leatherdyke.cc

Jeg har lige været igennem min værste omgang menstruation i årevis (hvis du er sart, skal du stoppe med at læse nu, men hvis du ikke er løbet skrigende væk fra computeren efter første linje, er der måske håb for dig endnu).

 

Det har været virkelig forfærdeligt. Specielt de første tre dage. Fredag og lørdag havde jeg kvalme, smerter og var svimmel, men det værste var blodet. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har blødt så meget. Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg havde troet, at der var gået hul på noget. Oveni dét var jeg totalt uforberedt på menstruationen, hvilket betyder meget ekstra vasketøj! (Stadig ikke skræmt væk? Måske kan det næste klare det).

 

Men det blev markant værre natten til søndag. Jeg fik omkring fire timers urolig søvn, indtil jeg måtte skynde mig på toilettet. For ikke nok med, at min tampon desperat havde brug for at blive skiftet, havde jeg også fået en let form for diarré. Jeg bruger den næste times tid på at gå mellem min seng og toilettet, indtil min mund også vil være med til festen, og jeg begynder at kaste op (nu er det værste overstået for de sarte, så i teorien kan du holde til resten).

 

På det her tidspunkt er klokken lidt over fem om morgenen. Jeg er udmattet og tvivler stærkt på, at der er mere indhold tilbage i min mave. Jeg tager musik i ørene og går lidt rundt udenfor i den tidlige morgenluft. Så går jeg op igen og lægger mig på mit badeværelsesgulv og sover et par timer, mens musikken sagte spiller. Da klokken er næsten otte, tør jeg igen at sove i min seng i en times tid, inden jeg står op.

 

Resten af søndagen går med, at jeg har en forfærdelig tømmermændsfølelse, som normalt kun tolereres, fordi jeg ofte har haft det sjovt dagen før. Så jeg har kvalme, svimmelhed og er fuldstændigt smadret bare med bonustillægget af smerter og blod.

 

Hvorfor har jeg så lige brugt tid på at forklare dig alt dette? Så du måske bedre kan forstå, når jeg skriver, at når jeg har det så dårligt, har jeg ikke overskud til også at skamme mig over, hvorfor jeg har det sådan. Jeg har ikke overskud til at skamme mig over, at jeg har menstruation!

 

Jeg har generelt en ret lav tolerance over for folks berøringsangst og afsky for menstruation. Menstruation er næsten et grimt ord, som kun kan ytres som en svag hvisken med øjnene rettet stift mod jorden. Og jeg kan på ingen måder forstå det.

 

Det skal lige siges til de få mænd, som har ”overlevet” første del af bloggen, at menstruation opleves meget forskelligt fra kvinde til kvinde. Der er forskellige niveauer af smerte, blod, varighed, hyppighed og det påvirker humøret forskelligt. Derfor kan jeg ikke sige så meget, om hvad en gennemsnitlig menstruation er. Men for mig er det meget sjældent, at det er så forfærdeligt, som hvad jeg lige beskrev. Og jeg siger heller ikke, at vi skal beskrive vores menstruationer detaljeret for gud og hver mand. Det er der ingen, der har lyst til.

 

Alt, hvad jeg siger er, at jeg ikke vil ønskes god bedring, når jeg har menstruationssmerter. For jeg er ikke syg. Jeg kan (som beskrevet) have det forfærdeligt med opkast, blod og diarré, men det betyder ikke, at jeg er syg. Eller at der er noget galt med mig på nogen som helst måde. Det betyder bare, at jeg er en kvinde i den fødedygtige alder.

 

Det her er desværre et problem som mænd og kvinder er lige gode om. Hvis ordet menstruation bliver sagt, er det meget sjældent, at der ikke går et jag af ubehag og væmmelse gennem tilhørerne. Det bliver omtalt på andre måder: det røde, kvindesyge, den månedlige gæst eller kvindens skam. Hvilket er det sørgeligste, jeg nogensinde har hørt. Det giver mig hardcore flashback til en tid, hvor kvinden betragtedes som uren, mens hun havde menstruation og skulle gemmes væk, indtil hun var ren igen. Og hvis du ikke kan se et problem i det, er du uden for pædagogisk rækkevidde.

 

Utallige kvinder fungerer normalt hver dag, selvom de har menstruation, og al den skam er latterlig. Og den skam sidder ubevidst i os. Det kan være ens fars meget akavede attitude, når menstruation kommer på banen. Det kan være en veninde, der i stedet for at sige, at hun har menstruation, siger at hun har hendes lort. Eller det kan være, som det skete for mig, at min dengang otte-niårige lillebror skulle bruge en serviet på en køretur, og det eneste der var, var et bind. Da jeg senere hørte om det og ville forklare min lillebror, hvad det var (fordi han var nysgerrig), stivnede resten af min familie og næsten råbte nej. For det var han alt for lille til at kunne forstå, og det var da heller ikke noget at fortælle et barn. Mit eneste spørgsmål er: hvorfor ikke? Jeg ville ikke fortælle ham en masse detaljer, men bare det mest basale. Hvorfor ville det ødelægge min lillebror at høre lidt om menstruation?

 

Menstruation er et hundrede procent naturligt og omkring halvdelen af verdensbefolkningen oplever det på et eller andet tidspunkt i deres liv. Der er intet skamfuldt ved menstruation, men der er heller ikke noget fantastisk eller ophøjet ved det. Menstruation er bare menstruation. Og mit budskab til alle jer, som har kommet så langt i mit indlæg er:

 

GET OVER IT!

 

photo credit: DSCI0023 via photopin (license)

 

Kristine Hessellund

Hej. Jeg er født i 1991. Jeg bor i Randers, men er opvokset i en landsby tæt ved Hadsten. Jeg blev student i 2010 og er kontanthjælpsmodtager. Jeg vil studere statskundskab på Aarhus Universitet i år 2016. Mit yndlingscitat er: "Darkness restores what light cannot repair" af Joseph Brodsky. Jeg har ofte meget specifikke tanker om ret specifikke emner. Så for at forstyrre min omgangskreds mindre, vil jeg give jer et udsnit af dem i stedet. Enjoy the wonder that is my mind.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv