leatherdyke.cc

Diagnose: dreng

 

 

Jeg har længe spekuleret over, om der mon kunne være noget med Frejs hørelse. Frej er min søn, og han er fem år. Også i børnehaven havde de bemærket at han måske ikke hørte så godt, og derfor skulle det selvfølgelig tjekkes. Efter en høretest ved familielægen, blev vi henvist til en ørelæge. Ventetiden var lang, men dagen kom endeligt, og vi drog afsted. Frej var spændt og lidt nervøs.

 

Ørelægen var en venlig ældre herre, som tog godt imod os. Vi talte lidt om, hvorfor vi var kommet. Jeg fortalte ørelægen om mine bekymringer, som også var grundet en arvelig øresygdom i familien. Samtalen var kort, og vi blev igen sendt i venteværelset. Frej skulle have en høretest, som en sygeplejerske skulle foretage.

 

Sygeplejersken var en ung smilende kvinde. Frej skulle sidde alene i en lydtæt boks, kun med et vindue ud til det rum hvor sygeplejersken og jeg ventede. Frej sad, lidt betuttet, med store høretelefoner på, og forsøgte tydeligvis at gøre sit bedste. I den første del af testen skulle Frej markere på en knap når han hørte en lyd. Det klarede han fint, og sygeplejersken gav ham ros igennem en mikrofon.

 

Derefter skulle han til næste del af testen. Sygeplejersken forklarede ham igennem mikrofonen at vi skulle til noget nyt, og Frej tog høretelefonerne af og rejste sig. “Du skal bare blive siddende lidt endnu, vi er snart færdige” fortalte hun i mikrofonen. Og henvendt til mig “Drenge kan aldrig koncentrere sig ret længe. Det er piger altid bedre til”.

 

Frej skulle nu gentage de ord der blev sagt i høretelefonerne. Også denne opgave gik fint, og kort efter var vi færdige. Frej kom ud af boksen og var glad og lettet. Han skulle have en lille gave for sine anstrengelser, og sygeplejersken rakte en kasse med tatoverings-klistermærker frem. Motiverne var drager, ild, våben og andet i den stil. Han kiggede i kassen, men hans blik søgte hurtigt over mod den anden kasse, som stod ved siden af sygeplejersken. “Nej, den kasse er til piger” var sygeplejersken reaktion. Her var motiverne i lyse farver og motiverne var heste, regnbuer, hjerter osv. Dem kunne Frej ikke få lov til at vælge. Ikke før jeg blandede mig og spurgte, om han ikke måtte vælge fra den anden kasse. Med et overbærende smil fra sygeplejersken, fik han lov til at vælge en flot hest.

 

Efter endnu lidt ventetid, blev vi igen kaldt ind til lægen, som havde modtaget resultatet af Frejs test. Vi satte os, og lægen henvendte sig til Frej. “Du skal øve dig i at høre efter hvad din mor siger!” Testen havde vist at Frejs hørelse var fin. Der var intet i vejen. “Diagnosen er at han er en dreng” sagde ørelægen, og grinede. “Drenge har bare sværere ved at høre efter.”

 

Jeg var lettet over at der intet var med Frejs hørelse, men også noget overrasket over den behandling Frej havde fået, grundet hans køn. Tænk engang. Dagens Danmark.

 

I bilen hjem talte jeg med Frej om oplevelsen. Jeg var nødt til at fortælle ham, at hans hørelse altså ikke hang sammen med, at han er en dreng. Men hvorfor fik jeg ikke sagt noget inde ved ørelægen? Vi kender alle sammen følelsen af at blive så overrasket og overrumplet over andre, at vi ikke får sagt fra. Men jeg er forarget over kulturen hos den ørelæge. Tænk at både læge og sygeplejerske kan have et så fastlåst billede af børns køn. Tænk, at lægen vil sige, endda imens Frej står og lytter, at hans diagnose er, at han er en dreng. Og her kommer så det, jeg gerne ville have sagt til den rare ørelæge:

 

“Undskyld mig. At være en dreng er ikke en diagnose. Hans hørelse hænger absolut ikke sammen med hans køn! Tak fordi at I kunne teste ham, og se at hans hørelse var fin, men lad venligst være med, at bilde drengen ind, at drenge generelt er dårligere til at høre efter end piger. Hvis drenge generelt ER dårligere til at høre efter end piger, så skyldes det nok især de roller vi tildeler børn i dag, og de forventninger vi automatisk har til deres køn. Det er i øvrigt nogle roller og forventninger som jeg kan mærke at I, her på jeres klinik, i særdeleshed fremtvinger. Og så kan du hilse den rare sygeplejerske og sige, at hun nok skal være lidt mere klar i sine instrukser, i stedet for at skyde skylden på at drenge ikke kan koncentrere sig. Og så gør da for pokker noget ved den absurde og unødvendigt kønsstereotype opdeling af jeres gaver til børnene. Kan du i øvrigt have en rigtig god dag.”

Ditte Marie Thejsen

Ditte Marie Thejsen er 30 år og bor i en lille jysk landsby sammen med sin familie. Ditte Marie er lærer, uddannet fra Den frie Lærerskole, og arbejder i dag på en skole for unge med autisme. Derudover er hun aktiv lokalpolitiker for Enhedslisten i Odder, hvor hun også er spidskandidat til kommunalvalget i november. Igennem både politik og hendes arbejde som lærer har hun gentagne gange beskæftiget sig med feminisme i skolen og ligestilling og kønsroller i børnehøjde. Hendes vinkel er oftest børne- og ungdomsliv og hverdagsfeminisme.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv