

  1. Sandhedenerenmellemting

    Pkt 1 og 2 er ramt ved siden af. Tøsedreng er et chauvinistisk udtryk i kraft af pkt 3 (ikke kun machomænd er rigtige mænd, enig). Men udtrykket siger intet negativt om kvinder i forhold til mænd, kun at mænd skal være mænd og ikke kvinder.

    Og hvorfor blander du pludselig hudfarve ind i det? (normen er hvid)

    Sidst, at kalde en kvinde en pige er der ikke noget objektivt nedladende i. Spørg de fleste kvinder over 40, om de ikke af og til omtaler sig selv som piger. – med stolthed.

    Pas nu på med overførsigtigheden og jagten på at udpege mikroskopiske politiske ukorrektheder. Det har en negativ feedback effekt.

  2. Det er så rigtigt at sproget er fuld af kønshierarkiserende stereotyper, der reproducerer en skæv dualisme. Sprog skaber og skabes – derfor er det så vigtigt at være opmærksom på!

  3. Jeg vil gerne være fri for at blive kaldt en pige, det er kvinder, der ikke vil være voksne, der omtaler sig selv for piger, for mænd vil have piger, og ikke kvinder, der kan klare sig selv. Så hvis en kvinde omtaler sig som en kvinde, kan hun pr. def. klare sig selv, er voksen, og derfor ikke attraktiv over for mændene.

    • sandhedenerenmellemting

      @Nina: Du har netop sagt at alle kvinder, der omtaler sig selv som piger, ikke vil være voksne. Det var måske ikke det mest saglige udsagn i verden. – med mindre du vil underbygge det?

      Hvorfor er der ikke plads til en dualitet, hvor man både kan være kvinde og pige? Mange hunkøn vil gerne være stærke autonome kvinder, men en gang i mellem vil de gerne tages i armene af en mand og være hans beskyttede pige. (det vil kvinde-rollen vel også gerne, for ikke at sige at det vil alle gerne en gang i mellem).

      Jeg er også nødt til at være kritisk overfor dit udsagn om at hunkøn der kan klare sig selv og er voksne ikke er attraktiv for mænd. Det ved jeg ikke hvor du får fra.
      Jeg vil vove at påstå at mange mænd gerne vil have partnere der både kan være kvinder og piger.

      kh den falske Klaus riskær

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv