leatherdyke.cc

Jeg støtter ideen om brune feminister, men jeg ønsker ikke, at det bliver en ny bevægelse, nogen bruger i snævre politiske interesser. Det må ikke blive til en ny brik i det partipolitiske spil.

 

Jeg tror, at etniske minoritetskvinder har brug for en platform, hvor de kan diskutere deres behov i frie rammer uden at blive beskyldt for intolerance osv. Jeg har deltaget i det første møde med andre brune feminister og kunne konstatere, at det var en tankevækkende og inspirerende dialog.

 

Jeg var positivt overrasket over at møde så mange dygtige kvinder, som har sat ord på forskellige problemstillinger og synspunkter. Det var ikke sådan at vi sad og klappede hinanden på skuldrene. Slet ikke. Vi repræsenterede hele spektret af de kvinders kamp – fra behov for ligeløn til lesbiske forhold. Vi var enige om, at tiden er moden til, at vi nu skal tage kampen i egen hånd. Det betyder slet ikke at vi stiller os uden for den fælles kvindebevægelse i Danmark – tværtimod. Vi vil gerne være en væsentlig del af den fælles kamp for at alle mennesker i samfundet har ligestilling og lige muligheder.

 

Men hvorfor er det så vigtigt for os at samles en gang i mellem i et lukket rum? Det hverken kan eller vil jeg udtale mig om på vegne af alle brune feminister. Der kan være et hav af forskellige grunde. Jeg kan forklare min egen situation og nogle af mine veninders – kvinder som også har etnisk minoritetsbaggrund.

 

Jeg selv og flere af mine veninder har været i situationer, hvor vi ikke har kunnet udtrykke os på grund af sprogvanskeligheder. De, som taler perfekt dansk, har grebet initiativet. Det er ikke nemt at turde stille sig frem for at komme med ideer og holdninger, når du føler dig sprogligt handikappet. Og der er ikke nemt at gribe ideer og holdninger i fælles diskussion i flugten, noget som er en afgørende faktor i fælles livlige diskussioner, hvor alle taler flydende dansk. Jeg har flere gange bemærket, at mange indvandrerkvinder i den slags situationer har givet op og følt sig som andenrangs mennesker. Som resultat har de enten udviklet mindreværdskomplekser eller en voldsom vrede, og samfundet er gået glip af en masse interessante forslag.

 

Det er ikke kun sprogbarrierer som stiller sig hindrende i vejen for etniske minoritetskvinders aktive deltagelse. Jeg er sikker på, at alle kender situationen, at vi kan snakke helt åbent om alvorlig problemer inden for vores netværk, men ikke giver andre lov til at drøfte disse emner. Hvis jeg for eksempel ved, at min bror har problemer med sin kone, så vil jeg gerne snakke med ham om det, men jeg vil ikke så gerne have at fremmede mennesker snakker om det.

 

En lignende mekanisme gælder i situationer forskellige etniske grupper. Derfor tror jeg, at det kan gavne meget, at vi brune feminister rejser problemerne i vores lukkede kreds. Det betyder selvfølgelig ikke, at andre grupper ikke må diskutere etnisk ligestilling og lignede – tværtimod. Hvis vi drøfter emner i forskellige rammer og forskellige sammenhænge og bagefter kan gøre det i fællesskab, så kan det bidrage meget til samfundets udvikling.

 

Dette er mine personlige tanker om, hvorfor jeg gerne vil være en del af de brune feminister. Nu er jeg meget spændt på at høre fra andre brune feminister om deres forventninger og motivationer.

Alma Bekturganova Andersen

Alma Bekturganova Andersen, forkvinde for foreningen Verdens kvinder i Danmark, medstifter og første forkvinde for Etniske Minoritetskvinders Råd. Kom til Danmark i 2004 fra Kasakhstan. Cand. Phi i russisk sprog og litteratur, med en pædagogisk efteruddannelse fra USSR’s Pædagogiske Akademi, Moskva, samt en Journalistisk efteruddannelse, Den Højere Komsomolskole, Moskva. Oplægsholder om integration på arbejdsmarkedet og forståelse for mangfoldighed og forskellighed. Modtog i 2008 Ministerens Integrationspris i myndighedskategorien og blev igen nominerede til Integrationsprisen 2010 i kategorien ”nydanske medarbejdere”.

1 kommentar

  1. Jeg finder både argumentation for og imod det lukkede “brune” selskab.

    Jeg forstår godt hvis det gir en ekstra tryghed at være i et lukket selskab med andre kvinder som inderligt forstår (og har mærket på egen krop og sjæl) de mekanismer og sociale-, kulturelle- og religiøse forhold som kun en “brun feminist” kan gøre – og vide.
    Jeg forstår også godt, at “brune feminister” har en anden opfattelse af kvindekampen end den “hvide feminist”. Det er kun den helt ældre generation af “hvide feminister” som kan huske tilbage til den tid hvor social kontrol var den selvsamme form for social kontrol som den “brune feminist” er udsat for anno 2015 – med bund i sociale-, kulturelle- og religiøse forhold.
    Her er det en styrke for de “brune feminister” at have udgangspunkt det samme sted så “de/I” ikke først skal finde en fælles definition på social kontrol og ikke skal bruge energi på at “samle tropperne” i den fælles kvindekamp.

    På den anden side ser jeg også en risiko for at “brune feminister” kan bevæge sig længere væk fra de “hvide feminister” (fra fællesskabet i samfundet) ved at færdes i en lukket klub hvor “hvide feminister” er forment adgang. Der er risiko for, at “de/I” derved ekskluderer “dem/jer” selv. Så pas på det ikke sker (ansvaret for det ikke sker ligger både hos de “brune feminister” OG de “hvide feminister (vil jeg lige understrege).

    Vil opfordre de “brune feminister” til virkelig at gøre en indsats for at få resten af samfundet til at forstå hvorfor “de/I” føler det er mest produktivt for “dem/jer” at skabe base i et lukket selskab, så det vil blive forstået på den korrekte måde. Så vil jeg personligt også gøre en ekstra indsats for at få folk til at forstå det.

    For husk – det er i sidste ende SAMMEN vi er stærkest, og hvad en “brun feminist” kæmper for er også MIN kamp som “hvid feminist”.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv