leatherdyke.cc

Jeg sad for nylig og så Go’ Morgen Danmark, mens jeg drak stempelkaffe og nussede med min ene kat. Jeg havde god tid den morgen, så jeg slappede bare lidt af. Samtalen i tv’et handlede om, at danske unge er nogle af de mest utilfredse unge i verden – når det gælder deres krop. Dét på trods af, at danske unge generelt ikke er for tykke taget de dér beregninger om BMI i betragtning.

 

Det synes jeg faktisk er noget underligt noget. Det dér BMI. For hvem er det lige, der har bestemt, hvad der er inden for normalen i forhold til vægt og højde og alder og alt det der? Er der bare nogle, som har regnet ud, hvad normen i samfundet er, og hvad der derfor kan betragtes som ”normalvægten”? Det på trods af det faktum, at der findes mange forskellige kropstyper og -størrelser. Desuden bryder jeg mig ikke om brugen af ordene ”overvægtig” og ”undervægtig”. Hvem har lyst til at få at vide, at deres vægt er over eller under ”normalvægten”? For betyder det ikke, at ens krop er for meget, at ens krop fylder for meget, og derfor tager for meget plads i et rum?

 

I Danmark er der kommet en form for berøringsangst, når det gælder brugen af ordene tynd og måske vel især tyk. Der er ikke særlig mange mennesker, som kan lide at bruge ordet ”tyk” om deres egen og andres kroppe, for det opfattes som en dårlig ting at være tyk. Hvor, hvis man bruger ordet overvægtig, så virker det på én eller anden måde ikke lige så slemt. Dét synes jeg også er underligt. For ordet ”tyk” er jo blot en betegnelse for en kropsstørrelse. Det er en beskrivelse. Ordet er ikke ilagt nogen form for konnotationer, om det er for meget eller for lidt eller lige tilpas. Det er simpelthen bare en kropsstørrelse, hvilket burde være helt OK. Hvorimod ordet ”overvægtig” har mange konnotationer og indikerer, at man altså skal tabe sig, så man kan nå den dér normalvægt.

 

Men har kropsstørrelse overhovedet noget at gøre med sundhed? Alle siger, at man jo skal tabe sig, fordi man skal være sund, leve sundt, og spise sundt. Motionere. Og mennesker, der er tykke, bliver automatisk stigmatiserede som nogle, der ikke lever sundt, spiser sundt og motionerer. Men sundhed har overhovedet intet med kropsstørrelse at gøre; nogle mennesker lever af pizza og rører sig ikke, men er stadig helt vildt tynde. Andre lever af grøntsager og træner hver eneste dag, og ved du hvad? De er stadig tykke. Og det er fordi, der er forskellige kroppe i vores samfund. Kropsstørrelse har intet med sundhed at gøre, kropsstørrelse er simpelthen blot dét. Størrelsen på kroppen.

 

Heldigvis er der rigtig mange kropspositivister og også en del tykke kvinder, der er begyndt at reclaime brugen af ordet ”tyk”. Nogle tykke kvinder, der siger: ”Ja, jeg er tyk”. Før hen ville nogle nok sige ting som: ”Lad dog være at kalde dig selv tyk, du har jo bare lidt for meget på sidebenene”. Nej, hold nu op. Tyk er ikke dårligt, tyk er ikke træls. Tyk er en kropsstørrelse. Og man skal altid huske, at det kun er én selv, der kan bestemme, hvordan ens krop skal se ud. Man bør altid lytte, altid høre efter, når folk taler om deres kroppe – om end det er fordi, de taler om at tabe sig eller tage på. Man skal bare være en god allieret! En allieret, der ikke fat-shamer eller skinny-shamer, men som bare lytter. Så lad være med at sige ting som: ”Jeg har været nede og træne, så jeg må godt spise det her stykke kage i dag.” Ja, selvfølgelig må du spise det dér stykke kage i dag. Det må du dog altid, og ikke kun fordi, du har været nede og træne. Du må altid spise lige, hvad du har lyst til. Også selvom du har kropsstørrelsen tyk.

 

Ja, jeg ved godt, at jeg selv har en slank krop, en krop, der passer helt ind i den samfundsnorm, der netop nu dikterer, hvordan kroppe ”skal” se ud. Jeg er privilegeret i den sammenhæng. Jeg kan godt sidde her og plædere for et kropspositivistisk samfund, hvor der er plads til alle typer og størrelser af kroppe, når jeg selv kan gå ned i enhver tøjbutik og finde tøj, der passer til min krop. Men er første skridt egentlig ikke at indse, at jeg er privilegeret og derefter alliere mig? Jeg er privilegeret, men jeg tror stadig på, at alle kroppe i vores samfund er lige gode og rigtige.

 

En studiekammeret sagde den anden dag til mig, at hun netop var begyndt at træne mere intensivt i fitness, fordi hun ville have en bikini-klar krop nu, hvor sommeren er på vej. Men hvad betyder det egentlig at have en bikini-krop? Jeg ved godt, at hun mente, at hun skulle stramme op, blive slankere, måske smide et par kilo. Men for mig var den eneste tanke bare: Alle kroppe er vel en bikini-krop! Har du en krop? Ja. Har du lyst til at tage en bikini på? Ja. Så har du en bikini-krop! Der er ikke nogen, der skal bestemme, hvilket tøj du kan gå i, ligegyldigt hvilken kropsstørrelse, du har!

 

Drop nu for helvede alt det dér fokus på rigtige og forkerte kroppe og sørg hellere for, at der er plads til alle slags kroppe. For alle kroppe er rigtige kroppe.

 

Stefania Holubko

Mit navn er Stefania Holubko, jeg er 24 år, studerende – og så er jeg kvinde. Derfor interesser jeg mig naturligvis for ligestilling og køn. Jeg stiller mig kritisk over for de normer, der ekskluderer i vores samfund og især de normer, som blot bliver tager forgivet. Jeg arbejder med normkritik og kulturmøder, og jeg interesserer mig for kropspositivisme, identitetspolitik og dyrevelfærd. Jeg har en kvindelig kæreste, er aktiv i Normstormerne og lever vegansk.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv