leatherdyke.cc

Verden over diskuteres implikationerne ved at indføre borgerløn i forskellig udstrækning. Især gennem de sidste 10-15 år er den globale interesse for idéen steget. Borgerløn kan udformes på mange måder, men når jeg i denne blogpost taler om borgerløn eller ubetinget basisindkomst, mener jeg helt basalt en indkomst, der betales ubetinget til alle borgere. Detaljerne i, hvordan denne burde udformes, er ikke noget, jeg vil diskutere.

 

Flere interessante forsøg med borgerløn er blevet gennemført forskellige steder i verden med forskellige resultater. I Schweiz var der i juni folkeafstemning om indførelsen af borgerløn. Det blev der dog stemt nej til, men fortalerne for indførslen så det alligevel som en sejr, at der overhovedet blev afholdt folkeafstemning.

 

Borgerløn er ikke en ny ide. Den fødtes allerede under Oplysningstiden og kaldtes i 1986 “En kapitalistisk vej mod kommunisme”. Så ideen kan ses som en måde at bygge bro mellem den politiske venstre- og højrefløj. Debatten om ubetinget basisindkomst er blomstret op, især i venstreorienterede miljøer og bliver af dens fortalere kaldt for en af det 21. århundredes største nye ideer, der kan imødekomme de udfordringer, som arbejdsmarkedet vil stå over for i fremtiden.

 

Bortset fra i den akademiske verden, er idéen dog sjældent blevet forbundet med fremme af ligestilling. Men det synes jeg, er vigtigt at diskutere. Debatten om borgerløn er også blevet kritiseret for at være kønsblind. Derfor ønsker jeg at bringe debatten om borgerløn og køn ned på et dagligdagsniveau, hvor alle kan tale med om fordele og ulemper ved idéen og dens implikationer for ligestilling.

 

Jeg ser borgerløn som et overvejende positivt middel til at fremme ligestilling mellem kønnene, selvom det ikke er uden problemer og åbne spørgsmål. Langt fra alle feminister er enige om, at borgerløn vil fremme ligestillingen. Det kræver en gennemgribende forandring af måden, vi ser indkomst på i dag og vil ændre vores samfund radikalt på mange områder.

 

Selvom andelen af kvinder på arbejdsmarkedet er steget dramatisk siden 1960’erne (hovedsageligt i den vestlige verden), er der stadig enorme forskelle mellem kønnene, når det kommer til ubetalt arbejde i hjemmet. Det gør kvinder økonomisk sårbare og i nogle tilfælde endda økonomisk afhængige af deres mænd.

 

Med indførelse af borgerløn ville kvinders økonomiske uafhængighed fra mænd øges markant, hvilket giver kvinder (og deres børn) en større frihed. Nogle feminister mener således, at kvinders ubetalte arbejde i hjemmet på denne måde endelig vil blive betalt med en ubetinget basisindkomst. Således vil deres arbejde i hjemmet blive værdsat mere af samfundet.

 

I fremtiden vil både kvinder og mænd blive mere og mere sårbare på det globale arbejdsmarked, der bliver mere og mere usikkert. Verden over vil maskiner overtage mange kvinders (og også mænds) lavtlønnede jobs og tvinge dem ud i fattigdom. For eksempel er stillingen som kassedame ved at forsvinde, hvilket traditionelt er et meget kvindedomineret erhverv. Men med borgerløn vil disse kvinder være sikret en indkomst selv i perioder med mindre eller intet betalt arbejde.

 

Andre feminister mener dog, at borgerløn vil fastholde kvinder i hjemmet i deres gammeldags roller som husmødre, og at borgerløn skal ses som et slags holdkæft-bolsje til kvinder. De mener, at samfundet dermed ikke værdsætter det ubetalte arbejde, som hovedsageligt kvinder udfører i hjemmet. Uanset hvad, er feminister meget optagede af, hvordan kvinder skal kompenseres for den enorme mængde ubetalt arbejde i hjemmet, som kvinder udfører – netop, fordi det skaber ulighed mellem kønnene.

 

Som nævnt er der udført forsøg med borgerløn i forskellig udstrækning og på forskellig måde i utallige lande verden over. Også i fattigere lande som Kenya er der blevet gennemført begrænsede forsøg med borgerløn. Disse forsøg resulterede kort sagt i et generelt forøget psykologisk velbefindende og større selvstændiggørelse hos kvinderne.

 

Der er således både fordele og ulemper ved indførelsen af en eller anden form for borgerløn, når det kommer til at fremme ligestilling, men det er i mine øjne vigtigt at diskutere dette aspekt af ideen om borgerløn.

 

Basisindkomst kunne ses som et skridt på vejen til at værdsætte kvinders ubetalte arbejde i hjemmet mere end det er tilfældet i dag, hvilket jeg synes er på høje tid og meget vigtigt. Så kan der justeres på de elementer af ideen, som ikke virker fremmende for ligestillingen. Grundlæggende ser jeg borgerløn som en lille begyndelse på transformationen af et dybt uretfærdigt samfundssystem.

Julie Holt

Min interesse for køn og ligestilling bunder grundlæggende i en følelse af, at det er værd at kæmpe for retfærdighed for alle uanset køn, etnicitet eller andet. Jeg er mest interesseret i disse problemstillinger, når det kommer til Latinamerika og Mellemøsten, da jeg mener at især i disse områder findes store problemer med køns- og racediskrimination. Under mine studier på universitetet har jeg lært om de mange daglige kampe kvinder kæmper verden over. Men ikke kun kvinder er ofre for gammeldags opfattelser af kønsroller. Mænd forventes også at gøre visse ting, kun fordi de er mænd. Dette finder jeg også problematisk og ønsker at debattere det.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv