leatherdyke.cc

Ca. 70 pct. af alle mennesker vil på et eller andet tidspunkt i deres liv, føle sig som en bedrager.

 

Du har måske allerede selv oplevet det. Du har måske siddet i en arbejdssituation, hvor du er blevet forfremmet, og hvor du ellers ville have følt dig enormt stolt, føler du dig pludselig enormt usikker. Det har du måske fejet væk, som et kort øjebliks tvivlen på dig selv og dine evner. Noget vi alle sammen gør i ny og næ. Men måske er den følelse af usikkerhed blevet hængende lidt længe? Måske den kommer snigende, hver gang, der sker dig noget godt? Måske du har svært ved at tro på, at du rent faktisk fortjener din succes, fordi stemmerne i hovedet siger noget andet. Det du oplever, er dét, der kaldes Impostor Syndrome. Eller på godt dansk: bedragersyndrom.

 

Jeg kendte slet ikke til fænomenet før for et par dage siden. Jeg scrollede igennem mit Facebook-feed, og faldt over en opdatering fra HuffPost Women, hvor de delte et link til en artikel med teksten: ”Why the fuck not me?’ should be your motto.’ 25 famous women on impostor syndrome and self-doubt.”

 

Det var nu egentlig ikke så meget de kendte kvinder, der gjorde mig interesseret i artiklen. Dét, der især fangede mig, var udtrykket Impostor Syndrome. Det havde jeg aldrig nogensinde hørt om før. Så jeg læste artiklen, og begyndte bagefter at Google det såkaldte bedragersyndrom. Og så slog det mig: Det er dét, den følelse er!

 

Bedragersyndrom handler om, at man oplever en oprigtig frygt for at blive afsløret som en bedrager. En svindler. Og det er desværre noget, især kvinder kommer til at opleve flere gange i deres liv. Du kan fx være en Oscar-vindende skuespillerinde, der ankommer på settet, klar til at gå i gang med den næste store film i en rolle, mange ville have, men det var dig, der fik jobbet. Du er spændt, stolt og selvsikker. Lige indtil bedragersyndromet kommer snigende, og du pludselig tænker: ”Oh my God, I’m rubbish and everyone is going to see it. They’ve cast the wrong person.” Som Kate Winslet har tænkt, stort set hver gang hun skal lave en følelsesladet scene.

 

Bedragersyndromet, og følelsen af manglende selvtillid, kan også opstå i almindelige hverdagssituationer. Noget som Sheryl Sandberg, COO for Facebook, har oplevet flere gange, blandt andet i skoletiden: “Every time I was called on in class, I was sure that I was about to embarrass myself. Every time I took a test, I was sure that it had gone badly. And every time I didn’t embarrass myself — or even excelled — I believed that I had fooled everyone yet again.”

 

Da jeg gik i folkeskolen, og især da jeg gik i gymnasiet, var jeg altid hamrende nervøs for, at jeg skulle blive spurgt om noget. Jeg rakte næsten aldrig hånden op, kun fordi jeg var så bange for at mit svar ville være forkert. Og hvis jeg sagde noget forkert, så ville jeg blive afsløret som dum, og som en der slet ikke burde være i den klasse. Det kan du måske synes, er en anelse overdrevet. Og nej, jeg har ikke som sådan taget skade af det, for jeg har i dag en kandidatgrad fra universitetet, men det forfulgte mig hele min skolegang. Jeg har aldrig turde sige noget i timerne, af frygt for at blive afsløret som en bedrager. En der lod som om, hun var god nok til at være i klassen eller på uddannelsen, uden rigtigt at være det. Det betød bl.a. i gymnasiet, at jeg ikke havde verdens bedste mundtlige karakterer. Min mor vil nok mene, at det også havde noget at gøre med dovenskab, og jo, det havde det nok også. Men jeg kan stadig i dag huske den dér isnende følelse af frygt, når jeg blev spurgt om noget af min lærer. Følelsen af, at NU ville jeg blive udstillet som dum.

 

Jeg kæmper stadig med tvivlen. Jeg prøver at fremstå meget selvsikker, og meget bevidst om mine egne evner. Jeg siger højt, at jeg ved, at jeg er dygtig inden for mit felt. Jeg har nogle fantastisk seje kvinder i min omgangskreds, som også er skide dygtige, der anerkendende siger til mig, at de også synes jeg er dygtig – og de minder mig om, at jeg hverken er inkompetent eller dum. Men det er som om, at deres stemmer, og min egen, ikke kan trænge helt ind til den dér lille stemme bagerst i hovedet. Den, der dukker op og siger: ”Fake it ’til you make it!”

 

Som skuespiller Emma Watson siger i artiklen:

 

”Any moment, someone’s going to find out I’m a total fraud, and that I don’t deserve any of what I’ve achieved. I can’t possibly live up to what everyone thinks I am and what everyone’s expectations of me are.”

 

Jeg har arbejdet sindssygt hårdt for at være der, hvor jeg er i dag, jeg har kæmpet for at blive dygtig. Men jeg har stadig dage, hvor jeg tvivler helt vildt på mig selv. Hvor min selvtillid er lig nul, og hvor jeg er sikker på, at jeg bliver fyret lige om lidt, fordi jeg bliver afsløret som inkompetent og uduelig.

 

Som sagt, så er bedragersyndromet ikke en kvindeting. Tværtimod, så kan alle opleve det på et eller andet tidspunkt i deres liv, men undersøgelser viser, at kvinder er mere tilbøjelige til at opleve det. Og det kan jo hænge sammen med, at vi blandt andet i Danmark lever i et samfund, der stadig profilerer flere mænd som eksperter end kvinder. At der stadig kæmpes for ligeløn. Og at der stadig, på nogle arbejdspladser i nogle brancher, er en idé om, at er du ung og kvinde, så er du ikke ligeså kompetent som din mandlige kollega (som måske kun er to-tre år ældre end dig).

 

Jeg tror dog, at vi som kvinder kan gøre nogle ting sammen for at formindske risikoen for bedragersyndrom. Eller som minimum kan vi gøre nogle ting, der kan hjælpe os med at tackle den. Først og fremmest kan vi snakke om det. Vi kan sige højt, at vi tvivler på os selv, at det nogle gange er skide svært. Og så kan vi have et stærkt netværk omkring os, som bekræfter os i, at vi er dygtige. Ikke bare veninder og familie, der fortæller os, at vi er dygtige, men nogle mennesker, som vi rent fagligt og professionelt respekterer og ser op til. Som vi kan tale udfordringer med og blive klogere sammen med. Og så skal vi, og her ved jeg, at jeg især selv har et stort stykke arbejde foran mig, acceptere og forstå at det er okay ikke altid at præstere 125 pct. Det er helt okay at have en dag eller en periode, hvor man præsterer 80 pct. Det gør dig ikke til en bedrager. Det gør dig menneskelig.

 

Dernæst tror jeg, og det gælder både for mænd og kvinder, at det er hamrende vigtigt, at man har en dygtig leder. En leder, der inspirerer dig, som giver dig konstruktiv feedback, opsætter nogle gode retningslinjer og som er interesseret i at gøre dig dygtigere. Så er jeg overbevist om, at det er nemmere at føle sig selvsikker og at tro på egne evner. Men jeg tror først og fremmest på, at kampen mod bedragersyndromer starter med os selv. Jeg synes, at vi skal bruge den manglende følelse af selvtillid til at give os fornyet energi. Tag den negative følelse og kanalisér den i dit arbejde og dit virke. Det er ikke vigtigt, hvad andre tænker om dig, du skal ikke arbejde hårdt for at få andres anerkendelse, men for at få din egen. For det er i sidste ende den eneste mening, der er værd at bruge tid på.

 

photo credit: Muzik Hounds threes a crowd via photopin (license)

 

F-frekvensen er et forum med plads til alle – uanset holdning, politisk overbevisning, etnicitet, alder, uddannelse og køn. Det er ikke et krav, at blogindlæg på denne platform skal afspejle Dansk Kvindesamfunds holdninger. Blogindlæg er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Amalie Valentin

25 år gammel og cand.mag i Æstetik og kultur, bosat i Aarhus. Jeg har i min studietid skrevet om alt fra det mandlige blik og objektificering, til Pussy Riot og feministisk kunst. Min interesse for feminisme er meget bred, men jeg har nok lidt en forkærlighed for køn og seksualitet. Derudover er jeg tosset med gin, hiphop/r'n'b og Beyoncé.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv