leatherdyke.cc

Hvorfor er det, at mænd respekteres mere end kvinder? Her mener jeg ikke, hvordan man kunne udfordre arbejdsmarkedets ledere, forskellen i lønniveau, pensionens størrelse eller flere andre ting. Nej, jeg mener ganske enkelt i en helt almindelig hverdag.

 

Her på hjemmefronten overvejer vi eksempelvis at købe et nyt hus, så vi skal selvfølgelig snakke med ejendomsmæglere mm. Og nu skriver jeg ikke det her for at hænge ejendomsmæglere ud – det er blot et eksempel på, hvad der sikkert er mange os, der har prøvet!

 

Da jeg – som jo nu engang er kvinde – kontakter en af ejendomsmæglerne, sker der ikke synderlig meget. Jeg forsøger igen at kontakte dem, men bliver mere eller mindre affærdiget med halve svar og ikke ret megen information. Måske manden i den anden ende af telefonen eller mailen bare havde travlt lige de dage, hvor jeg ringede eller mailede – eller måske han bare havde flere dårlige dage. Hvem ved? Men efter et stykke tid uden tilbagemelding, bliver vi på hjemmefronten enige om, at manden så måske skal ringe. Og hvad sker der så? Pludselig kan vi få svar på vores spørgsmål – alle sammen! Også dem som omhandler ejendomsværdiskat, kloakudledning og alle de andre store ”mande”-spørgsmål.

 

Det kunne så tænkes, at dette var et enkeltstående tilfælde, men ak og ve! Desværre ikke! Næste gang jeg forsøger at få fat i en ny ejendomsmægler, begynder farcen forfra, og jeg står nu tilbage med en følelse af, at uanset hvad jeg gør, så bliver jeg ikke respekteret lige så meget, som hvis manden kontakter dem. For når han kontakter dem, så bliver han mødt med venlighed, tålmodighed og ikke mindst respekt. Hvad handler det her så i virkeligheden om? Handler det om, at mænd generelt respekteres langt højere i det danske samfund? Eller handler det mere om stereotype opfattelser af manden og kvinden, og hvad de hver især ”bør” holde sig til?

 

For jeg skal da ærligt indrømme, at der også er flere steder, hvor jeg føler, at jeg faktisk bliver behandlet bedre, fordi jeg er kvinde. Da jeg boede i lejlighed, var der en meget sød vicevært, som gerne ville hjælpe – og ikke grundet beskidte tanker – han var bare en meget rar mand. MEN hvis man spillede ”pige”-kortet og altså ikke lige vidste, hvad man skulle stille op med det toilet, som bare ikke virkede, så kom han gladeligt og hjalp. Om det var tilfældet, hvis mænd spillede ”mande”-kortet ved jeg ikke, men hos os var det altid mig, der kontaktede viceværten. På samme måde har jeg da også oplevet en bedre behandling, hvis der skal købes køleskab eller fryser fremfor TV eller computer. Og den del er jeg heller ikke begejstret for! For hvem siger, at jeg som kvinde skal lave al maden og dermed være mere interesseret i at købe et køleskab, end manden er? Og hvem siger, at manden bare sidder på sin flade og ser TV, mens kvinden så åbenbart hygger med sit nye køleskab?

 

Kan det virkelig passe, at vi i år 2015 ikke har fået nedbrudt flere af de her stereotype forestillinger om manden og kvinden? Kan det virkelig passe, at hvis en single kvinde, eller et lesbisk par, skal købe en bolig, så bliver de behandlet dårligere end mænd? Og hvordan ville scenariet egentlig se ud, hvis det i stedet var en single mand eller homoseksuelle mænd?

 

Jeg er så træt af de her forestillinger om, at kønnet skal passe ind i en bestemt boks. Men hvordan er det, at vi fjerner de håbløse bokse? Hvordan nedbryder vi de stereotype forestillinger om, at kvinder bare ikke kan køre bil? Eller at manden ikke kan koncentrere sig om mere end én ting ad gangen? Hvornår kommer vi dette håbløse kønsbillede til livs?

 

For det må jo være noget, som vi videregiver til vores børn, siden vi i de sidste mange, mange år ikke har formået at ryste det af os. Måske er det forældrene og familien, der ikke altid tænker sig lige godt om, når de roser pigen for at være dygtig i skolen, mens drengen bliver rost for at være god til fodbold? Eller er det pædagogerne i børnehaven, som ikke hjælper pigen med at klatre i træer eller lader drengen lege med dukker? Eller er det bare så inkorporeret en del af vores samfund, at vi ikke aner, hvad vi skal stille op?

Hvornår begynder det, og hvornår ender det? For det kunne være dejligt med et nyt kønsbillede, så vi alle – mænd og kvinder – kan behandles for det individ, som vi er – og ikke ud fra det køn, vi er!

 

 

photo credit: <a href=”http://www.flickr.com/photos/89165847@N00/5712981936″>Blue for Boys; Pink for Girls</a> via <a href=”http://photopin.com”>photopin</a> <a href=”https://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.0/”>(license)</a>

 

 

Mathilde Gram

Mathilde Gram er forfatter, og i 2012 fik hun udgivet sin debutroman. I 2008 blev hun uddannet cand. mag. i litteraturvidenskab med tilvalgsfag i kvinde- og kønsstudier fra Københavns Universitet. Hun har en stor forkærlighed for den victorianske litteratur, og de større opgaver på universitetet – herunder bachelor og specialet blev begge skrevet med en kønsrelateret vinkel. Hun arbejder på sine kommende bøger, mens hun interesserer sig for ligestilling og gerne deltager i kønsdebatten. Læs mere på Mathildegram.dk!

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv