leatherdyke.cc

Moden er en del af hverdagen, og det har den nok altid været. Nogle går meget op i den og andre gør ikke. Men uanset hvad så udsættes moden ofte for analyse og fortolkning, både af dem der dikterer den og dem der hopper med på den. Og det vil jeg også gøre i dette indlæg. Jeg har nemlig undret mig over, hvorfor kvindekroppen ofte har fulgt og tilpasset sig moden og ikke omvendt.

 

Kroppen og moden er på en finurlig måde afhængige af hinanden for at kunne udtrykke en bestemt kropsæstetik, holdning og social tilhørsforhold. I 1800-tallet udtrykte man rigdom og prestige ved at snøre sig selv ind i et fængslende korset. Hvepsetaljen var lig med høj social status. Dansk Kvindesamfund gjorde her et forsøg på at befri kvinderne fra korsettet ved at introducere reformdragten. Reformdragten var til en forandring løstsiddende og uden korset. Man døbte den dog lynhurtigt reformsækken! Netop fordi den ikke signalerede rigdom og prestige.

 

Med tiden har kvinderne smidt korsettet og har, mere eller mindre bevidst, prøvet at udtrykke frigørelse gennem moden. I dag kan vi kvinder heldigvis købe tøj, som passer til vores krop. Vi kan både shoppe plus size og petite. Vi kan frit vælge imellem push up bh’er, sports bh’er, bøjleløse blonde-bh’er og hvad vi ellers lige ikke kan leve uden. MEN når det er sagt, så har vi alle et eller andet form for kvindeideal i baghovedet, som vi prøver at leve op til. Nogle selvfølgelig mere end andre.

 

Modebladene bruger tynde, pletfrie modeller og fitnesscentrene viser muskuløse, energiske overskudskvinder, der er iklædt tætsiddende træningstøj. Og så er der alle stjernerne! Her gik jeg og troede, at korsettet for længst var blevet forvist fra jordens overflade som modefænomen. Men så kommer det amerikanske reality-fænomen Kim Kardashian, og andre amerikanske celebrities, og kaster deres nye afhængighed i hovedet på os. For at blive tilfreds med deres egen krop bruger de en ny ”træningsform”, hvor det eneste man skal bruge er et korset.

 

”Træningsformen”, som kaldes Waist Training, går ud på, at man snører sin ellers frigjorte talje ind i et organødelæggende og kvælende korset. Korsettet siges at træne taljen til at forme sig efter korsettet. Efter at have brugt korsettet i en vis periode skulle man få en slank figur. Så velkommen tilbage til 1800-tallets kropsæstetik!

 

Heldigvis er moden blevet mere åben overfor alle de forskellige kvindekroppe, der nu engang er. Men disse celebrity-kvinder, som nogle ser som kvindeidealer, er med til at diktere og bekræfte moden! Nogle ser dem, som direkte inspirationskilde og kopierer frivilligt deres handlinger. De træner sig til en Kim Kardashian numse og hopper med på #KylieJennerChallenge for at få en kæmpe trutmund.

 

Min pointe er, at selvom moden på mange måder omfavner alle os kvinder, så er der stadig nogle områder, hvor den vil bestemme og også bestemmer. Den påvirker os og bilder os ind, at det er sådan vi skal se ud.

 

Men hvorfor er det lige, at den nogen gange får succes med at drage os ind i dens kvindebillede? Og kan man tale om en egentlig kropsæstetisk frigørelse, så længe vi hele tiden får kastet kvindeidealer i hovedet på os? Eller er Kim Kardashian og alle de andre celebrities en del af frigørelsen, fordi de selv har valgt at forme deres krop via et korset? Er frigørelse blandt mange ting ikke, at man gør sig fri for alt, der prøver at bestemme over vores handlinger og hvordan vi skal se ud?

 

 

 

Photo credit: Carson, Pirie Scott & Co Catalogue, Chicago 1894 – Corsets Page 2 via photopin (license)

 

 

Oline Choon Pedersen

Jeg er kandidatstuderende i Kultur og Formidling, fordi kulturbegrebet bringer mange spændende emner med sig, som man ikke lige tænker over i hverdagen, heriblandt emnet om kvinder fra forskellige perspektiver. Jeg bor på Fyn, og tættest på Jylland. Grøn te og frugt er altid at finde hjemme hos mig.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv