leatherdyke.cc

2012 er forbi og et nyt år står for døren, hvilket bebuder en frisk start. Men inden vi ser fremad, så lad os lige dvæle lidt ved året der gik og betragte alt det, vi (ikke) opnåede på ligestillingsfronten i Danmark.

 

2012 blev ikke året, hvor vi fik øremærket barsel til fædre, fik flere kvinder i de danske bestyrelser eller sikret ligeløn. Og vi fik sørme heller ikke et forbud mod køb af sex. Skønt disse forandringer blev varslet før valget, er de alle enten skudt til hjørne eller helt ud af banen. Regeringsskiftet var ellers en gylden mulighed for et værdipolitisk opgør med fortiden. En mulighed for et ligestillingsmæssigt comeback for Danmark. I stedet viste 2012 sig at blive de fortabte muligheders år. Men vi skal ikke være dem, der græder over spildt ligestilling for ’intet er ovre før blondinen smider stiletterne’, som vores statsminister for nylig udtalte.

 

Dansk Kvindesamfund har derfor 3 gode nytårsforsæt til regeringen, som vi håber, at de følger i det nye år.

 

Barselsrettigheder til fædre. Det er essentielt, at vi sikrer fædre bedre barselsrettigheder. Det skal blive ligeså normalt for fædre at tage barsel, som det er for kvinder. En måde at få det til at ske er ved at øremærke 3 måneder af barselsorloven til fædrene. Også selvom nylige megafonmålinger siger, at 55 pct. ikke ønsker øremærket barsel. Vi håber, at regeringen denne gang tør og vil holde fast i sin politik på trods af, den ikke er elsket af alle. Vores nordiske naboer har indført øremærket barsel med stor succes og vist os, at det virker: Mændene får bedre rettigheder samt mulighed for at tage del i forældreansvaret helt fra start. Kvinderne står stærkere økonomisk og på arbejdsmarkedet. Øremærket barsel til mænd vil derfor give et pænt udslag på ligestillingsbarometeret – for begge køn.

 

Kønskvotering i bestyrelserne. Drop kønskvoteringsforskrækkelsen og tag tråden op fra Norge. Frivillighedens vej har vist sig ikke at føre nogen steder hen. Det er efterhånden erkendt – alle andre vegne end i Danmark – at kvotering er et effektivt middel til at regulere den ulighed, der er i toppen af erhvervslivet. Vi har en stor uudnyttet talentmasse i Danmark af højtuddannede kvinder, som af flere forskellige årsager,,ikke i lige så høj grad som deres mandlige kollegaer, er repræsenteret i toppen af dansk erhvervsliv. Regeringens udspil ’Den danske model’ virker ikke. Den bøde, en virksomhed kan blive pålagt som sanktion, er så harmløs, at dens symbolske værdi er på linje med en kvajebajer. Når sanktionen ikke er værre end som så, vil balancen i bestyrelser ikke rykke en millimeter. Et nytårsforsæt for regeringen, kunne derfor være, at de foretager en evaluering af den danske model, allerede i slutningen af 2013. Er andelen af dygtige og kompetente kvinder (jo, de findes skam) i bestyrelserne ikke steget, bør modellen forkastes for en ny. Vi foreslår en model, der hedder ’40 pct. kønskvotering’.

 

Forbyd sexkøb. Genovervej Straffelovrådets anbefaling om ikke at indføre et forbud mod køb af sex. Straffelovrådet har ikke alene valgt at se bort fra danske eksperters anbefalinger, men også de pålidelige resultater hos vores nordiske naboer, der for længst har indført forbud mod køb af sex. Dansk Kvindesamfund ser ikke sex som en menneskeret. Opretholdelsen af, at man frit kan købe sig til retten over et andet menneskes liv, og udnytte dets ofte svage position, er med til at gøre Danmark til en frihavn for menneskehandel og udnyttelse af kvinder. Vi bliver nødt til at bryde den ’tavshed’, der er omkring mænds ukrænkelige seksualitet og retten til at købe sex. Køb af sex er og bliver ikke andet end en kulturelt erhvervet ret, der er muliggjort af patriarkalske værdisystemers dominans gennem adskillige generationer. Her på tærsklen til 2013 bør vi kassere denne altmodische ret til at købe sex og følge trop med de andre nordiske lande. Vi har ikke store forventninger, men bevarer håbet om, at regeringen vil komme til fornuft og holde løftet – fra før de indtog regeringsmagten – om at forbyde sexkøb.

 

Der er mange andre ligestillingsudfordringer, som vi har brug for at tage hånd om i 2013. Men de tre udfordringer, der her er nævnt, er en god start, hvis regeringen vil benytte nytåret som en gylden mulighed for at give ligestillingen et comeback. Så kan vi altid tales ved om resten i 2014.

 

Lisa Holmfjord, forkvinde, Dansk Kvindesamfund

 

3 kommentarer

  1. Ekstreme? Der er intet som helst ekstremt ved at kræve ligestilling og lige ret og muligheder for begge køn.

    At nogen synes de tre ønsker er ekstreme siger vel nok mere om disse personer og deres indstilling til ligestilling (som gælder begge veje – mænd har i dag stort set ingen mulighed for at være sammen med sit lille barn som arbejdsmarkedet er skruet sammen) end det siger om de tre fuldkommen rimelige krav fra Dansk Kvindesamfund.

    Det siger også, at når nogen har den indstilling (at det er ekstreme krav) så er der meget lang vej endnu og at vi åbenbart ikke skal forvente, at det kommer af sig selv.

  2. Det er vældig fint, hvis flere kvinder vil præstere mere og påtage sig krævende jobs i fremtiden og at mænd som konsekvens af dette kan få lov til at slappe af og nyde tilværelsen.
    Illusionen om eksistensen eller tilvejebringelsen af gratis sex må udspringe af manglende indsigt i menneskets natur – lad os håbe på mindre naivitet i kønskrigen i 2013.
    Der mangler fantasi og vision om “det gode liv for kvinder og mænd” i dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv