leatherdyke.cc

Den 12. september 2014 kunne Dansk Kvindesamfunds kreds i Horsens fejre 125 års fødselsdag. I den forbindelse holdt kredsens æresmedlem, Else Mührmann-Lund, tale og gjorde status over de mere end 50 år, hvor hun har været en aktiv del af Dansk Kvindesamfund og kredsen i Horsens.

 

Kære Dansk Kvindesamfunds Horsens-kreds

 

Tillykke med de 125 år.

 

Tænk, at foreningen fandtes her i byen, 25 år før kvinderne fik valgret.

 

Jeg vil i dag nu kun fortælle om de ca. 50 år, jeg selv har været med. Der, i midten af 1960’erne, var det store lokale projekt at bygge en børnehave sammen med Røde Kors, da børnepasningsproblemerne var store i Horsens.

 

På landsplan vedtog man i disse år at ændre formålsparagraffen til, at man skulle arbejde for ligestilling – også for mænd. En del af de gamle medlemmer forlod foreningen, men man forventede til gengæld en stor tilslutning af mandlige medlemmer – men kun få meldte sig – og hvorfor ? Det lå jo ikke lige for, at en mand skulle melde sig ind i Dansk Kvindesamfund – navnet virkede måske lidt afskrækkende, men efter flere forgæves forsøg på navneforandring beholdt vi heldigvis det gode gamle Dansk Kvindesamfund. Jeg kan da nævne, at da jeg første gang blev valgt til bestyrelsen, havde vi også et mandligt bestyrelsesmedlem.

 

At støtte kvinders valgkamp har altid været stærkt prioriteret. Til folketings- og kommunalvalg hængte vi i mange år plakater med ”Stem på en kvinde” op i lygtepælene, og desuden holdt vi valgmøder for de kvindelige kandidater. Især husker jeg panelmøderne på det gamle bibliotek i Beringsparken. Flere partier kunne i starten ikke deltage, fordi de ikke havde kvindelige kandidater, så de fik travlt fremover med at rette op på den mangel.

 

Især to kandidater har siden takket os for vort arrangement – Marie Kvorning og Lilly Gyldenkilde, der begge blev kendte ved at deltage.

 

At børnepasning stadig haltede, forsøgte vi at gøre opmærksom på gennem en aktion – eller rettere en happening. En morgen – d. 15. juni 1967, parkerede vi børn i alle parkeringsbåsene på Torvet. De små havde nummerplader på med datoen, og vi uddelte løbesedler med teksten ”Plads til biler, men ikke til børn”. Seancen fik en del opmærksomhed i både tv og den skrevne presse, og politikerne fik også mere fart på institutionsbyggeriet.

 

Takket være en god bekendt søgte vi gennem kulturudvalget midler til en årlig foredragsrække, og det gjorde, at vi i ca. 10 år, 1965-1975, kunne præsentere et spændende program med kvindelige forfattere og kulturpersonligheder, f.eks. Charlotte Strandgaard, Gunver Auken og lokalhistoriker Carl Theodor Jørgensen.

 

Omkring 1980 blev vi kontaktet af rødstrømperne og DKK, Danmarks Kommunistiske Kvinder. De foreslog, at vi holdt 8. marts-fester sammen på Kvindernes Internationale Kampdag. Det blev til flere fælles arrangementer og arbejde for at få et kvindehus. Møderne afvikledes i Medborgerbutikken på Åboulevarden, og vi fik minsandten også et kvindehus også på Åboulevarden, Men ak, da rådhusbyggeriet gik i gang, blev begge bygninger jævnet med jorden. Dog fik vi et nyt kvindehus i Ryesgade, men det var vist kun Dansk Kvindesamfund, der brugte det, og en skønne dag blev det overtaget af hjemmeplejen.

 

I begyndelsen af 1960’erne fik vi en meget dynamisk forkvinde, Margit Lund Hansen. Hun arrangerede f.eks. et spændende valgmøde i Cafe Asbæk. Det fremmødte publikum skulle udtrykke ønsker til de kommende byrådspolitikere, og så var der to kunstnere, der lavede billeder af de fremsatte forslag. Efter spisningen kunne de forskellige kvindelige kandidater så præsentere sig og fortælle, hvad de ville prioritere. Billederne blev senere ophængt i rådhusets forhal.

 

Til vores 100-års jubilæum ønskede Dansk Kvindesamfund, at vi fik opkaldt en gade eller plads efter en kendt og betydningsfuld kvinde. Det blev til Emilie Rasmussens plads – og senere Anna Blocks plads, altså immervæk to parkeringspladser. Jeg kunne godt ønske, at man i dagens anledning kunne finde pladser eller gader til to gæve afdøde folketingspolitikere, Lilly Gyldenkilde og Karen Thurøe Hansen.

 

Den 8. marts 1987 inviterede Dansk Kvindesamfund det samlede byråd lige efter byrådsmødet til et arrangement med  et konservativt kvindeligt amtsrådsmedlem fra Aarhus. Hun fortalte om, at man i amtet havde oprettet et ligestillingsudvalg, og hun berettede om arbejdet og gjorde det så godt, at et enigt byråd besluttede, at Horsens kommune også skulle have et ligestillingsudvalg, og så gik det ellers løs. Udvalget bestod af 12 medlemmer – 6 mænd og 6 kvinder + forkvinden fra Dansk Kvindesamfund. Jeg fik selv æren af at blive formand for udvalget.

 

En analyse af kommunens personale viste, at 75% var kvinder og 25% mænd, men på ledelsesplan var det lige omvendt. Altså skulle der arbejdes for at få flere kvindelige ledere. Vi fik lov til i vores annoncer at skrive, at da Horsens Kommune manglede kvindelige ledere, så vi gerne kvindelige ansøgere. Desuden fik 20 mellemlederkvinder et kursus over 2 år, og resultaterne begyndte så småt at vise sig. På rådhuset havde vi ikke en eneste kvindelig leder, men efter et par år fik vi skam to – en kulturchef og en social- og sundhedschef.

 

Vi arbejdede også for ligestilling af handicappede, som bl.a. resulterede i anlæg af blindehaven Veronikas Have.

 

Vores gode resultater gav snart genlyd i hele landet, så vores sekretær, personalechef Kaj Kjær og jeg rejste land og rige rundt og fortalte om vores arbejde.

 

Desuden fik vi KL til at financiere to store rapporter – “Ligestilling i politik” og “Ligestilling i personalepolitik“. Vi indstiftede også en ligestillingspris.

 

Vi var fire fra Dansk Kvindesamfund i udvalget, men det viste sig, at mændene også var meget aktive samarbejdspartnere – og vores borgmester, Henning Jensen, støttede os ved at deltage i de fleste møder.

 

At vi ikke havde arbejdet forgæves, synes jeg især sås, da vi for første gang nogensinde havde flertal af kvinder i byrådet ved valget i 2001.

 

Nu er Dansk Kvindesamfund, Horsens, så blevet 125 år.

 

Vi må jo være ærlige og sige, at får vi ikke en stor tilslutning af nye medlemmer – mænd og kvinder – ja, så vil vi jo nok, når pengene fra børnehaven er opbrugt, afgå ved en stille død

 

Er vi da overflødige – har vi nået fuld ligestilling – i hvert fald ikke i bestyrelser og råd i finansverdenen. Og hvordan er det nu lige med byrådet i dag ? Hvem er udvalgsformænd f.eks.?

 

Jeg ønsker hjertelig tillykke og kan da også konstatere, at vi ikke har været her forgæves.

 

Om Dansk Kvindesamfund kan man bruge Churchills ord: Aldrig har så få gjort så meget for så mange.

 

 

På billedet ses fra venstre: Birgitte Ørnstrup, forkvinde i Dansk Kvindesamfunds Horsens-kreds, Louise Landholt, styrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund, Else Mührmann-Lund, æresmedlem af Dansk Kvindesamfunds Horsens-kreds, Annelise Rasmussen, styrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund og Anna Meldgaard Hansen, styrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund.

 

Horsens Kredsen

Horsens-kredsen er én af de mest aktive kredse i Dansk Kvindesamfund og har med sin støtte været med til at gøre F-frekvensen mulig.

Der er endnu ikke kommenteret på dette indlæg.

Skriv et svar

Sociale medier

Følg med via mail

Skriv din mailadresse herunder, hvis du vil have en mail, når der er et nyt indlæg på bloggen.

Arkiv