leatherdyke.cc

Hvad sker der i et parforhold? Meget og intet, hvis man spørger de danske forfattere. Deres bøger er små hjerteformede refleksionspiller, som er værd at sluge.

 

Parforhold er noget underligt noget. Det synes forfatterne også. Det har de skrevet bøger om. Gode bøger. Tre danske af slagsen, alle udgivet sidste år, belyser på hver deres måde problemer og udfordringer i parforhold, som de fleste, der har været i sådan et, vil kunne nikke genkendende til. De skal læses. Hvorfor? For det første er det god litteratur, for det andet sætter de gang i refleksionen, og det er godt.

 

Der bliver sagt og skrevet meget om parforhold, i aviser, blade, magasiner og andet, men det er ikke altid, at artikler og kronikker kan formidle og afspejle den konkrete subjektive erfaring af det at være i et parforhold. Det kan skønlitteraturen til gengæld, særligt de tre bøger jeg nu vil præsentere. De er skrevet af både yngre og lidt ældre forfattere, af begge køn, og deler en kritisk, kærlig, skæv og nøgtern indgangsvinkel til det moderne danske parforhold. De er værd at læse. Her følger en introduktion:

 

Lone Aburas – Politisk roman

I en stor lejlighed i en unavngiven dansk by, bor Rebecca og Robert sammen med hver deres børn fra hver deres tidligere ægteskab. Robert, der er tandlæge, men som egentlig heller have ville været noget andet, føler sig kaldet til at handle. Badges med sympatiske budskaber er ikke længere nok, der skal konkret politisk handling til. Derfor beslutter Robert sig for at skjule en illegal flygtning i parrets fælles lejlighed.

 

Men det er ikke, som Robert havde forestillet sig; flygtningen, Amir, ryger hele tiden, er depressiv og glemmer også at slukke for brødristeren. Robert forsøger at forsvare hans ”politiske engagement” over for romanens fortæller Rebecca, der bliver mere og mere irriteret over Amirs tilstedeværelse.

 

Rebecca er generelt irriteret og uengageret. Hun irriteres over de kursister, hun underviser, hun distancerer sig fra Roberts børn, er uengageret i sit forhold til Robert og er for det meste kynisk over for sine omgivelser. Derfor er en gennemgående sætning i romanen også: ”Jeg trækker på skuldrene”. Hun er kun sammen med Robert, fordi hverken han eller hun ”orker endnu engang at skulle finde nye partnere”. De mødtes over en rodbehandling og har holdt sammen lige siden. Meget sigende for deres forhold, fortæller hun et sted, at: ”Aftenen afsluttes med en form for samleje”.

 

Det eneste der engagerer hende, er hendes forhold til hendes ordknappe og sure søn, som mildest talt – og bogstaveligt talt, viser det sig – er en katastrofe. Men selv i det ”engagement” er hun lad og gør ikke rigtig noget for at komme den store distance mellem dem til livs. Rebecca er det modsatte af alt det, Robert gerne vil være: politisk aktiv og engageret i deres familie- og kærlighedsliv. Hun er stort set ikke engageret i noget som helst.

 

Ud over at være en satire over den danske middelklasses forkrampede forsøg på at være ”politisk korrekte”, og de floskler, billige løfter og dobbeltmoralske handlinger der følger i dets kølvand, er ”Politisk roman” en interessant fortælling om et moderne parforhold i krise. Det er en fortælling om, hvordan to forskellige livssyn karambolerer på samme matrikel, og hvilke konsekvenser det har for et forhold, når den ene part (Robert) føler sig uforløst og er af den overbevisning, at han bør ”realisere” sig selv igennem et politisk engagement.

 

Aburas kommer hverken med nogen forklaring på, hvorfor Rebecca er uengageret og eller nogen løsningsforslag til, hvordan Rebecca kan bryde ud af sin passive situation. Ja, hun kommer ikke engang ind på, om der er ”behov” for, at Rebecca ”bryder fri”, Aburas skildrer blot de konsekvenser hendes livsindstilling har. Romanens manglende moralisering er, hvad det gør det til en troværdig og spændende fortælling om et parforhold i stilstand.

 

Martin Kongstad – Fryser jeg

”Den 11. juni 2008 besluttede jeg at gå til kamp mod parforholdet.”. Sådan starter Martin Kongstads ”Fryser jeg”, der handler om Mikkel Vallin, som efter kærestens exit og den begyndende flirt med en ung kunstner (Diana Kiss), beslutter sig for at udrydde parforholdet. Sit eget og andres. Han nægter at kategorisere sin flirt med Diana som et ”forhold”, på trods af at de laver de samme ting som alle andre kærester. Bortset fra én ting: De har et åbent forhold og knalder derfor på kryds og tværs. Særligt en sommer i Tisvilde, hvor Mikkel, i samarbejde med sine kulturkreative venner, stabler en fri-sex- og fri-kærlighedslejr på benene, bliver det vildt. Måske endda for vildt, for Mikkels indre trækker ham i to retninger: han vil både efterleve hans eget krav om ikke at knytte sig i et traditionelt parforhold, og samtidig ikke miste Diana.

 

Mikkel er ude i et oprør mod alle de faste rutiner og vaner, der – ifølge ham selv – dræber parforholdet. Ja, i dag er parforholdet i bund og grund kun rutiner og vaner, hævder han, der er ingen gnist, ingen passion, ingen kærlighed. Det hele er ”tidsindstillet sex” og ”skemalagte bebrejdelser”. I stedet for parforholdet ønsker han, at noget større og bedre skal træde i dets sted. Noget der frisætter kærligheden, så man på én gang kan knalde én, være forelsket i en anden og have dybe og langvarige følelser for en helt tredje. Altså, væk med jalousi og forfængelighed.

 

Størstedelen af ”Fryser jeg” består derfor af Mikkels blik på andre par, hans refleksioner over sit eget kuldsejlede parforhold og venneparenes kommentarer til hans nye og udsyrede kærlighedsliv. Størstedelen af de par han kender, bliver, ikke overraskende, af Mikkel kategoriseret som ”kedelige”, ”besidderiske” og ”jaloux”.

 

Mikkels våben i kampen er den bog om parforhold, som han skriver på, og lejren i Tisvilde. Det er dog ikke en kamp uden store udfordringer, for jo længere tid der går, jo mere slipper han tøjlerne: Han drikker mere og mere, og mellem alle sine udenoms-knald forsøger han at holde fast i flyvske og frie Diana. Men, hvordan holder man fast og giver slip på samme tid? Frigørelsen er for Mikkel altså ikke uden konsekvenser.

 

Selvom romanen er lidt for ligefrem i sit ærinde om, at smide parforholdet i komposten, og Mikkels polygame stædighed visse steder virker utroværdig, holder den stadig en dør åben med hensyn til slutresultatet på Mikkels kamp. Det er svært at vurdere, om han gået i hundene, eller om han er blevet et lykkeligere menneske. Det er imidlertid også romanens styrke, at Kongstad tager flere aspekter med.

 

På trods af at Kongstad måske har et for snævert syn på parforhold generelt – næsten alle parforhold i romanen er per definition røvsyge og kedelige – er ”Fryser jeg”, et læsværdigt indspark i debatten om parforholdet. Uanset om man er enig i bogens budskab eller ej, kalder den til refleksion. Og det er godt.

 

Ida Jessen – Postkort til Annie

Postkort til Annie” er, modsat de to forrige værker, ikke en roman, men en novellesamling. Det gør den ikke ringere, tværtimod. Ida Jessens novellesamling er den af de her tre nævnte værker, der umiddelbart kommer ind på flest aspekter af det at være i et parforhold. De forskellige noveller behandler stort set hver deres aspekt, med få overlap. Således kan man læse om to parters kamp om definitionen af deres parforhold, en kvindes behov for at føle sig eftertragtet, jagten efter frihed og håb i et hæmmende forhold, fremgravede minders indvirkning på nutiden, den ulykkelige distancering til sit eget barn, og meget, meget mere.

 

Fælles for alle novellerne er, at de tager udgangspunkt i det ”almindelige” eller ”stille” liv, det vil sige, det for de fleste læsere genkendelige liv. Det er liv, hvor der – typisk for noveller generelt – sker noget uventet eller pludseligt, noget der forstyrrer, sinker eller ændrer den hverdagens trommerum, som novellens karakterer befinder sig i.

 

De miljøer Ida Jessen skildrer er ikke Tisvilde-segmentet, som hos Kongstad, eller den politisk aktive klasse, som hos Aburas. Det er til gengæld miljøer, som de fleste læsere kender og har et vist forhold til.

 

Det der gør Jessens noveller specielle, er skildringen af de situationer, hvor der handles enten imod eller for parforholdet; skal det have lov til at gå under, eller skal det reddes? Eller noget midt imellem? Det er i de tilspidsede situationer, novellernes karakterer udfordres i deres opfattelser af deres partnere, dem selv, deres børn, deres medmennesker og af deres parforhold i det hele taget. Og ikke mindst ovennævnte personers opfattelse af dem, for flere af novellernes karakterer lægger under for andres definitioner af hvad de og deres parforhold er. Jessens noveller er derfor også et fint lille studie i de magtmekanismer der også ligger i et parforhold, og hvordan sådanne mekanismer virker på et dagligdagsniveau, hele tiden og overalt.

Philip Martinussen

Cand. Mag. i Filosofi, Bachelor i Idehistorie og Antropologi\Etnografi. Kønsdebatten har brug for den filosofiske refleksion: Begreber, argumenter og forestillinger skal ikke stå uantastede hen, men skal kontinuerligt være under Ukærlig behandling. Jeg blogger om de skæve vinkler på kønsdebatten og det gemte potentiale i filosoffernes tanker.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv