leatherdyke.cc

For cirka en måned siden besøgte jeg mit tidligere gymnasium for at se den klasse, der havde gået året under mig endelig afslutte deres HF. Jeg stødte selvfølgelig på nogle af mine gamle lærere i denne sammenhæng, og naturligvis var en del af dem interesserede i, hvad jeg nu går og laver. Jeg kunne stolt fortælle, at jeg lige havde afsluttet 2. semester af en uddannelse som multimediedesigner og det med et fint 12-tal til 1. årsprøven. Det fik jeg klap på skulderen og lykønskninger for, samt et par enkelte ”Ja, men det undrer os jo ikke, at du klarer det så godt.”

 

En af mine gamle lærere skabte dog en lidt mørk sky over mit hoved resten af dagen, da hun sagde: ”Det er også godt at se flere kvinder inden for sådan noget med computere.” Det gjorde mig ikke utilpas, fordi det var en dårlig konstatering. Tværtimod virkede hun decideret stolt af mig, fordi jeg i hendes øjne gik imod kønsstereotype roller, og det er der jo ikke noget galt i, at hun synes er godt.

 
Hvad, der gik mig på, var det implicerede, at der ikke er mange kvinder i det felt i forvejen, at der ikke er særligt mange kvinder, der ville vælge det erhverv, fordi det har noget at gøre med computere. Det irritererede mig især, fordi der på min skole er lige så stor en andel kvinder, som der er mænd. Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg faktisk ret sikker på, at der er flere kvinder end mænd på uddannelsen. Ikke nok med det: Før jeg selv begyndte på uddannelsen var alle de, jeg kendte, som uddannede sig eller havde uddannet sig til multimediedesigner, kvinder. Så jeg følte lidt, at fordommen kom fra en overbevisning om, at der ikke kunne være ret mange kvinder inden for dette område, når det modsatte nærmere er tilfældet. Fordi der ikke er nok fokus på, hvor mange kvinder, der faktisk interesserer sig for og uddanner sig inden for teknologi, så folk går automatisk ud fra, at mænd stadig er i flertal på disse uddannelser.

 

Problemet med denne indstilling er, at andre tror, at kvinder bare generelt ikke interesserer sig for eller forstår sig på teknologi, at vi ikke gider at arbejde inden for den branche. Det gør, at vi ikke sætter fokus på at informere unge kvinder om, at disse uddannelser også er en mulighed for dem, fordi vi går ud fra, at de kvinder, der faktisk gider arbejde med teknologi selv finder derhen, selvom det ikke altid er tilfældet. Jeg har selv set konsekvensen af dette i forbindelse med et samarbejde med datamatikerstuderende, hvor max 10 til 15 studerende ud af cirka 50 til 60 var kvinder.
Min teori er, at mange kvinder netop lader sig skræmme væk fra disse erhverv, fordi de tror, at det er en drengeklub, og hvis de bevæger sig derind, så kommer de til at være alene gennem hele deres uddannelsesforløb og arbejdsliv, fordi de er overbevist om, at der er et fåtal af andre kvinder, som de kan relatere til og arbejde sammen med.

 

Jeg siger ikke, at vi skal tvinge kvinder til at søge ind på tekniske uddannelser, hvis de ikke ønsker det. Nogle kvinder interesserer sig ganske enkelt ikke for den slags, og det ville være spild af tid og ressourcer at prakke dem disse uddannelser på. Men det samme kan siges om mænd. Nogle mænd interesserer sig heller ikke særligt meget for teknologi.
Det jeg ønsker er, at vi åbner øjnene for de kvinder, der fravælger uddannelsen, fordi det jo ikke er et typisk ”kvindeerhverv”. De skal vide, at de ikke er et særtilfælde, at andre kvinder har det ligesom dem, og at de kan brillere inden for disse erhverv. De skal vide, at de ikke kommer til at være alene på disse uddannelser, at andre kvinder vil være der til at støtte dem.

 

Jeg ser det ikke kun inden for tekniske uddannelser, men også andre brancher såsom medicin, hvor en veninde fortalte om en patient, der troede, at hun studerede til sygeplejerske og bad hende om at hente en læge. Fordi tanken om en kvindelig lægestuderende åbenbart lå fjernt fra denne patients sind. Havde det været en mandlig sygeplejerskestuderende, havde vedkommende nok ikke tøvet med at kalde ham en læge.

 

Jeg finder det forbløffende, at vi i år 2014 stadig erklærer visse brancher og erhverv for mere egnet til mænd end til kvinder, at disse ideer hænger ved i sådan en grad, at folk bliver (positivt) overrasket, når jeg fortæller dem, at jeg læser til multimediedesigner, fordi det er jo noget særligt. Hvad med om vi lærte unge kvinder og mænd, at de skal finde et erhverv ud fra, hvad de interesserer sig for, frem for hvad folk forventer af dem ud fra hvilket køn, de identificerer sig som?
Lad os dog få afprogrammeret de fordomme, der den dag i dag stadig findes om visse erhverv og brancher, for det ender blot med, at vi ikke bliver taget seriøst, når vi kommer ud på arbejdsmarkedet, for hvad ved en kvinde om teknologi?

 

 

photo credit: <a href=”https://www.flickr.com/photos/grietje/4460185/”>Grietje (Paulien Maria) & Barien</a> via <a href=”http://photopin.com”>photopin</a> <a href=”http://creativecommons.org/licenses/by-nc/2.0/”>cc</a>

 

 

Mia Jensen

Et styks 23-årigt fandenivoldsk kvindemenneske, som lider af kronisk skrivefeber og grundet sit temperament burde være blevet født som rødtop, ikke blondine. P.t. multimediedesignerstuderende på Erhvervsakademi Sjælland og derefter litteraturvidenskab. Desuden blogger på www.nekomcevil.wordpress.com som er dedikeret til hendes egne værker og hendes sygelige trang til at analysere bøger, albums og film. LGBT-aktivist, inkarneret headbanger og omvandrende stavekontrol.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv